Chr. Vs NORSKE LOV: Femte Bog. 1 Cap.


[Til registeret]

1 Cap. Om Contracter og Forpligter.


1 Art.
En hver er pligtig at efterkomme hvis hand med Mund, Haand og Segl lovet og indgaaet haver.

2.
Alle Contracter, som frivilligen giøris af dennem, der ere Myndige, og komne til deris Lavalder, være sig Kiøb, Sal, Gave, Mageskifte, Pant, Laan, Leje, Forpligter, Forløfter og andet ved hvad Navn det nævnis kand, som ikke er imod Loven, eller Ærbarhed, skulle holdis i alle deris Ord og Puncter, saasom de indgangne ere.

3.
Den Contract, som ej af alle Vedkommende underskrevet og forseglet er, eller for Dom og Ret indgaaet, kand ej gielde mod den, som den ej underskrevet og forseglet haver.

4.
Dersom nogen i Baand og Fængsel, eller ved anden voldsom Tvang, indgaaer, eller lover noget, og hand det til Tinge vedersiger, saa snart som hand kommer i sin Frelse, da er hand det ej pligtig at holde.

5.
Optinger mand for nogen Sag ustokket, ublokket og unødt, da er hand pligtig til det at efterkomme, som hand udlovet haver.

6.
Vil nogen fragaa det ej at være hans Haand og Segl, som hand sigtis for, da maa hand sig med sin egen Eed derfor befrie. End vil hand ikke svære, da maa den Sigtendis giøre sin Eed, og den Sigtede være pligtig at svare til Haanden og Seglet.

7.
Den, som ej kand læse, eller skrive, skal sætte sig Segl under, om hand noget haver, eller sit Boemerke, med to Dannemænds Hænder til Vidnisbyrd, som hand selv dertil haver ombedet, og som skulle være tilstæde, naar Handlingen sluttis og lydeligen oplæsis.

8.
Den siste Handel og Contract til intet giør alt hvis i samme Sag tilforn haver været handlet, om de ere stridige imod hin anden; Ellers gielde de begge.

9.
Hvo som sit Gods og Midler, som hand ejer og ejendis vorder, vil skiøde og afhænde til anden Mand for nogen skiellig Ophold til Føde, Klæde og al anden Nødtørft hans Livs Tid, hand skal først lavbyde sine Midler til Tinge til dem, som hannem arve skulle, og hvis de ikke hannem med de Vilkor,

s. 185

som en anden vil ham antage, ville til sig tage, da maa den anden Mand hannem til sig annamme paa fornævnte Maade efter oprettede Contract, som til Tinge skal forkyndis.

10.
Den, som gift er, maa ej saaledis sine Midler til anden afhænde, med mindre Hustruen med hannem derom eens er.

11.
Hvo som saadan Contract med anden indgaaet haver, maa det ej igienkalde, med mindre det bevisis, at den anden enten ikke vil, eller ikke kand, forskaffe hannem en skiellig Underholding.

12.
Den, som antager saaledis nogen Mand, eller Qvinde, er pligtig at svare til deris bevislig Gield, og forskaffe dem en ærlig Begravelse, efter deris Stand, naar de døe.

13.
Husbond er ej pligtig til at svare til den Gield, eller Contract, som hans Hustrue, eller Barn, giør, mens de ere i Fællig med hannem, med mindre det klarligen bevisis, at saadant er skeet med Husbondens Villie og Videnskab, eller ogsaa til fællis Nytte og uomgængelig Fornødenhed.
[Til registeret]

Publisert 1. sep. 2010 16:38