Chr. Vs NORSKE LOV: Tredie Bog. 20 Cap.


[Til registeret]

20 Cap. Om Overformyndere og Børn.


1 Art.
Der skal i hver Kiøbstæd være tvende fornemme Borgere, som temmelig ere til Alders, og vel formuende, hvilke skulle være Overformyndere, og med Borgemesters og Raads Hielp have Indseende med alle dem, som værge for dennem, der Værge behøve.

2.
Dernæst have Opsigt med Ungdommen, hvorledis den opfødis, saa vel som med Forældrene, hvorledis de deris Børn holde.

3.
En hver af dennem skal i det ringeste fire Aar være i Bestillingen, og skulle de derfra ikke tillige forløvis; Men naar den ene forløvis, afsættis, eller ved Døden afgaar, da den anden, som igienbliver, med den hannem tilforordnis, skal blive i to Aar i det ringeste.

4.
Befindis nogens Udygtighed i denne Bestilling formedelst Armod, Sygdom, Uforstand, Drik, eller anden Letfærdighed, da skal Borgemester og Raad en anden i hans Stæd indstille, og derforuden, dersom hans Uflid, Utroskab, eller andet saadant befindis, hannem tiltale og søge for den deraf foraarsagede Skade med Betaling til de Interesserede; Og hvis Bøder den Skyldige saaledis udgiver, deraf skal den ene halve Part Kongen allene til Regnskab føris, den anden halve Part til fattige umyndige Faderløse og Moderløse uddelis.

5.
Naar nogen sin Tid udværet haver i Bestillingen, og om hans Medbroder ellers, som forbemælt er, i det ringeste to Aar Bestillingen betient haver, begærer at forløvis, da saa fremt een der i Byen dertil dygtig befindis, skal hand den siste Decembris til den, som Borgemester og Raad dertil igien,

s. 154

samme Dag betroe, i Øvrighedens Nærværelse levere en rigtig, dog kort, Fortegnelse paa alt hvis hans Bestilling vedkommer, og derudi korteligen forfatte Navnene paa dem, som Værger have, hvad deris Lejlighed og Tarv er, dernæst paa Værgerne, hvad Betænkende hand over dennem haver. Hand skal og overlevere Fortegnelse paa Forældrene og Ungdommen, og hvad Brøst hos en hver findis: Hvilken Fortegnelse ikke skal komme nogen til Hinder, eller Skade, enten den Fortegnendis, eller de Optegnede, men skal alleniste være som en Underretning, hvorefter hans Efterkommere kand sig forspørge; Ej heller skal Efterkommeren med samme Fortegnelse, eller Underretning sig til nogen Uflittighed, eller Uvidenheds Undskylding, behielpe, men selv forpligtet være sig om alting strax at informere.

6.
Overformyndere skulle ikke brugis i nogen Byens Bestillinger eller Rejser, saa længe de i denne Bestilling ere, og siden ogsaa forskaanis for Kæmners Bestilling, om nogen anden dygtig dertil er at bekomme.

7.
Overformyndere skulle have Tilsyn, at Forældre holde deris Børn, Drenge, eller Piger, til Skole, ærlige Tienister, Kiøbmandskab, eller Haandverker, og hvis de befinde nogen at holde sine Børn hos sig til Ørkeløshed, da skulle de sætte Forældrene Maanets Dag for, inden hvilken de selv derudinden maa skaffe Raad. Skeer det ikke, da skulle Overformynderne sætte Børnene til ærlige Haandverker, og skulle Forældrene være forpligtede dennem at klæde og føde; Ville de det ikke godvilligen giøre, da skulle Overformynderne det, som en vitterlig Gield, ved Nam hos dennem søge, om de ellers dertil Formue have. End have Forældrene ikke Formue, da skulle saadanne, saavel som andre Faderløse, og Hittebørn, af Overformynderne først sættis til Skole, at de udi deris Børnelærdom kunde undervisis, klædis og underholdis af hvis Almisse, som nogen ville godvilligen give, og siden holdis til Haandverker.
[Til registeret]

Publisert 1. sep. 2010 16:35