Chr. Vs NORSKE LOV: Anden Bog. 8 Cap.


[Til registeret]

8 Cap. Om Præsternis Embede med Egtefolk, Jordemodere og Barselqvinder


1 Art.
Præsterne have intet med egte Personer paa Egteskabs vegne at skaffe, uden at trolove og vie dem tilsammen og at undervise deris bekymrede Samvittigheder.

2.
Trolovelsen og Samvielsen skulle de forrette med de sædvanlige Ceremonier.

3.
De maa ingen i de forbudne Led, ej heller nogle ubekiente, som ej ere deris egne Sognefolk, trolove, eller vie tilsammen, førend de fremvise deris Skudsmaal fra den Stæd de komne ere, eller have trofaste Vidner og Forlovere, at de for anden Trolovelse og Egteskab ere fri; Ej heller naar der er giort lovlig Forbud, før end ved endelig Dom er kient udi Sagen.

s. 77

4.
De maa og ingen vie sammen, før end der om deris Egteskab er tre Søndage forkyndet paa Prædikestolen; Ej heller nogen Enkemand, eller Enkeqvinde, før end de have holdet Skifte og giort Rigtighed med deris Medarvinger.

5.
Trolovelser og Vielser skulle ej holdis i andet Sogn, end Fæstemøen, eller Qvinden er, og sig opholder udi, uden det skeer med hendis Sognepræstis Samtykke.

6.
Præsterne skulle alvorligen forbyde de trolovede Personer at søge Seng sammen, før end de i Kirken i Egteskab retteligen blive samlede.

7.
Hver Præst skal have en Bog at tegne ved Dag og Tid deris Navne udi, som hand trolover og vier tilsammen, saa ogsaa de Børns, som hand døber i sit Sogn, Egte og U-egte tillige med Faddernis Navne.

8.
Præsterne skulle undervise Jordemodere, hvorledis de sig skulle forholde baade med Barselqvinderne og Fosteret, og skulle samme Jordemodere være ærlige og gudfrygtige Qvinder, som sig paa deris Embede forstaa, og boe paa beqvemmelige Stæder, saa vel de Fattige, som de Rige til Hielp. Samme Jordemodere, hvis de befinde Fosteret dødt i Moderens Liv, skulle de det Gud befale, og giøre deres Flid til, at Moderen, som er forrespent, maa blive reddet; Men finde de Fosteret levendis, eller noget fremkomme, dog nær dødt, da skulle de alligevel ikke døbe det, førend det aldelis er født. Er Barnet i Livs Fare, efter at det fuldkommeligen født er, da maa Jordemoderen det døbe med Vand, og ikke andet, om Præsten ikke er ved Haanden, eller nogen skikkelig Mands Person, som er kommen til Skiels Alder.

9.
Præsterne skulle formane Barselqvinderne til Bøn og Paakaldelse for deris Foster, saa og at de sig indeholde i fem. eller sex, Uger, efter deris Barnefødsel, efter hvilken Tid de skulle holde deris Kirkegang; Dog egte Qvinder allene ledis i Kirken af Præsten, hvor det hidindtil haver været brugeligt.

10.
Præsterne skulle flitteligen i deris Prædikener formane Forældrene og i Synderlighed Qvinderne, at de med deris Børn have god Varetægt, at de ej for deris Forsømmelsis, eller Uagtsomheds Skyld, komme til Skade.
[Til registeret]

Publisert 19. mars 2013 10:42