Chr. Vs NORSKE LOV: Anden Bog. 17 Cap.


[Til registeret]

17 Cap. Om Superintendenterne, som ere de rette Bisper i Kirkerne


1 Art.
I hver Stigt skal være en Superintendent, som Kongen der til beskikker og stadfæster, som skal have alle Provster, Præster, Skole-Tienere, Dægne og Substituter under sig, og holde dem til at giøre deris Embede, og see til, at alting gaar skikkeligen og ret til, som her befalis.

2.
Hand skal til Embedet indviis af Superintendenten i Sædland i Kongens Residentz Stad Kiøbenhavn i vor Frue Kirke udi Provstens og fem eller sex Præsters Overværelse, paa en Søndag, eller anden Højtids Dag, før end Prædiken begyndis, for Alteret, med sædvanlige Ceremonier.

3.
Naar Superintendenten indviet er, da skal hand strax annamme samme Stigt, og forrette sit Embede.

4.
Ingen Superintendent maa annamme nogen Foræring af Stigts Provsterne og Præsterne, naar hand indtræder i sit Embede; Ej heller maa Provsterne og Præsterne hannem noget byde; Tagis, eller givis nogen Foræring, da skal den til fattige Præste-Enker der i Stigtet være forbrut, og derforuden baade den, som tager, og de, som give, være pligtige til at give lige saa meget til samme Enker, som Foræringen er værd.

5.
Superintendenterne skulle lære andre den Hellige Skrift, prædike Guds Ord for Folket ikke alleniste i Byen, der som de boe, men ogsaa over det hele Stigt, hvor som helst de komme.

6.
De skulle holde Kongens Undersaatter til at være fredsommelige og lydagtige med den Undervisning, som de skulle giøre i deris Prædiken om Herskab, og den Lydighed mand dem pligtig er.

s. 96

7.
De skulle legge Vind paa, at alle Præsterne retsindeligen og eendrægteligen lære Christi hellige Evangelium, og andet, der bør at følge med, og at Præsterne med deris Huussinde føre et skikkeligt Levnet, saasom saadanne Christi Tienere vel anstaar.

8.
Men hvilke, som der imod giøre, og ikke tage vare paa deris Embede, eller leve uskikkeligen, dennem skulle de give Paamindelse og Advarsel, og straffe dem, saa at de enten bedre sig, eller lade dem for Kongens Stigtsbefalningsmand og sig indkomme, og sætte dennem af deris Embede.

9.
De skulle besøge deris Stigts Kirker aarligen, saa mange de kunde af Stæd komme, saaledis, at ingen Kirke inden tre Aar bliver ubesøgt, og flitteligen randsage om alt det, som her oven for om Provsternis Visitatz mældet er, og intet af alt det forsømme, eller efterlade, som der sagt er, med mindre de selv derfor vilde stande fil Rette.

10.
De skulle og besøge alle Børne-Skoler baade smaa og store, naar de komme til Kiøbstæderne, saa og Hospitalerne, at forfare, hvorledis Skole-Tienerne, og de Fattigis Forstandere staa deris Embede for, og hvorledis de Fattige forsørgis.

11.
I Skolerne skulle de flittig overhøre ikke alleniste Disciplerne, men ogsaa Skolemesterne og Hørerne, saa og flittelig have i Agt, at ingen deris Tid i Skolen unyttig forspilder.

12.
I Hospitalerne skulle de have Opsyn med, at de som ikke ere ret Hospitals Lemmer, ej i Hospitalerne underholdis, men henvisis med Arbejden, Spinden og Haandverker sig at nære.

13.
I deris Visitatzer, saa og naar de for nogen nødig Sags skyld eskis af nogen Kirke, eller have behov did at henrejse, skulle de med deris Folk have fornøden Fordringskab og fri Fortæring hos Præsterne paa Landet, og Kirkeværgerne i Kiøbstæderne.

14.
De skulle aarligen i Kongens Cancelli Beretning indskikke, om noget af det, som her befalis, i Sognene bliver forsømt, eller seet igiennem Fingre med, som de selv ikke kunde raade Bod paa.

15.
Superintendenterne maa ingen til noget Præste-Kald forskrive, eller sig der med befatte, førend Personen af den som Rettighed haver at kalde, bliver hannem tilsent at overhøris; Ej heller maa de nogen til Embedet indvie,

s. 97

uden hand Kaldsbrev, fra den der Rettigheden haver, og sit lovlig Testimonium fra Universitetet fremviser.

16.
De maa ej tage Foræring ved sig selv, eller andre, naar de Præster indvie, eller for Confirmatz, meget mindre for Gunst eller Gave, Vild eller Venskab Had eller Vrede, forhindre nogen at blive Præst, som dertil lovligen kaldet er, og lærd og duelig dertil befunden.

17.
Superintendenterne skulle tage for sig alle de Sager, som Samvittighederne ere anrørende, om hvilke mand spørger Raad af Guds Ord, naar enten Kongen befaler det, eller hans Raad og Befalningsmænd skrive dem til, eller og noget saadant bliver dem ellers forrelagt i Stigtet, saa skulle de, paa det flittigste de kunde, af Skriften svare dertil af den Naade dennem er given, og bespørge sig med andre Superintendenter, Professoribus Theologiæ og de forstandigste Præster, at de kunde svare det, som vist og fast er.

18.
Egteskabs Sager skulle de forvise til deris rette Stæd og Rettergang, saa fremt der skal offentlig Dom imellem Parterne afsigis, eller om der er nogen skammelig Last overlyst vitterlig, eller om mand frygter for nogen Forargelse blant Almuen; Ellers maa de befri Samvittighederne af Guds Ord i disse, saa vel som i andre Sager, og efter Ordets Lydelse give gode bestandige Raad.

19.
De skulle ikke holde sig til at dømme i nogle verdslige Sager, uden de dertil af Kongen befalis.

20.
Superintendenterne skulle nyde deris Indkomster, som dennem tillagte ere, Tiender. Landskyld. Cathedraticum og andet, som de med Rette bør at have.

21.
Superintendenterne skulle selv holde deris Residentzer ved lige af de Midler, som der tillagte ere, eller herefter tillagte vorde, og skal enhver Superintendents Arvinger svare til hvis hand af samme Middeler i sin Tid oppebaaret, og ikke paa Residentzen til fornøden Reparation anvent haver.

22.
Alle Geistlige Personer, som Superintendenterne have under sig, skulle ære deris Superintendent, og lyde hannem i de Ærinder, som en Superintendent befalede ere, under deris Embedis Forbrydelse; Men finde de med hannem nogen merkelig Last, eller hand fører nogen vrang Lærdom, eller forsømmer sit Embede, saa at hans Brøst er saa stor, at hand ikke enten kand, eller vil, raade Bod derpaa, da skulle hverken Præsterne, eller de andre Superintendenter tie med hannem, men give Kongens Stigtsbefalningsmand det tilkiende, som det for Kongen bør at andrage; Ellers maa Kongens Befalningsmand ingen Superintendent for Kongen beføre, naar hand ikke er aabenbare berøgtet;

s. 98

Men de skulle Superintendenterne beskærme og forsvare, om behov giøris.

23.
Superintendenterne skulle være ulastelige, ikke alleniste, naar de til Embedet forordnis; Men og siden, naar de dertil ere beskikkede. Dersom nogen Superintendent bliver befunden ikke at staa sit Embede saa trolig for, som det sig burde, men lader sig forkrænke af Præsterne med Gaver, eller og tager nogen anden Forsømmelse derfor, at hand jo ikke er Aarvaagen til at giøre det, som hannem befalet er, eller og lader sig befinde i nogen lastelig Slemmeri, Gierighed, eller Hofmod, eller falder i nogen anden aabenbarlig syndig Last, eller Kætteri, da skal mand klage hammen for Kongen, saa skal hand stædis til Ords i to, eller tre, andre Superintendenters, eller andris, som Kongen dertil forordner, Nærværelse, og dersom hand da derudi bliver aabenbare overvunden, og ikke raader Bod paa den Brøst, eller Last, der hand kand rette sig udi, da skal hand sættis af sit Embede og være lige Ret undergiven, som nogen anden, der saadant giør.

24.
Naar nogen Superintendent ved Døden afgaar, da skal hans efterlevende Hustrue blive boendis i Superintendentens Residents et halvt Aar derefter i det ringeste, dog ikke flytte førend om Paaske, eller St. Mikkelsdags Tider; Døer, eller bortkommer, hand imellem den første April og den første Julii, da skal hand, eller hans Efterleverske, Børn og Arvinger nyde tre fierde Deele af det nærværendis Aars Biskoppelige Indkomst: Døer, eller bortkommer hand imellem den første Julii og den første Octobris, da skal de nyde det hele nærværendis Aars Indkomst; Døer eller bortkommer hand imellem den første Octobris og den første Januarii, da skal de nyde det hele nærværendis Aars Indkomst, og en fierde Deel af det tilkommendis; Men døer, eller bortkommer, hand imellem den første Januarii, og den første April, da skal de nyde det nærværendis Aars hele Indkomst, og halvdeelen af det tilkommendis: Og skal Aaret regnis fra den første April til det andet Aars første April: Og skal Superintendentens Enke og Arvinger være forpligtede til strax at levere til Efterkommeren Stigts-Kisten med alle Breve og Documenter, som Stigtet og Embedet vedkomme; Og hvis den Afdøde Superintendents Enke selv ingen Midler haver, og hun ikke benaadis med nogen aarlig Indkomst, enten af Kirkerne, eller i andre Maader, da skal Efterkommeren give hende noget aarligen til Underholdning, saa længe hun sidder i et ærligt og uberøgtet Enkesæde, efter Superintendentens Indkomstis Lejlighed, efter Stigtsbefalningsmandens og fire de ældste Provsters Sigelse; Dog at det ikke overgaar hundrede Rix Daler. Paa de Stæder, hvor Superintendenten nyder Præsterente til Løn, der forholdis med Terminerne i det hans Enke tillagte halve Naadsens Aar, som tilforn om Præste-Enkers Naadsens Aar mælt er.
[Til registeret]

Publisert 19. mars 2013 10:42