Chr. Vs NORSKE LOV: Anden Bog. 11 Cap.


[Til registeret]

11 Cap. Om Præsters Liv og Levnet, Forseelser og Bøder.


1 Art.
Præsterne skulle i al deris Liv og Levnet og Omgængelse sig saaledis anstille, som det Guds Ords Tienere bør, at deris Tilhørere kunde tage gode Exempler af dem, og deris Liv og Lærdom kand svare hin anden til Opbyggelse og uden Forargelse, saa at de ikke selv med deris Liv og Levnet deris Embede vanære, men sig saaledis altid forholde, som deris Kalds Værdighed udkræver.

2.
De skulle altid gaa i rette Præste-Klæder, som kand sømme en Guds Ords Tienere, ingen Vaaben, Kaarer, eller Bysser bære, eller med sig føre; Deris Hustruer og Børn skulle klæde sig tarveligen, som den Stand sømmer uden al Overdaadighed.

3.
Ingen Præst maa sig med andens Kald bevare, enten med Guds Tienistis Forrettelse, Ligprædiken, eller i andre Maader, uden det skeer efter den rette Sognepræstis Begæring, og med hans Villie, eller Superintendentens Befaling.

4.
Præsterne maa ingen Brandstød- eller Trøgle-Breve give nogen, men alleniste en Forskrivelse til Øvrigheden om deris Nød og Trang.

s. 85

5.
De skulle ingen Sognevidner underskrive, eller forsegle; Men Skudsmaal skulle de give, som de agte at forsvare.

6.
Præsterne paa Landet skulle holde tilbørlig Lykkelse, Gierder, Hegnet og andet med deris Naboer, paa det de skulle ikke komme i Kiv og Trette med dem; Men holde sig fra deris Gade-Stævne; Ej heller komme til Tinge, uden de højligen nødis dertil, og have tilforn der om sig med deris Provst og Superintendent raadført.

7.
De skulle betimeligen udgive hvis dennem af deris Kald tilkommer til Kongen at betale.

8.
Ingen Præst maa rejse langvejs hen i Stigtet, uden hand giver Provsten det tilkiende; Ej heller uden Stigtet uden Superintendentens Forlov; Og dog skal hand alting saaledis beskikke, at intet i hans Fraværelse bliver i Embedet forsømt.

9.
Præsterne skulle ingen Kiøbmandskab bruge, uden med hvis hiemme hos dem selv avlis, eller dennem aarligen udi Tiende, og efter Jordebogens Lydelse rettelig tilfalder, og maa de ingenlunde sig nogen Slags Vare af Bønderne, under hvad Navn og Skin det er, tilforhandle til at sælge igien til andre, meget mindre skulle de holde noget Drikkehuus, eller sælge, enten Øl eller Brændevin.

10.
De maa ingen Verdslige Bestillinger sig med bevare, som Fogeds, Skrivers, Procurators til Tinge, Kiøgemesters til Bryllupper, eller andet Vertskab. Og hvilken Præst, som befindis at være tilbøjelig til Klammer og Trette, og understaar sig selv at skrive Stævninger, Prov og andre Breve udi verdslige Sager, som hand ikke bør at befatte sig med hand skal derfor af Stigtamptmanden og Superintendenten sættis til Rette een og anden Sinde, eller og, naar ingen anden Gode vil hielpe, da som en Urolig, Ufredfærdig og Ulydig, aldelis afsættis, og fra sit Kald forvisis, og ej siden letteligen til noget andet igien betrois.

11.
Hvilken Præst sig i Naderens Sacramentis Forrettelse Uagtsom og utilbørlig forholder, og Vinen for Brødet uddeeler, skal strax Prædikestolen forbydis, og holde sig fra den, og efter offentlig Afbed af Provsten afløsis: Eller og, om den, som sig forseer, selv er Provst, af Superintendenten, eller om hand af Sygdom, eller anden lovlig Forfald, forhindris, af een dertil af hannem forordnet fornemme Provst; Siden skal hand, som sig forseet haver, for Stigtsbefalningsmanden og Superintendenten indstævnis, og efter at om hans Livs og Levnets Forhold flitteligen er vordet randsaget, da, saa fremt det befindis

s. 86

klarligen, at hand enten for uskikkeligt Levnet er berøgtet, eller af Drukkenskab samme Forseelse haver begaaet, bør hand baade Kald og Embede at have forbrut. End befindis hand ellers i Liv og Levnet i alle Maader skikkelig, og haver slig Forseelse af bar Uagtsomhed og dybe Tanker beganget, da maa hand sin Forseelse efter aabenbar Afløsning med Penge-Straf til fattige Præste-Enker afsone, efter Kongens Stigtbefalningsmands og Superintendentens Sigelse; Men befindis nogen af Sygdom og Uformodentlig Skrøbeligheds Tilfald at være overilet, da maa hand blive ved Kaldet og en Capellan underholde; Dog maa hand ikke selv noget for Alteret forrette.

12.
Provsten skal dennem, som saaledis have annammet Sacramentet, i Eenrum for sig tage, og dem undervise, hvor storlig de sig forseet have, i det de ikke selv agtede, hvad de giorde; Dog skal hand derhos trøste dem i dette, saavelsom andre syndige Tilfald, og siden offentlig alle Tilhørerne advare, at de sig vel skulle betænke, at dersom noget saadant Tilfald kunde forrekomme, de heller selv med sagtmodig Advarsel det hos Præsten forrekomme, end som sig i hans Ubetænksomhed giøre deelagtige. Derefter kunde de, som saadant er vederfaret, efter hemmelig Paamindelse og Skriftemaal igien annammis til Sacramentet.

13.
Hvilken Præst til egte tager noget Qvindfolk, som af anden tilforn besovet er, eller befindis at have søgt Seng med sin Hustrue, førend de til Egteskab ere sammenviede, miste sit Kald efter lovlig Proces.

14.
Befindis nogen Præst saa beskenket, at hand ikke kand giøre sit Embede uden Forargelse, om hand fordris til nogen, da skal hand strax uden videre Paamindelse dømmis fra sit Kald; Og derfor naar nogen Geistlig Mand bliver til noget ærligt Vertskab indbøden, skal hand ingenlunde sig til Drukkenskab lade bevæge, ej heller til nogen anden Overflødighed, Nattesæde, Letfærdighed i Snak, i Dantz, eller noget saadant; Ingen maa heller anmode hannem, meget mindre ville nøde hannem til nogen Drukkenskab.

15.
Præsterne skulle beflitte sig paa at have og bruge foruden Bibelen gode tienlige Bøger, som af vise og lærde Mænd ere vedtagne. Haver Præsten Middel og vil ikke forskaffe sig saadanne Bøger, naar hand af Provsten, eller Superintendenten, derom er bleven paamint, da bør hand at straffis derfor efter Superintendentens Sigelse.

16.
De Bøder, som Præster, eller andre Geistlige, blive tildømte at udgive for Forseelser, som til deris afsættelse fra Kaldet ej strekke, skal givis til Fattige Præste-enker, i hvo og Jus Patronatus til Kirkerne haver. Det samme skal og forstaais om de Lejermaals Bøder, eller andre dislige Bøder, som ej strekke sig til den gandske Boeslod og Formuis Fortabelse; Hvilke der kand falde paa Præstegaardenis Grund og skulle udgivis af deris Tieniste-Folk og Tyende.

s. 87

[Til registeret]

Publisert 1. sep. 2010 16:25