Chr. Vs NORSKE LOV: Siette Bog. 19 Cap.


[Til registeret]

19 Cap. Om Mordbrand og anden Ildebrand


1 Art.
Sætter mand Ild i anden Mands Huus, Lade, Stald, Fæhuus, Skiberum, Skov, Sav, Bordstabel, Birkestabel, eller anden Trælast, med Villie, da er det Mordbrand, og vorder hand tagen derved, have forgiort sin Hals, og enten brændis, eller stæglis, og Skaden gieldis igien af hans Gods, og fyrretyve Lod Sølv til den, der Skaden fik, og til Kongen ligesaa, og til Husbonden hans Boeslod.

2.
Men skeer det af Vaade og Skiødisløshed, og ikke af Forsæt, da bøder hand Skaden, om hand haver Middel dertil, eller straffis med Fængsel og arbeid.

3.
Tre ere Arns Ild, som Bonden bør at forvare: Den første er den hand haver i sin Stue: Den anden er den, som mand brygger og bager ved, eller til anden slig Nytte bruger: Den tredie er Kølne-Ild, og Lys, som hand lader tærske ved; Skeer der Skade ved disse Ilde, da kand Bonden intet mere svare til end sit eget, uden hand boer paa Lejeland, hvorom tilforn er sagt, hvor meget en Leilænding udi saadan Tilfælde bør at forskaffe til at bvgge Husene Op igien.

4.
Rider, eller gaar, nogen til anden Mands i harm Hue, og sætter Ild enten paa Marken i hans Svinestie, eller Gierde, eller Fiskegaard, eller Udhuse, som ere langt fra Gaarden, da bøde hand den forurettede Skaden, og derforuden tre Mark.

5.
End ere de Ulovligen satte og vorde de opdømte, saa at mand maa dennem med Lov ophugge, da maa hand dog ej sætte Ild i dem, uden hand vil saa meget for dem bøde, som de vare ei med alle opdømte.

6.
Raader mand anden til Brand, og det hannem lovligen overbevisis, straffis ligesom den, der Gierningen giorde.

s. 269

7.
Brænder mand udi Alminding nogen Mands Sætterboel, Smede, Tierevirke, Boder, som mand ligger i efter Dyr, eller Fiskeboder udi Alminding, betale Skaden efter Dommerens og sex skiellige Mænds Kiendelse, og give den, som Skaden fik, i Avindsbod fem Lod Sølv, og bøde til Husbonden ligesaa meget, med mindre det er skeet af Vaade, og da bøde hand dog Skaden efter Dom, som sagt er.

8.
Brænder mand Vedkast, eller Gierdefang, Tømmer, eller Tag, Grinde, Slæde, eller anden Træfang, som mand heller vilde have, end miste, da bøde en Mark Sølv til Husbonden og dobbelt Skadegield til den, som Skaden fik, og dertil Avindsbod, eftersom sex Mænd dømme. Jorddrotten bør Landnam om noget brændis, som hand hafde Skade af.

9.
Bær nogen Mand Ild udi Marken, da skal hand den Ild bevare og udslukke, før end hand gaar fra den. Kommer der nogen Skade af den Ild, da skal den Ilden udbar bøde Skaden efter sex Uvillige Mænds Dom. Og ligger ingen Bøder ved; Ti det heder Vaade-Ild.

10.
Bær Hyrde, eller andre Tienistetyende, der ej ere i Bondens Fællig, Ild ud, og kommer da nogen Vaade deraf, da er Bonden ej skyldig at gielde det, uden hannem overbevisis, at hand bad, eller bød det.

11.
Ingen, som vil brænde nogen Braade, maa sætte Ild paa de afhugne Træer, førend hand haver ført dem saa vit fra den igienstaaendis Skov, at det ej kand, eller bør, eragtis, at Skov-Ild skulde kunde foraarsagis, naar samme Træer opbrændis; Og skal der ej stikkis Ild i dennem, førend alle Ejere deromkring vorde advarede, at de selv kunde gaa med og vogte, og særdelis see til, at Vinden er føjelig saa at ej kommer Ild i anden Mands Skov dennem til Skade.

12.
Viser mand Barn, eller Taabe, efter Ild, og deraf kommer Skade, da svarer hand selv til Skaden, saasom tilforn er sagt om Vaade og Skiødisløshed.
[Til registeret]

Publisert 2. sep. 2010 10:52