Chr. Vs NORSKE LOV: Tredie Bog. 4 Cap.


[Til registeret]

4 Cap. Om Øvrighed og andre Betiente i Kiøbstæderne.


1 Art.
I hver Kiøbstæd skal der være saa mange Borgemestere og Raadmænd, som Byens Lejlighed udkræver, hvilke skulle sættis af Kongen, og hannem deris Eed giøre; Men hvor ingen Borgemester og Raad ere, der skal den forordnede Byefoged forrette hvis som Borgemester og Raad tilkommer.

2.
Ingen maa fra Øvrigheds Bestilling forløvis, uden det skeer med Kongens udtrykte Bevilling.

3.
Befindis nogens Udygtighed for hvad Aarsag det og være kand, da skal Kongens Stigtsbefalingsmand for Kongen det andrage.

4.
Øvrigheds Personer, Dommere og Skrivere, som til Tinge tiltalis for Sager, som deris Ære, eller gode Navn og Rygte og Oprigtighed paagielde, maa ej Øvrigheds Sæde beklæde, førend de ved endelig Dom frikiendis og erklæris; Imidlertid skulle andre i Kiøbstæderne af Stigtsfalingsmanden, og paa Landet af Amptmanden i deris Stæd forordnis, indtil de lovligen, som forbemælt er, blive erklærede; Men for bare og løse Beskyldninger bør ingen sit Sæde at vige, men derved at blive, indtil hand lovligen søgt vorder.

5.
Borgemester og Raad skulle holde god Skik og Politi aldelis efter alle de Puncter og Stykker, som i Loven og Politi-Ordningen om Kiøbstæderne mældis, og flitteligen give Agt paa, at saadant i alle Maader holdis og efterkommis, saa fremt de ikke derfor af Kongens Fiscal ville tiltalis og selv stande til Rette.

s. 119

6.
De skulle holde over hvis af Kongen paabydis, og dersom de Kongens Befalingers, eller Lovens Overtrædelse tre Uger upaatalt lade forbigaa, efterat det dem vitterligt været haver, da skal Byen derefter ingen Anpart have i Sagefaldet, men Borgemester og Raad skulle Byens Anpart selv udlegge, og derforuden for deris Forsømmelse af Kongens Fiscal tiltalis paa deris Embede.

7.
De skulle lade alle Breve, som Byen vedkommer, og som enten til eller af Borgemester og Raad udgivis, registere og til Bogs føre, hvilken paa Raadhuset skal være i Forvaring.

8.
De skulle det saa mage, at en hver for et skielligt Værd kand bekomme hvis Vare, som Landets Indbyggere behov have og bør at findis fal i Kiøbstæderne; Og skulle de aarligen i hver Kiøbstæd om Paaske tvende af deris Middel forordne, hvilke skulle ikke allene nogle ganger om Aaret taxere og sætte Kiøbet paa ferskt Oxe-Kiød, saltet og tør Fisk, Norsk Øl og Brød: Item giøre en billig Taxt paa Vin, Salt og andet, intet undertagendis, som Kiøbmænd og Haandverksfolk og andre for deris Vare og Arbejde skulle have; Men og med deris Medbrødre have Indseende, og tænke paa Middel hvorledis Menighedens Nødtørft af saadant i Tide er at forskaffe, med mindre de selv ville svare en hver for sin Forsømmelse; Og de, som mere tage, end forordnet bliver af Borgemester og Raad, skulle bøde første gang til Kongen tyve Lod Sølv, anden Gang at have forbrut deris Borgerskab, og ej videre tilstædis i Riget deris Handel at bruge.

9.
De smaa Bestillinger i Kiøbstæderne og Byens Tienere, maa anordnis, og afskaffis af Borgemester og Raad, og ligesom ingen for Rigdoms, Medholds, Slegts og Svogerskabs skyld skal til nogen Bestilling fordris, saa skal ej heller nogen for ringe Anseende Skyld forbigaais, om hand dygtig er.

10.
Ingen Borger maa vægre sig nogen af Byens Bestillinger at betiene, med mindre hand er Skipper, Styremand, Seglingsmand, eller saadan Haandverks Folk, som Loven, eller Politi-Ordningen derfor forskaaner, hvilke dog dertil maa brugis, om de det selv samtykke.

11.
Borgemester og Raad maa ikke besvære nogle privilegerede, Geistlige, graduerede Personer, og dem, som ere i Kongens Tieniste, og ingen borgerlig Næring bruge, med nogen borgerlig personal Tynge.
12.
Naar nogen til nogen Bestilling udkaaris, da maa den Udvælgelse hverken begyndis, eller endis, med Drik, eller Giestebud, eller noget Lav derfor anrettis, ej heller skal noget Regnskab, Registering, Kiøb, Sal, eller andet sligt,

s. 120

forrettis ved Drikken, eller Giestebud, saa fremt baade Vert og Giæst derfor ikke ville tiltalis og straffis.

13.
Naar Kongen lader sin Befaling til Borgemester og Raad udgaa at forskaffe Folk til hans Tieniste, enten til Lands eller Vands, da maa de ingen derom advare, at de sig forstikke kunde, meget mindre forskaane nogen, som er i deris, eller andris, Tieniste, saa fremt de ikke med Vanvære ville miste deris Bestilling.
[Til registeret]

Publisert 1. sep. 2010 16:31