Chr. Vs NORSKE LOV: Anden Bog. 18 Cap.


[Til registeret]

18 Cap. Om Skolerne og Gymnasiis.


1 Art.
I alle de Kiøbstæder og paa de Stæder, hvor der bør at være Latinske Skoler,

s. 99

der skal beskikkis lærde og skikkelige Personer, som dennem kunde forrestaa, tre, eller to i det mindste: Til dennem skal Ungdommen sættis til at lære Guds Frygt og anden Lærdom, hvormed de i Fremtiden kunde tiene Gud i Kirker, Skoler og Academier, eller i verdslige Bestillinger til menige Mands Behov; Og maa til saadanne Skoler forsendis Børn baade af Landet, saavelsom af Kiøbstæderne, naar de noget hiemme lært have.

2.
Skolemesterne sættis af Superintendenten, hvilke hand med Sognepræsten haver overhørt og dertil dygtige befundet; Men Skolemesteren skal selv forsørge Skolen med Hørere, og tage dennem, som Sognepræsten kiender og holder gode derfor.

3.
De som i de store Kiøbstædskoler for Rectores skulle tiene, skulle enten være Magistri, eller Candidati Magisterii. Over alt maa ingen betrois enten Rectoris, eller Hørers Platz i store, eller smaa, Skoler, førend de in Examine Philosophico er kiente dygtige at nyde primam in Philosophia Lauream og tage Graden, det første den bliver holden.

4.
Skolemesterne og Hørerne skulle og have god Opsyn med Børnene, og holde dem til Tugtighed, Høviskhed, gode Sæder, og til Reenlighed.

5.
I Skolerne skulle de Bøger Ungdommen forrelæsis, og den Skik brugis, som efter Kongens Befaling af Professoribus i det Kongelige Universitet i Kiøbenhavn er forfattet, eller herefter forfattet vorder.

6.
Med Chorsang og Bøn skal forholdis, som Skolemesteren med Superintendentens og Sognepræstens Raad det gudeligst og best anordner, og saasom Skik og Brug haver været siden Reformatzen.

7.
Skolemesterne skulle med Flid agte deris Disciplers Nemme, og altid, naar Børnene ere over deris tolvte Aar, give Forældrene, eller Formynderne i rette Troemaal tilkiende, hvilke af deris Studering intet synis at blive forbedrede, at de maa i Tide sættis andenstæds hen til et ærligt Haandverk, eller Handtering, efter en hvers Lejlighed; Men hvilke de fornemme at have got Nemme, dennem skulle de holde i Skolen til sextende Aar; Men fra det Aar skulle de see grandgiveligen til, hvilke der kunde til Gavns lære andre hvad de selv af deris Studering have lært, og de, som synis det at kunde giøre, og have naaet det Maal i deris Lærdom, som dem i Skolerne forreskrevet er, dennem maa de forskikke til Kongens Universitet med et kort og sandfærdigt Testimonio om deris Forhold i Skolen; Men de, som det ikke kunde giøre til Gavns, de maa tagis fra Skolen og sættis til ærlige verdslige Embeder.

8.
Skole-Tienere skulle beholde den Løn og Rente, som dennem tillagt er.

s. 100

9.
Skolemesteren maa ej forrejse nogenstæds langvejs fra Skolen uden Superintendentens, eller Sognepræstens i de smaa Kiøbstæder, Forlov, under hans Embeds Forbrydelse.

10.
Hørerne maa ingenstæds forrejse uden Skolemesterens Forlov; Men langvejs fra Skolen at forrejse, maa Skolemesterne ej stæde dennem uden Superintendentens Villie og Videnskab, eller Sognepræstens i de smaa Kiøbstæder.

11.
Befindis Skolemesterne, eller Hørerne at være forsømmelige, saa de ikke vare deris Timer at læse for Børnene, eller og slaa sig til Drukkenskab, Løsagtighed, eller andre slige Laster, eller og utilbørligen straffe deris Disciple, og ikke derudi holdes tilbørlig Maade, eller med Børnenis Indkomsters Forvaltning urigtigen omgaais, da skulle de af Superintendenten og Sognepræsten advaris; Raade de ikke Bod derpaa, da maa Superintendenten forvise dennem Skolen, og andre beqvemme Personer i deris Stæd igien sætte. De paabudne Dægne-Penge skulle herefter givis ligesom tilforn, og af Fogderne indkrævis, og til Superintendenten, eller Rectorem Scholæ, leveris, som dem aarlig til fattige Skole-Børn skulle udbytte.
12.
Færler maa de ej bruge i Skolerne at læmlæste Børn med; Dog maa de vel have Færler, om nogle store Rebeller sætte sig op imod dennem.

13.
Alle Puge-Skoler skulle aldelis være afskaffede.

14.
Skrive- og Regne-Skoler skal Øvrigheden i Kiøbstæderne forordne og forsørge: Og skal Forstanderne for samme Skoler og Sognepræsten have Indseende med at Børnene i Guds sande Frygt oplæris, Skolemesterne skulle af Sognepræsten overhøris, førend dem saadanne Skoler betrois. De skulle og lade deris Discipler fremkomme for Provsten i Kirken, og af hannem overhøris, naar den aarlig Visitatz skeer.

15.
Ingen maa udskikke nogen uden Riget med sine Børn, som dem skal informere med mindre saadan Person først af Superintendenten i det Stigt, udaf hvilket Børnene udskikkis, er overhørt og befunden at være af den her i Riget vedtagen Religion. Giør nogen herimod, straffis derfor, som den der Kongens Lov ikke haver villet agte.

16.
Ingen maa antage nogen i sit Huus til sine Børn, eller anden Ungdom i Latine og boglige Konster at undervise, som ikke er i Kongens Universitets Studenters Tal indskreven og sig hos sin Præceptorem Academicum, om hans Tieniste begæris der som Universitetet er, eller hos Superintendenten, eller i

s. 101

det ringeste Sognepræsten paa andre Stæder, angivet haver, at hand til saadan Tieniste fordris, paa det den, som saadan Tieniste begærer, kand vide, om den Person til Tienisten tienlig er.

17.
Der skal en Lector Theologiæ holdis hos en hver Dom-Kirke, som paa Latine skal læse overlyst den hellige Skrift for Skole-Dægne og andre, som did ville søge; Hand skal stundum Prædike paa nogen forskikket Tid, dog saa at ingen vanlig Prædiken dermed forhindris.

18.
Lectores Theologiæ, saa vel som andre Professores in Gymnasiis skulle for Professoribus i Kongens Universitet i Kiøbenhavn give og giøre en Prøve om deris Lærdom og Duelighed, førend de i deris Bestilling indtræde.
[Til registeret]

Publisert 19. mars 2013 10:42