Chr. Vs NORSKE LOV: Første Bog. 9 Cap.


[Til registeret]

9 Cap. Hvo der maa gaa i Rette for sig selv, eller for andre.


1 Art.
Lovfælde og mindre Mænd maa gaa i Rette og svare for sig selv, naar de tiltalis.

2.
End foraarsagis de at lade tale paa nogen Sag, da maa de ikke selv til Tinge deris Sager udføre; Men Øvrigheden, eller Husbonden, skal paa saadannis Vegne lade tale, eller forordne dennem een, som skal udføre deris Sag.

3.
Breider nogen den, som gaar i Rette paa deris vegne, saadant, da skal hand derfor give otte Lod Sølv, halvdelen til Dommeren og halvdelen til den som gaar i Rette.

4.
Beskyldis og bevisis nogen i Rettergang at være Dom overgaaen og Lovfælt for ærlig Sag, og strax retter for sig, da maa det være hannem tillat, og Rettergangen ei derfor at spildis.

5.
End beskyldis saadan Lovfælt Mand ej for Retten; Men hans Vederpart lader hannem upaaanket gaa i Rette imod sig, da kand Vederparten ej, siden Dom udi Sagen gangen er for den Aarsags Skyld rygge, eller igienkalde Dommen.

6.
Ingen Qvindis Person maa for Kongens Over-Hofret, eller Højeste Ret gaa i Rette med mindre Sagen hendis, eller hendis Mands, eller Børns Ære, eller Liv angaar.

7.
Borgemester og Raad udi Kiøbstæderne, og Øvrigheden, eller Husbonden paa Landet, skal skaffe dennem, som ikke maa, eller kunde gaa i Rette for sig selv, saadanne Personer til at forfølge deris Sager, som de kunde være forvarede med.

8.
Procuratorer som maa og skulle forfølge andre Folkis Tretter, skulle være gode, oprigtige og uberygtede Mænd.

s. 38

9.
I Kiøbstæderne skulle de være saa mange, som Byens Lejlighed udkræver.

10.
Ingen maa sig dertil lade bruge, uden de, som af Borgemester og Raad dertil forordnis, og af dennem be-eediges, at de i ingen dennem bevidste vrange og uretfærdige Sager vilde lade sig bruge: Ingen Uretvisheder i Rettergang, Vidners Føring, eller anderledis videndis drive: Ikke med Kroglover, Udeblivelser, Forhalninger, unødige eller søgte Skudsmaal, uden billige Aarsager, Sagen opholde: Ingen vitløftige indviklede Stævninger, eller Forsætter, skrive, og dermed Aarsag give, at Dommene vitløftigere, end tilbørligt er, skulle forfattis: Ikke ville hitze Folk sammen, eller hindre lovlige Forligelsemaal: Ikke ville de Fattige, eller andre, med ubillig Løn udsue: Endeligen at de deris Principaler med Flid, Troskab og Oprigtighed ville tiene: Om hvilke Stykker, og om deris Eed de af Dommeren i hver Sag, som tvivlraadig er, skulle erindris, og om Dommeren det fornøden eragter, paa ny for Retten giøre deris Eed: Saa og særdelis advaris, at de raade Folk fra Skieldsord, Gluffer og Gloser, og allermest fra ærrørige Ord, naar Æren ikke søgis.

11.
Befindis nogen Procurator herimod at handle, da skal hand strax af Borgemester og Raad afsættis, og ej af Dommeren tilstædis for nogen at gaa i Rette, og derforuden straffis efter Sagens Beskaffenhed.

12.
Dennem skal tillæggis noget til Løn af Borgemester og Raad, for Stævninger til Under- og Over-Retter at udkaste, Supplicatzer og Indlegger at forfatte, saa og for en gandske Proces at drive, efter dens Vitløftighed og Principalens Vilkor og Formue, hvorover de ingen med een eller anden Forrevendelse maa betynge; Men naar de af Øvrigheden befalis, skulle de tiene de Fattige, være sig Enker, Vanvittige og Værgeløse, eller andre, uden Betalning, og søge deris Løn og Opretning i den Kost og Tæring, som dennem af Vederparten tildømmis.

13.
Overgaar nogen Procurator den Fuldmagt og Ordre, som hannem af Principalen given er, Principalen til Skade, da bør hand at stande hannem til Rette derfor.

14.
Ingen skal være forpligtet til at bruge Procuratorer, som selv ved sin Værge, Frende, eller Tienere sin Trette vil udføre.

15.
Paa Bøjgden maa ingen Procuratorer brugis: Men en hver skal der selv føre sin Sag ud, eller bruge dertil een i Tinglavet, eller Birket, boesat oprigtig Mand, eller begære at Øvrigheden, eller Husbonden, en Person, som hannem der udi kan tiene, dog at ingen andenstæds afsat, eller forvist Procurator der til antagis.

s. 39

16.
Procuratorer, som oprigtigen Sager, dennem betroede ere, udføre og retsindige altid befindis, skulle ej derfor af Øvrigheden leggis for Had; Men lidis og forfremmis til Under-Øvrigheds Bestillinger i Byerne.

17.
Dersom Lavmænd, eller andre Over-Dommere i vigtige og tvilraadige Sager for got ansee og til Sagens Oplysning det nødigt befinde, bør Principalen selv og andre Interesserede at møde, naar det dennem forreleggis, under tyve Lod Sølvs Bøder, halvdeelen til Dommeren, og halvdeelen til næste Hospital, med mindre de lade svære deris lovlig Forfald.

18.
Spilder nogen anden Mands Sag med ulovlig Beskyldning, da bør hand at forfriske Vederparten Sagen igien, og betale hannem hans bevislig Omkostning.
[Til registeret]

Publisert 19. mars 2013 10:42