Chr. Vs NORSKE LOV: Anden Bog. 12 Cap.


[Til registeret]

12 Cap. Om Præsters Boliger og Indkomster


1 Art.
Præsterne skulle boe i deris Sogne og hos deris betroede Menigheder og i deris rette Præstegaarde, hvilke de skulle beholde fri med al deris Rettighed og rette Tilliggelse, som der af Alders Tid tilligget haver, og hvor der ere tvende, eller fleste Præstegaarde, da skal Præsten boe i den ene, og nyde af dens Skov efter Udvisning sit eget fornøden Bygningstimmer og Ildebrand, Gierdefang og Braadrødning efter Loven, og af de andre Gaarde, saavelsom af Bøndergaardene, der til hans Bord tillagde ere, skal hand opbære og nyde al Frugt og Landskyld, saa og Herligheden, saa vit hand haver haft i rolig Hævd i tyve Aar, eller og hand beviser sig med Rette at tilhøre.

2.
Om saa er, at der ikke er Skov til den Gaard, som Præsten iboer, da skal hand nyde saa meget, som forbemælt, af de Skove, som ligge til den anden Præste- eller Annex-Gaard, om der er Skov til.

3.
Af Annexgaardene nyde Præsterne selv alle Tiendens Dele.

4.
Med Præstegaardenis Bygninger, som Præsterne udiboe, forholdis som efterfølger; 1. Hvor som heldst det haver været af Alders Tid sædvanligt, skulle Sognemændene for deris Sognepræst bygge og ved Magt holde trende Huuse, som ere een Borgestue, et Herrekammer, og een Stald. De øvrige Huuse skal Præsten selv, og Enken udi sit Naadsens Aar, vedligeholde, saasom forsvarligt under Aabodsfald, naar det enten udi Præstens Livs-Tid, eller efter hans Død ved Stigtamptmanden, eller Amptmandens Anordning, af Fogden, Skriveren, og tilnævnte Mænd bliver besigtet. 2. Dersom nogen Præstegaards Bygning ved ulykkelig Hendelse afbrændis, da skal til dens Opbyggelse givis af hver Kirke i samme Stigt, hvor Ulykken skeet er, som nogen Middel haver, en Rix Daler.

5.
Alle Inventaria, som bør at være hos Præstegaarde, de skulle dertil blive, og ikke for Pendinge, eller anden Vare, forvexlis, naar Forandring skeer.

6.
Præsterne i Kiøbstæderne skulle til deris Ophold nyde hvis Gods Sognene er her til Dags tillagt, og det, som af en gammel Rettighed dertil høre.

7.
Præsterne skulle nyde deris Tiende in natura, om de det begære, saasom i det efterfølgende 22 Capitel ommældis, og derforuden Offer paa de tre store Højtider af alle, som med alterens Sacramente betienis, saa og til Brudevielse, Børnedaab, og Barselqvinders Kirkegang; Dog at de ikke forreskrive nogen, hvad de dennem give skal. Disligeste en Høstdag af Huusmænd og Huusqvinder, som dennem ingen Tiende give; Og i Kiøbstæderne deris Præstepenge, saa som hidindtil sædvanligt haver været. Foræring for Brudevielse,

s. 88

Qvinders Indledelse, eller andet, som sædvanligt er, at noget for bekommis, maa Kiøbstædpræsterne annamme hvis en hver dennem af en god Villie give vil, hvormed de bør at lade sig nøje, og derover intet videre fordre; Men paa Landet skal Præsterne givis sexten Skilling Danske for et par Folkis Trolovelse i Præstens Huus, for Brudevielse dobbelt, for Børnedaab sexten Skilling Danske, og for Kirkegang lige saa meget; End begærer Bonden Præstens Tieniste i sit Huus udi de Tilfælde, som udi Ritualet tilladis, da bør hand derfor efter Billiehed fornøie hannem.

8.
Og, som fornemmis, at Bønderne lidet, eller intet offre, paa de højtidelige Fester, saa bør de at give en gang om Aaret til Offer-Meele een Skeppe, eller ottende Deelen af en Tønde Korn, hvor imod alt Puse-Fæ og Jordefærds Kiør skulle være afskaffede.

9.
Og enddog her i Loven er forreskrevet, hvad Præsterne paa Landet for deris Tieniste skal givis, saa ville vi dog ikke betage nogen sin fri Villie at betænke videre sin Siælesørger efter sin Formue; Hvorimod Præsterne og bør at overveje de Fattigis Vilkor, og ej over deris Evne at fordre det Yderste.

10.
Ingen af den geistlig Orden maa understaa sig at fordre Foræringer paa deris Rejse den fattige Almue til Tyngsel; Dog maa Præsterne, eller Capellanerne, ej heller negtis af Bønderne for deris egne og Dægnenis Personer den sædvanlig Fløtning og Nattehold, naar de rejse til de langt fraliggende Kirker at forrette Guds Tieniste; Men Almuen i samme Præstegield bør at skiftis til at føre dennem med Dægnene frem og tilbage, og underholde dennem der ved Stæden; Dog at de strax efter Tienisten rejse lige hiem, med mindre de af Guds strenge Vejr skulle forhindris; Men vil Præsterne andenstæds hen, end hiem, dog hermed ikke meent, om hand vil til een af sine andre Kirker, saa skaffe sig selv Fløtning, Føring og Tæring.

11.
Dersom Præsterne noget er frakommet med Uret, enten Gaarde, Huse, Agre Eng, Skov, Fiskevand, eller noget saadant, da skulle Kirkens Patroner, eller Kongens Befalingsmænd indtale samme Ejendom dertil igien med Rette; I lige Maade skulle de dennem tilhielpe, at de af Sognefolket deris Rettighed til gode Rede bekomme, og i alle Maader dennem mod Uret forsvare.
[Til registeret]

Publisert 19. mars 2013 10:42