Chr. Vs NORSKE LOV: Femte Bog. 6 Cap.


[Til registeret]

6 Cap. Om Udlæg og Indførseler.


1 Art.
Hvad som mand paa Skifte efter død Mand af Arvingerne, eller Rettens

s. 210

Betiente, eller i Godsets Opbydelse, eller naar Arv og Gield fragaais, af Commissarier, eller Rettens Betiente, til Udlæg bekommer, være sig Løsøre, eller Jordegods, det beholder mand til Ejendom uden videre Dom derpaa, med mindre andre lovligere Adkomst derpaa fremvise, eller det for nogen Overret underkiendis, Odels Løsnings-Ret dog herudi uforkrænket.

2.
Haver nogen ved lovlig Indførsel noget Jordegods bekommet, og Ejermanden det ikke inden Aar og Dag indløser, da maa hand tage Ejendoms Dom derpaa til Lavtinget, eller og til Stadfæstelse indstævne Indførselen for Over-Hofretten, og førend det skeer, maa hand det ej afhænde, med mindre hand det i tre Aars Tid Ukært og Ustævnet haver besidet, og da beholder hand det saa frit som sit eget Arvegods; Dog hvis nogen Sædegaards Ejere det begærer, da forholdis dermed efter den fem og tredivende* Artikel i denne Bogs tredie Capitel.

*Skal være: 36te.

3.
End vorde de, som Udlæg gjort have, strax af Ejermanden indstævnede for deris Forretning, da maa hand ej Godset bortskiøde, førend endelig Dom gangen er, om Godset hannem med Rette tilkommer, eller ikke.

4.
Løser Ejermanden Godset inden forskreven Tid, da skal hannem, som Indførselen bekommet haver, gotgiøris den bevislig fornøden og nyttig Forbedring, som hand imidlertid paa Godset giort haver.

5.
Den, som Kiøbstædjord, Huse, eller Gaarde, ved lovlig Indførsel bekommet haver, skal strax indstævne den for Borgemester og Raad til Stadfæstelse, og til Ejendoms Doms Erlangelse, og naar den erlanget er, maa hand giøre sig dem saa nyttige, som hand best veed og kand, med mindre de hannem ved højere Rettis Dom frakiendis.

6.
Men hvis rørendis Gods og Løsøre nogen ved Nam og Udvurdering bekommet haver, det beholder hand uden videre Dom og Stadfæstelse, dersom Ejermanden det ikke strax paa Stædet indløser, med mindre Nams Dommen til højere Ret indstævnis og underkiendis; Dog hvis Udlæg Fogden paa Landet ved Vurderingsmænd i Vare, dersom den Sagsøgte ikke haver rede Penge at betale med, for sin Umage bekommer, det skal Ejermanden inden tre Uger at løse tilbydis: Skeer det ikke, da beholder Fogden det, som udlagt er, for sit Værd, og betaler det øvrige, som billigt er.

7.
Haver nogen sig i en Afgangens Jordegods, som ej hafde Arvinger, eller efter hvilken Arv og Gield ej er vedgaaen, ladet indføre, og nogen rette Arvinger, som Arven vedgaa, lade sig finde derefter inden Aar og Dag, efter at Arven falden var, da være samme Arvinger Arven mægtige, naar den, som sig haver

s. 212

ladet indføre, er til freds stillet og fornøjet for saa vit hannem efter Indførselen og med Rette tilkommer. Imidlertid nyder hand, som indført er, Godset og hvis deraf gaar for Skadegield.

8.
Haver nogen ladet sig indføre i Gods, som en anden tilforn lovligen er indført udi, da maa hand udløse den, som først indført er, (inden halvt Aar); Dog saa, at hand for al sin billig anfordring, Kost og Tæring, nøjagtig bliver tilfreds stillet. End begærer den, som først er indført, at beholde Godset, da maa hand den, som sist indført er, for saa vit hannem i Godset kand med Rette Tilkomme, fornøje og udløse.

9.
Tager nogen Nam, eller Indførsel, i anden Mands Gods, som kunde findis i Skyldenerens Boe, saasom Fæ, der kunde være indsat til Foring, eller Bonden laant, eller lejet, til hans Avls Fortsættelse, eller hand Ophold, eller nogen Vare, Metal, Træ, Silke, Ulden, Linnet, eller deslige, der kunde være Haandverksfolk antvordet til at forarbejde, og Ejermanden beviser det sit at være, da bør den, som giør Udlægget, og den, som annammer det, at forskaffe Ejermanden det igien skadisløst.
[Til registeret]

Publisert 2. sep. 2010 10:41