Dyr bare

Neel Jans og Lotte Hedeager

DYR BARE handler om dyr, og som titlen antyder, med en dobbelttydig vinkel.

Hvordan forholder vi os til dyr i dag - har vores relationer til dyr kulturmæssige referencer?

Neel Jans kunst er forankret i begrebet tid. Naturen i hendes malerier opleves som tidløse landskaber, hvor nogle har dyr integreret. Tidligere har der periodevis optrådt dyr i hendes malerier, dyr som eksisterer "før og nu". - Domesticerede/vilde dyr, som betydningselementer - ikke staffage. Tidsbegrebet undersøger Neel Jans bl.a. via arkæologien, og er ofte ude på markerne med metaldetektor for at søge efter fund fra forskellige tidsaldre.  Der er dyrene også dukket op - i en overvældende mangfoldighed; fundgenstande udformet som dyr eller med dyreornamentik. - De har vist hende, at dyrene i fortiden har haft en særdeles essentiel betydning. I dag er dyr ligeledes en signifikant del af vores liv - ofte forbundet med ambivalente relationer. Værkerne i Dyr bare besidder kunstnerisk diversitet i indhold som udtryk, og man møder dyrene i forskellige scenarier. Således har dyrs betydning været et interessant felt for Neel Jans at sætte fokus på i en kunstnerisk kontekst - samt lægge det ud til debat.

Derfor var det også et oplagt valg at få Lotte Hedeager, professor, dr.phil. i arkæologi ved Universitetet i Oslo, til at forfatte et tekstbidrag specifikt til kunstbogen. (Forlagets omtale)

Publisert 23. mai 2012 12:48