Chr. Vs NORSKE LOV: Siette Bog. 15 Cap.


[Til registeret]

15 Cap. Om Ran


1 Art.
Hvo som begaar Ran, betale Igield og Tvigield, det er først saa meget, som Ranet er, og dernæst dobbelt saa meget, og derforuden bøde sine tre Mark.

2.
Tager mand fra anden Hat, Kappe, Handske, eller noget andet, som hand haver i Hænde, eller paa sig, da bøde hand for Haandran.

3.
Ganger mand i anden Mands Gaard, og tager der bort af hans Fæ, eller Klæder, eller Vaaben, eller nogen andre Koster, da bøde hand for Boeran.

4.
Tager mand anden Mands Skiberum lidet, eller stort, eller mand ganger i anden Mands Fold, ude paa Marken, og tager der ud noget Fæ, eller Høe, eller Korn, eller Tømmer, eller andre Koster, da bøde hand for Ran.

5.
Tager mand Falk, eller Høg, bunden i sin Rede og dølger det, efter at derpaa er giort lovligt Forbud, da vorder hand Ransmand derfor.

6.
Slaar mand anden Mands Eng op imellem Eg og Ende, eller skær hans Korn op paa Ageren imellem Eg og Ende, og tager det bort, da bøde hand for Agerran.

7.
Ere der flere med at afføre Høe, eller Korn, bort, og det bliver kient paa at være Ran, da er det ikke nok, at nogen af dennem vil noget igienføre, og sige, at hand ej mere afførte; Men de blive alle i Rans Forfølgning, indtil det altsammen bliver igien udlagt, som var afført.

8.
End siger den, som Engen slog, eller Kornet afskaar, at hand meente, at det var hans eget, og giør sin Eed derpaa, da betale hand Høet, eller Kornet, og bøde intet.

9.
Men giøris der lovligen efter forregaaendis Kald og Varsel til hannem Forbud paa, før end, eller mens, hans slaar Engen, eller afskær Kornet, da bliver hand Ransmand , dersom det bliver hannem ved Dom frakient.

10.
Høster mand anden Mands Korn, som hand pløjede og saade Uilsket og

s. 260

Upaakært, og var ej af hannem for Midsommer med Tingsdom søgt og afvunden, enddog at hand selv ejede Ageren, som hand høstede, da er det Agerran.

11.
Ti vindis det ikke for Midsommer ved Dom, da høster den, som pløjede og saade, og giver den, som Jorden ejer, fuld Skyld af Ageren; Men bliver det ved Dom vunden for Midsommer, og Jorden bliver den, som pløjede og saade, frakient, og hand høster Sæden, da er hand Ransmand.

12.
Hvo som pløjer og saar uden Kære, og den tier, som Jorden ejer, hand skal lovligen bevise, at hand hafde den Ager med Lov og Villie; Kand hand ej det lovligen bevise, da haver hand Sæden og sit Arbejd forbrut. End siger hand med Eed, at hand saade den Ager af Vaade og Uvidenhed, og meente, at det var hans, da bør hand at have saa meget Korn igien til Frøegield som hand saade, men have tabt sit Arbejd.

13.
Afpløjer mand af anden Mands Ager over Reen, siden lovlig Skifte gangen er, da er det Ran; Men er ej lovlig Skifte gangen, da bliver hand ej Ransmand derfor: Bør ej heller derfor at bøde, dersom hand giør sin Eed, at hand ej videre pløjede, end som hand fant for sig tilforn at være pløjet. Tør hand ej sin Eed derpaa giøre, betale saa meget som der kand avlis efter Dannemænds Sigelse paa samme Jord, som hand pløjede videre, end hannem med Rette tilhørde, og bøde til Husbonden tre Lod Sølv.

14.
Ompløjer mand anden Mands Sæd, da haver hand forbrut sine tre Mark, om end skiønt Jorden er hans egen.

15.
Bortfører nogen af Mark, eller Skov, nogen Afgrøde, Korn, Høe, Tømmer, Ved, eller dislige, naar der er giort lovlig Forbud derpaa ved Kongens Foged, før end der Dom gangen er, eller hand haver sin Vederpartis Minde dertil, da vorder hand Ransmand derfor.

16.
Far nogen i anden Mands Skov, og hugger noget der, som hand haver ej selv Lod udi, og læsser, eller fast giør, det til at afføre, og nogen ret Ejer betræder hannem ved Stubben, eller førend hand kommer til Alvej og tager det fra hannem, da vorder hand ej derfor Ransmand. End kommer hand til Alvejen, og siger af hvem hand fik det med rette Skiel, da maa mand hannem ej opholde, men mand skal fare til Huus med hannem, og lade Kosterne besigtige med Vidnisbyrd: Og kand hand ej da fange ret Hiemmel dertil, da tiltalis hand for Ran, eller Tyveri.

17.
Det samme er og, om nogen i saa Maader betrædis med Korn, eller Høe.

s. 261

18.
Bygger mand paa anden Mands Jord enten Hielm, eller nogen andre Huse, eller Svinesti, eller Gierde, eller noget saadant, og bliver derfor til Tinge søgt, og hand til første Ting retter for sig, og borttager det, som hand bygt, eller opsat haver, og giør sin Eed paa, at hand meente, at det var hans egen Grund, være angerløs. End tager hand ej opp det, som hand bygt, eller sat, haver inden forrelagt Tid, eller andet Ting, men taal Dom, bøde sine tre Mark.

19.
End sætter nogen sit Huus paa den Jord, der i anden Mands Hævd er, enddog at den er hans egen, og haver hand den ej med Lov vundet, og faar hand siden Jorden til sig med nogen Lov, da bøde hand til den, som Jorden i Hævd hafde, tre Mark fordi hand ranede hannem af hans Hævd; men til Husbonden bøder hand intet.

20.
Finder Mand anden paa farende Veje, og giør hannem Uførm, enten at hand tager hans Heste, eller Øg fra hannem, eller hindrer hannem, saa hand ej maa bortkomme med sine Koster, men forlade dem der, da er den, som saadan Gierning giorde, hvad heller hand førte de Koster bort, eller hand lod dennem efterligge, Ransmand derfor.

21.
End kiendis hin selv ved de Koster, og tager dem igien i sin Hævd, som før, da maa hand ej søge den anden for Ran for det, som hand selv haver taget tilbage.

22.
End om nogen fører hiem til Huus, Hest, eller andre Koster, som hand haver ranet, og den, der blev ranet, far efter og kiender sit i hans Gaard med gode Mænds Vidne, enddog at den, der ranede, skiller sig af med det, som hand ranede, og Ejermanden finder det efter gode Mænds Vidne, som vidste, at hand var ranet, da maa hand med Ran søge den Gierning.

23.
Den er ej Ransmand, som formeener og forhindrer en anden at age eller ride over sin Ager og Eng, hvor der ej bør at være Vej, om den anden lader noget efter sig af hvis hand har med at fare.
[Til registeret]

Publisert 2. sep. 2010 10:50