Chr. Vs NORSKE LOV: Siette Bog. 11 Cap.


[Til registeret]

11 Cap. Om Vaadis Gierning


1 Art.
Dræber mand anden af Vaade imod sin Tanke og Villie til at skade enten den Dræbte, eller nogen anden, med den Gierning, bøde fyrretyve Lod Sølv til den Dræbtis Arvinger allene, og dermed være angerløs.

2.
Saarer mand anden af Vaade imod sin Tanke og Villie, betale Badskerløn og den Saaredis Kost, mens hand lægis, og være fri for anden Bod.

3.
Hugge to Mænd i Skoven sammen, og den enis Øxe slipper af Skaftet uden

s. 250

hans Villie, og hand giør sin Eed derpaa, da er det Vaade hvad Skade deraf skeer, og bødis intet derfor.

4.
Skyder, eller kaster, nogen over Huus, Skib eller Plankeværk, eller nogen slig Unødig Gierning giør, og anden deraf fanger Skade, Saar, Meen, eller Bane, imod dens Villie, som det giorde, og hand giør sin eed derpaa, da bøder hand for Drab fyrretyve Lod Sølv til den Dræbtis Arvinger, og til Husbonden tyve Lod Sølv; Men for Saar og Lyde halv saa meget, som hand skulle bøde, om hand det med Villie hafde giort.

5.
Hugger, slaar, eller stikker, nogen til een med vred Hue, at hand vil skade hannem, og rammer en anden, da er det ej Vaade.

6.
End om nogen gaa sammen i Favn at brydis, eller dragis i Hænder, eller noget sligt anfange, med beggis Villie og ikke af vred Hue, da forvare hver sig selv. Fanger nogen Skade i slig Tilfald, og den anden haver Mistanke til hannem, at hand giorde det med Villie, da værge sig med sin Eed, at det ej skede med hans Villie, og bøde intet uden Badskerløn og Omkostningen.

7.
Lægger nogen spent, eller ladt Bysse, eller Pistol, fra sig, og nogen deraf fanger Skade, da bøder den, som dem saaledis fra sig lagde, halv saa meget, som hand burte at bøde, om hand af Vaade selv Skaden giort hafde.

8.
Tager nogen anden Mands Bysse, eller Pistol, i Hænde, som er ladt, og veed det ikke, og den gaar af for hannem, og giør Skade og hand giør sin Eed derpaa, at hand viste det ikke, da er det Vaade, og bøde derfor som for Vaadis Gierning, enten det er Drab, eller Saar.

9.
Drukner Mand i anden Mands Brønd, eller Hule i Gaard, eller paa Gade, som ej lovlig er, eller Leergrav, som ej er vel med Gierde forvaret, og derforuden fire Favne fra Alvejen, da bøde de, som Vandet hører til, eller som Leergraven giort have, samtligen til den Druknedis Arvinger fyrretyve Lod Sølv.

10.
End drukner mand i Mølledam, eller Fiskepark, eller falder selv neder af Huus, eller Huus paa hannem, da bødis ei derfor.

11.
End rejser mand Huus, nyt eller gammelt, da bør det fæstis, saa hver Mand kand være skadisløs; Giøre de det ikke, som Huset rejst have, førend de gaa derfra, og det falder nogen Mand til Døde, bøde fyrretyve Lod Sølv til den Dødis Arvinger.

s. 251

12.
Falder gammelt brøstfældigt Huus paa nogen Mand til Døde, og det bevisis, at Ejermanden haver været tilforn advaret at forvare Huset, at det ej skulle giøre Skade, da bøde hand fyrretyve Lod Sølv til den Dødes Arvinger, og derforuden betale al den Skade, som deraf er foraarsaget.

13.
Drukne smaa Børn, som ikke kunde vare sig selv, eller anderledis omkomme, formedelst Forældrenis Uagtsomhed, da stande Forældrene aabenbare Skrifte, og give noget til de Fattige efter deris Formue.

14.
Ligge Forældrene deris egne Børn ihiel af Forsømmelse, stande iligemaade aabenbare Skrifte og give noget til de Fattige første Gang. Skeer det anden Gang, da straffis den, som det giort haver, paa sin Formue, eller Liv, efter Sagens Beskaffenhed og Omstændighederne.

15.
Ligger nogen andens Barn ihiel, straffis med Spindehuset første Gang; Skeer det anden Gang, have forbrut sit Liv.
[Til registeret]

Publisert 2. sep. 2010 10:48