Chr. Vs NORSKE LOV: Første Bog. 7 Cap.


[Til registeret]

7 Cap. Om Lav-Rettis-Mænd eller Ting-Mænd


1 Art.
Tillige med Sorenskriveren skal Retten besiddis af otte Lav-Rettis Mænd, som udi Odels og Ejendoms Tretter, samt Livs og Ære-Sager skulle altid med Sorenskriveren dømme; Men i de andre Sager skulle de hossidde, som Vidne og til Vitterlighed om at hvis i Retten forrekommer, og skal da Sorenskriveren allene dømme, og Dommen forsegle og forsvare, undtagen i de Sager, hvorudi Loven her, eller paa andre Stæder særligen tilholder Lav-Rettis Mændene tillige med Sorenskriveren at dømme: Og skal med hvis Domme de dømme med hannem forholdis, som forhen i det femte Capitels tredivende Artikel formældis: Naar paa saadan Dom stævnis, da skal Sorenskriveren med tvende af Mændene, som med Sorenskriveren dømt have, og de andre dertil skulle befuldmægtige, forsvare Dommen.

2.
Amptmanden eller Fogden og Sorenskriveren i hans Forfald, og efter hans Anordning, skal aarligen paa Tingstuen, naar det siste Ting om Aaret holdis, nævne og beskikke otte boefaste Mænd i hvert Ting-Lav til at være LavRettis Mænd for det næste Aar, hvis Navne skal udi Tingbogen indføris, og de skulle tagis i Eed af Lavmanden, og skal Eeden ikkun skee een Gang udi hvers Livstid. Dette Tal skal gaa ret omkring, og begynde der det endis efter Bøjgde-Mandtallene, saa at de, som have tient et Aar, skulle ikke tiene igien, førend det er kommen omkring til dennem: Hvilke otte Mænd skulle være tilforpligtede uden nogen Tilsigelse at møde paa alle ordinarie Ting, og ellers naar de af Sorenskriveren advaris i de Sager, som Loven særligen om formælder, med mindre de ere interesserede, eller i lovlig Forfald, da andre i deris Stæd at tilnævnis.

s. 34

3.
Hvo som uden lovlig Forfald ikke kommer, naar hand er nævnt og tilsagt til at giøre sin Lavrettis Eed, bøde til Kongen tre Lod Sølv, og dog siden giøre sin Eed, og hvilken Lavrettis Mand, som ikke kommer til ordinarie Ting-Lav, eller til andre Forretninger, naar hand derom tilsigis efter Loven at møde, eller og udi lovlig Forfald ej en anden Eedsoren Mand dertil formaar bøde for hver gang to Lod Sølv, og skal da Fogden, eller Sorenskriveren tilnævne den, eller de, som i Stæden behov giøris, saa at Tallet kand altid være til Fyldest. Hand skal strax paa samme Ting betale den, som hand i den Udeblivendis Stæd beskikker sexten Skilling om Dagen, og siden søge det igien hos den Skyldige.

4.
Udi Kiøbstæderne skulle otte Lavrettis Mænd, uden Forskel paa Borgere Aarligen tilnævnis af Byefogden, og giøre deris Eed for Lavmanden, eller for Øvrigheden, i de byer, som ej staa under Lavmandens Dom, hvilke skulle tilforpligtet være at komme til Byeting, eller Lavting, hver Gang det holdis, og ellers, naar de af Byefogden advaris, i de Sager, som Loven særligen om formælder: Dette Tal skal gaa ret omkring og begynde der det endis, efter Mandtallet, saa at de, som have tient et Aar, skulle ikke tiene igien, førend det er kommen omkring til dennem. Hvo som ej selv formedelst Forfald kan komme, skal formaa en anden udi sit Stæd, eller bøde, saasom her oven om Lav-Rettis Mændene paa Bøjgden sagt er, og Byefogden dog at forskaffe Tallet til Fyldest, efter Mandtallets Orden.

5.
Alle Lavrettis-Mænds Eed skal være, at de, naar de tilkaldis Retten at besidde, ville give god Agt paa alt hvis udi Retten forrekommer, paa det de derom, naar paa fordris, kand give et rigtigt Tings-Vidne udi Sandhed, og at de udi de Sager, som dennem tilkomme at dømme, eller skiønne og kiende udi skulle saaledis kiende og dømme, som de vide sandist og rettist at være efter Loven. Desligeste at de troligen og redeligen ville forrette alt hvis dennem paa Rettens Vegne anbefalis. Ingen af dennem skal sit Segl fra sig give, eller en anden betroe; Men sætte det selv for Domme og Rettens Forhandlinger, naar de imod Tingbogen for dennem læsis og confereris. Hvo som befindis anderledis at besegle, end som ret og sandfærdigt er, skal bøde tyve Lod Sølv, og stande Sagvolderen til Rette, efter Overdommerens Sigelse, og hvis som nogen af Dommers, eller Øvrigheds Stand, hannem dertil forlokker og forførers straffis, som en Falskener.

6.
Naar Tinget til rette Tid er sat, og de tilstæde værende Parter ere forhørte, og efter at tre Gange er paaraabt, om nogen videre vil gaa i Rette, og ingen sig fremstiller, og Tingmændene med Dommeren skillis ad, da naar Tinget saaledis er brut, sættis det ej mere den Dag; Men om Dommeren for Bulder, Tumult, eller Gevalts skyld maa staa op fra Retten, da naar Tumulten er stillet, maa Retten og Tinget igien holdis samme Dag; Iligemaade dersom

s. 35

Tinget formedelst Rettens Benegtelse af Dommeren splittis, da maa det igien sættis samme Dag, dog ikke af den Dommere, som for Rettens Benegtelse er beskylt; Men der skal strax af Øvrigheden, eller Herskabet, eller deris Fuldmægtige andre dertil forordnis.
[Til registeret]

Publisert 19. mars 2013 10:42