Chr. Vs NORSKE LOV: Anden Bog. 21 Cap.


[Til registeret]

21 Cap. Om Kirkernis Tilsyn, Indkomster, Udgifter, Bygning.


1 Art.
De, som Kongen haver forordnet til at have Tilsyn med Kirkerne, og være deris Forsvar, skulle aarligen, saa vit mueligt er, Kirkerne besøge, og ramme deris Gavn, og see til, at de holdis ved Hævd og Bygning, og at med deris Indtægter sparsom og rigtig omgaais; De skulle og handthæve og forsvare Kirkernis Jorder og Indkomme, og dersom noget er frakommet, skulle de det ved Dom igienkalde.

2.
De skulle aarligen i Kiøbstæderne og paa Landet i det ringeste hvert tredie Aar i egen Person høre Kirkernis Regnskaber, og dem tillige med Herrets Provsten underskrive, som de tilsammen agte at forsvare, om urigtigen med Kirkens Regnskaber omgaais: Forsømme de dem paa bemælte Tider at høre, og enten Kirkerne, eller Kirkeværgerne derover tage Skade, stande dem til Rette derfor. Udi et hvert Provsti skal Aaremaalene til alle Kirkerne paa et Aar endis og begyndis, paa det Kirke-Regnskaberne paa een Tid kunde høris.

3.
De saaledis, som før er mælt, udi hvert Provsti forhørte Regnskaber skulle siden strax til Stigtsamptmændene forskikkis; Og hvis Kirkeværgerne derpaa skyldie blive, derfor tager Kirkens Forsvar nøiagtig Forsikkring; Og hvis kunne

s. 105

befindis, at Kirkerne inden Aaremaalets Udgang kunde have noget i Behold, da bør Kirkeværgerne derfor i lige maade stille Forsikkring.

4.
Stigtsamptmændene med Superintendenterne skulle uden Forhal (saa fremt de ikke ville svare til den Skade, som Kirkerne, eller Kirkeværgerne, ved Ophold foraarsagis) Regnskaberne eftersee og forklare, og hvis der af got giøris med Fortegnelse paa Kirkernis Beholdninger og Penge, hvor de udestaa, hver Provst strax udi samme Maaned tilskikke; Og skulle Provsterne strax i hver Kirkis Kirkestoel samme forklarede Regnskaber indføre, og med Præsten i Kirkeværgernis Nærværelse underskrive, saa og i Kirkens Kiste det af Stigtsamptmanden underskreven Regnskab forsvarligen der hos indlegge. Gienparter af Regnskaberne skulle udi Stigts-Kisten forsvarligen indleggis; Skal og samme Stigts-Bog og Regnskaber den efterkommende Stigtsamptmand til Underretning, særdelis om Kirkernis Beholdning, naar nogen Forandring paa Stigtet skeer, leveris og ved Stigtet forblive.

5.
De skulle hvert tredie Aar indlevere i Kongens Rentekammer en Gienpart af Kirke-Regnskaberne med rigtig Fortegnelse paa Kirkernis Beholdninger, saa ogsaa hos hvem Kirkernis Penge ere udsatte.

6.
De, som nyde Jus Patronatus, og Kirkernis Indkomme opbære og nyde, maa ej lade Kirkerne forfalde, saa fremt de saadant Jus, eller Benaading fremdelis beholde ville; Lader Patronus og den, som til Kirkens Indkomst er berettiget, Kirken forfalde, og ikke raader Bod paa hvis Mangel, som hand af Superintendenten advaris om, da bør hand, eller hans Arvinger, at erstatte Kirken Opbørselen til dens Reparation, og Kirken selv siden sine Indkomme beholde til got Regnskab under den Tilsyn, som Kongen dertil forordner.

7.
Superintendenten skal i sin Visitatz forfare om Kirkernis Tilstand; angivis nogen Mangel, da skal hand ved sin Skrivelse give det Kirkens Forsvar, eller Patron, tilkiende, at der kan raadis Bod paa.

8.
Herrets-Provsten skal aarligen, naar hand visiterer Kirkerne, forfare Kirkernis, saa vel deris, som under Jure Patronatus ere, som andris, Indkomsters Tilstand; Dernæst hvis Mangel, eller Brøst paa Bygning, eller Ornamenter, findis, og det ved Syn, som Præsten med fire vederhæftige Sognemænd skal giøre, og give fra sig beskrevet, som af Provsten selv og skal underskrivis, og aarlig af hannem, før Regnskab giøris, Kirkens Forsvar, eller Patron tilstillis, paa det hand kand raade Bod paa hvis fornøden er.

9.
Forfarer Provsten nogen Jord, Rettighed, eller Indkomme, at være Kirken frakommen, da skal hand og give Kirkens Forsvar det tilkiende, at hand det med Retten indtaler.

s. 106

10.
Præsten skal raadføre Kirkeværgerne, og ramme Kirkens Gavn; Hand skal og med egen Haand skrive og klarere Kirkens Regnskab med sit eget Blek og Papir, saa og overvære, naar Regnskabet høris, og da om Kirkens Lejlighed, Indtægt og Udgift giøre god og sandfærdig Underretning.

11.
Kirkernis Forsvar skulle sætte til Kirkeværgere vederhæftige Dannemænd, som vide Kirkens Beste, og ej søge egen Nytte i Indtægt, Udgift, Kiøb og Sal, Hæsteleje, Bygning eller andet. Kirkeværgernis Navne, som fremdelis blive, skulle aarligen i Kiøbstæderne, og hvert Aaremaal paa Landet sidst i Regnskabet indføris. Haver nogen tre Aar været Kirkeværger, og anden vederhæftig er at bekomme, da maa en anden i hans Stæd tilsættis. Tilskikker Kirkens Forsvar nogen Sognemand at være Kirkeværger, da skal hand rette sig efter samme Befaling; Dog hvad Bøjden angaar, saa længe Kirkens Forsvar, eller Patron, selv haver vederhæftige Bønder i Sognet, da bruge sig først dennem, og siden andris.
12.
Døer, forløvis, eller afsættis nogen Kirkeværger, da skal hand, eller hans Arvinger, strax fra sig til Efterkommeren levere Beholdningen med Kirkens Bøger og Breve og andet Kirken tilhørende, som hand hos sig haft haver.

13.
I hvert Stigt skal være tvende Bøger paa alle samme Stigtis Kirkers Indkomme, Tiender, Landskyld, Gaarde, Huse, Jorder, Skove og al anden Rettighed. Den ene skal være i Kongens Stigtsbefalingsmands Giemme, og den anden hos Superintendenten i Stigts-Kisten, hvor og ellers alle andre Geistligheden angaaende Original-Breve og Documenter forvaris; Begærer nogen Vedkommende Copie af dennem, da skal Superintendenten give hannem den. I samme Bøger skal og være indført Præsternis Ejendomme, Gaarde og Huse, dog til Efterretning allene.

14.
Hver Kirke skal have en numereret igiennemdraget og af Kirkens Forsvar forseglet Regnskabs Bog, som skal være i Præstens og Kirkeværgernis Giemme; I samme Bog skal først indføris Kirkestolen underskreven af Kirkens Forsvar, Provsten og Præsten, hvorudi er indført Kirkens visse Indkomst; Ejendom og Rettighed, være sig Gaarde, Huse, Jorder, Enge, Skove, samt deraf gaaende Landskyld, eller Afgift. Dernæst alle slags Tiende, Hovedstol og Rente; Item Fæ og alt andet, som Kirken haver Indkomme af, eller den tilhører, hvad Navn det og have kand, nok Kirkens Inventarium, Ornamenter, Kalk og Disk, Klæder, Bøger og dislige: Derefter skal indføris de sluttede forhørte og underskrevne Regnskaber.

15.
I Regnskaberne skal først indføris Kirkens Inventarium, at det er beholdet, og derhos hvormed det enten er forbedret, eller forringet; Dernæst forrige

s. 107

Aars Beholdning i Penge, Vare og Materialer, derefter al Kirkens visse og uvisse Indkomst, ved hvad Navn det være kand, siden Udgifterne stykkevis ved Dag og Dato og deris Beviser, og omsider Kirkens Beholdning, Rente og Restantz, alt Stykkevis, hvor meget, og hos hvem det findis, saa og hvem Brevene paa Kirkens Penge, som ere udsatte paa Rente, haver i Forvaring.

16.
Landskyldspenge skulle opbæris i Rix Skillinger, Marker og Daler, Daleren regnet til to Lod Sølv, og Marken til et halvt.

17.
Kongens Stigtsbefalingsmænd og Superintendenter, hver paa sin Stæd, og andre forfarne Mænd, som de til sig tage, skulle hvert Aar den 20 Novembris, eller næste Søgne derefter, om da helligt indfalder, sætte en vis Taxt paa Kirkernis Korn, Smør og anden Landskyld, dog udi hvert Fogderi og Lands Ort, efter sin Beskaffenhed, og det Aars Lejlighed, saaledis, at baade Kirkernis Beste rammis, og Varerne ej saa dyre sættis, at ingen vil dem kiøbe, saa at de blive hos Kirkeværgerne beliggende dennem og Kirkerne til Skade.

18.
De, som Tienden pro officio nyde, eller dermed forlænis, maa fæste den bort til hvem de ville; Dog allene paa deris Livs Tid, som dermed ere forlænte.

19.
Jorder, som ere givne fra Bøndergaarde til Kirkerne, skulle de Bønder, fra hvis Gaarde samme Jorder ere givne, beholde for Landskyld, som deraf plejer at gange af gammel Tid; Dog skulle de være pligtige, Mand efter Mand at fæste samme Jorder af Kirkens Forsvar, eller Patron paa Kirkens vegne for en skiellig Fæste til Kiendelse, naar den afdøer, eller bortkommer, som fæst haver. Haver nogen derudover taget Jord og Ejendom fra Kirken, hand bøde derfor efter Loven, naar Kirkens Forsvar, eller Patron, Ejendommen til Kirken igien med Dom vundet haver.

20.
Findis Sognepræster og Dægne at være brøstholdne og haver ringe Jord at bruge, da skulle de, naar nogle Kirke-Jorder, som ikke fra Bøndergaarde komne ere, blive ledige, dennem for andre bekomme for billig Fæste; Dog at de deraf aarligen til gode Rede udgive til Kirkerne hvis Landskyld og Afgift, som af dennem pleier, og med rette bør at gange.

21.
Kirkens Fæ og Qvæg, som aarlig Indkomme havis af, maa ej forandris, hvor det er, og det, som er forkommet, skal igien indtalis.

22.
Alle Kirker skulle beholde deris Skove og Fordeel deraf, hvor andre ikke have sær Adkomst, og gamle Jordbøger paa samme Skovis Herlighed; Og maa i Kirkens Skove intet huggis, uden til Kirkens egen Fornødenhed, som af Kirkens Forsvar skal udvisis.

s. 108

23.
Første Bøxel og tredie Aars Tage, og andet uvisse af alle Kirker, som giøris Regnskab for, Tiender og Ejendom, forblive Kirkerne allene, og ingen at tilholde sig noget deraf, med mindre de have lovlig Adkomst derpaa, Ejendoms Breve og gamle Jordebøger, som det udvise; Og fæster Kirkens Forsvar Gaarden, eller Jorden, bort Kirken til Beste. Ejer Præsten og Kirken lige meget i Gaard og Jord, da tage en hver af dennem halv Parten i Bøxelen, med mindre anderledis af Alders Tid findis at have været i Brug uden Tvilsmaal og Modsigelse. Befindis og nogen Bøxel optagen, som ikke er ført Kirken til Regnskab, den skal Kirkens Forsvar her efter strax indtale.

24.
Naar Navnene forandris paa dennem, som Kirkens Tiende, eller Ejendomme, have i Fæste, og andre bekomme dem igien, da skulle deris Navne i Regnskabet indføris tillige med Stædsmaalet, som deraf ganget er.

25.
For Grave udi Kirkerne i Kiøbstæderne, eller paa Landet, skal betalis efter Platzens Lejlighed, i Choret, eller uden, oppe, eller nedre, i Kirken; Hvo og Kirkens Gulv aabner til Ljg at nedsætte, om end Graven hannem tilhører, give noget til Kirken, eftersom billigt og sædvanligt er.

26.
Der maa ej giøris Forskiel paa Kister, men givis lige meget for Fyr- eller Ege-Kister at nedsættis.

27.
Ingen maa nyde mere end et Lejerstæd.

28.
Ingen maa sælge nogen Begravelse i Kirken, enten i Kiøbstæderne, eller paa Landet, uden Kirkens Forsvars Samtykke; Der maa ej heller i Kirken, eller paa Kirkegaarden, nogen Grav gravis, muris eller aabnis, eller Ligstene paalæggis, eller Epitaphia opsættis, eller Stole opsættis eller forandris, uden Kirkeværgernis og Kirkens Forsvars Videnskab og Tilladelse.

29.
Kirkerne skulle ej besværis med de Begravelser, som findis hos Kirkerne uden Kirkens Bygning at holde ved lige, med mindre Kirkerne dennem til Stolestade nyde, eller der er saa meget derfor til Kirken givet, at Capellet der af med god Forraad kand holdis ved lige.

30.
Præsten og Kirkeværgerne nyde fri Begravelse i Kirken, om de i Bestillingen bortkaldis.

31.
For Kiøbstæd-Kirkegaards Grave givis efter Kirkernis Nødtørft og Arvingernis Formue; Men de Fattige nyde Gravene fri uden Betaling.

s. 109

32.
Ville de, som Formue have paa Landet, give noget godvilligen for Kirkegaards Begravelse, da føris det og til Regnskab; Dog maa ingen besværis paa sit Yderste om noget saadant under otte Lod Sølvs Straf; Men hvis de ville legge Steen, eller andet Monument paa Gravene, da bør de at give noget derfor til Kirken efter Billighed

33.
For Klokkerne at ringe til Begravelser i Kiøbstæderne betalis, saasom hidindtil Brug haver været, eller som herefter af Kirkens Forsvar med de beste Sognemænds Samtykke forordnet vorder. Paa Landet givis af Klokkerne, som Formuen kand være, een, to, tre eller fire Mark.

34.
Klokkerne maa ej ringis, naar nogen døer, førend Liget skal begravis, og da ej heller længre, end een Time i det højeste.

35.
Kirkens Forsvar skal sætte en vis Taxt paa hvis baade Klokker og Graver skulle have for deris Umage, saa og tilsee, at Gravene, særdelis i Pest-Tid, blive kaste vel dybe, tre Alne i det ringeste.

36.
Klokkeren maa ej stille Klokken nogen til Villie, enten for Brylluppers, Begravelsers, eller anden Aarsags skyld anderledis, end Solen og Dagens Tid det udkræver, under tyve Lod Sølvs Straf til Kirken.

37.
For Stoelestader i Kiøbstæderne skal givis foruden første Kiøb efter deris Velbelejlighed aarligen, som Kirkernis Forsvar med Sognemændenis Samtykke forordner.

38.
Ingen Stoelestader kand Arvis; Dog ville Arvingerne, om de boe i Sognet, give derfor, som andre, da ere de dem næst.

39.
Kirkeværgerne skulle have en Bog, hvorudi de ordentlig skulle antegne alle deris Navne, som Stoelestade nyde, enten de dennem kiøbt, eller i Leje have, og hvad hver aarligen giver deraf, og naar de betale.

40.
De, som Stoelestader bevilgede ere, skulle ej formeene andre got Folk Platz hos sig i Stoelene, imens der er Rum, som Kirken ikke Fyldist for haver bekommet.

41.
Naar nogen af en Stoel uddøer, eller udkommer, og en anden i det Stæd indkommer, da skal altid den ælste staa næst Gangen, og siden de andre, som de ere gamle til, dog en hvers Stand herudi Upræiudiceret.

s. 110

42.
Paa Landet følger Stoelestadet Gaarden og dennem, som derudi boe uden Betaling; Dog saa, at de Unge ydmyge sig for de Gamle.

43.
Hvor tvende boe paa een Gaard, hvor ikkun et Stoelestade tilligger, da nyder den, som først er kommen i Gaarden at boe, Stoelestadet, og den anden nvder sit Stade, hvor Kirkens Forsvar det forordner.

44.
Huusmændene og Inderster skulle nøjis med de Platzer, som blive til overs, naar Gaardmændene med Stoelestader ere forsynede.

45.
Studiiskat, Cathedraticum, Kirkeskat, Skoleskat, som Kirkerne udgivet have, eller og med Rette bør at give, skal fremdelis udgivis, som af Alders Tid, og Provsterne tilstillis, som hver paa sine forordnede Stæder skulle levere. De som Jus Patronatus ved Benaading, Mageskifte, eller i andre Maader af Kongen, eller fra Geistligheden bekommet have siden Reformatzen, skulle dog udgive saadanne Penge, efter som Kirkerne af Alders Tid udgivet have, med mindre de kunde bevise, at derfor tilforn er skeet Fyldist og Udlæg, saa at de Vedkommende intet afgaar.

46.
Naar Regnskabs-Provster selv høre Kirkeregnskaberne, og de Kirkerne forsvarligen besøge, da skulle de have af hver Kirke, som Formue haver, een Rix Daler Provstepenge, og een Orts Daler Kaastehold, og een Orts Daler Skriverpenge, og aldelis intet videre, Penge, Korn, eller andet, enten til Fordringskab, Fortæring til Regnskabs Forhør, Provstepenge, Giesteri, Skriverpenge til sig selv, eller deris Tienere, eller andet; Ej heller Pension, med mindre det er nogen vis Pension, som findis for hver Kirke udtrykkelig indført baade i de gamle og nye Kirkeregnskabs Bøger. Hvor Kirkerne forarmede ere, eller mindre tilforn givet have, end fornævnte sex Orts Daler, der skal og herefter med dem omdragis.

47.
Præsten givis for hvert Regnskab at skrive een Mark Danske, og intet videre til Papir, eller andet.

48.
Kirkeværgerne skulle have for deris Umage een Rix-Daler, eller to, hvor og naar stor Bygning falder, af formuende Kirker; Siden maa de ingen videre Omkostning paa Rejser, eller andet, Kirken tilskrive: af vedtørftige Kirker have de intet.

49.
Hvor noget vist er lagt til Vin og Brød at holde, skal Sognepræsten det for nogen anden nyde, om hand det begærer; Befindis det, som dertil er forordnet, videre, end vel behøvis, at kunde forslaa, da skal Kirkens Forsvar og

s. 111

Superintendenten der udi ramme Kirkens Gavn, saa Kirken kand nyde hvis til saadan Brug ikke fornøden giøris: Hvor intet vist dertil haver været beskikket, der skal Kirkens Forsvar med Superintendenten noget vist efter Sognets Størrelse forordne, og iligemaade Præsterne, om de det begære, forunde, som og da allene skulle pligtige være at svare dertil, om nogen Mangel, eller Klage, derpaa befindis.

50.
Kirkelys giøris ej flere got, end et Par om Aaret til otte, ti, tolv Skaalepund, efter Kirkens Formue.

51.
Maj til Kirken gotgiøris for en halv, eller heel Mark efter Kirkens Formue og Størelse

52.
Naar Bygning forrettis, som noget paa sig haver, da skal Kirkens Forsvar ved Syn, i Præstens og nogle beste Sognemænds Overværelse Bygningens Fornødenhed i egen Person, om mueligt er, lade besee og taxere.

53.
Hvis Flikkeri, som paa Kirkerne skal forretagis, det skal i Kirkeregnskabs Forhør i Kirkebogen af Kirkens Forsvar indføris, underskrivis, og siden ej gotgiøris, uden det tilforn er bevilget.

54.
Paa Kirkens vegne maa ingen Bekostning anvendis før Tag, Hvælning, Vegge, eller Mure, Vinduer, Loft og Døre ere forfærdigede, hvilket altsammen skal uforsømmeligen flyis og forfærdigis.

55.
Tager Kirken Skade paa noget deraf for nogens Forsømmelse, at det ej ved lige holdis, eller i Tide forfærdigis, da svare de dertil, som med Kirken Indseende bør at have, saa og de, som det forsømme, saa fremt Kirken haver Middel dertil; Kommer uformodelig Fald paa noget, da advare Præsten Provsten, og Provsten Kirkens Forsvar, siden rette sig hver, som hand agter at forsvare

56.
Kand Kirken med sin egen Indkomst ej hielpis, da skal Kirkens Forsvar overveje og betænke, ved hvad Middel den hielpis kand, om de andre Kirker, som ere under hans Tilsyn, og ere ved Evne og Forraad, kunde komme den til Hielp med Laan og Forstrekning, eller og, om den kand hielpis med Sognemændenis Tilskud, eller i andre Maader.

57.
Skal Kirken indbyggis, eller prydis med Taarn, Hvælning, extraordinarie Klokker, eller dislige, da kand Sognefolket efter deris egen Andagt det lade giøre, hvor Kirkerne dertil ikke have Formue.

s. 112

58.
Alle Materialier og andet til Kirkens Bygning, Flikkeri og Fornødenhed, skulle i rette Tide for beste Kiøb kiøbis, og deris Bevis tagis, som det sælge, ved Tal, Vægt og Maal, hvor meget og hvor dyre; Og skal det staa Kirkeværgerne frit for at søge best Kiøb, hvor dennem lyster, og ej være forpligtede at kiøbe dem hos een allene; Dog dersom Kirkens Forsvar for got anseer at handle med en Dannemand i en Kiøbstæd paa gandske Provstiets vegne, det være hannem frit for; Dog at gode Vare leveris, og for saa billigt Kiøb, som andenstæds best havis kand; Ti af hvad Aarsag nogen leverer noget til Kirken, da skal det dog i Regnskabet ej videre gotgiøris, end for det billig Kiøb, som andenstæds havis kand.

59.
Store Bygningers Fortingninger skulle skee med og efter Kirkens Forsvars Raad, og skal al Arbejds og Varers Fortingning skee i Provstens Præstens og nogle beste Sognemænds Overværelse. Flikkeriet fortingis i Præstens Overværelse, naar Dagen længst er, paa Arbejdernis egen Kaast, nøjeste Kiøb mueligt er, og for en vis Penge, og ej Drikkepenge, Øl eller andet tilsigis; Og skal saa fortingis, at saa fremt Arbejdet ej er giort til Gavns, da Embeds Folket paa deris egen Bekostning skulle det reparere. Naar de betalis, da tagis deris Bevis derpaa, som Arbejdet have, eller og Præstens med deris Segl, eller Merke, om de selv ei skrive kunde.

60.
Kirkens Bønder skulle, saa vit de pligtige ere, giøre Rejser for Kirken: De andre Rejser skulle indføris ved Dag og Datum, og hvad Materialier og Bygningsmænd de have ført til og fra Arbejdet; Men dersom Bygningsmændene for deris eget Ærindis skyld drage hiem, imidlertid de arbejde, da bør Kirken det ej at betale; Ellers om nogen stor Reparation behøvis paa Kirkerne, da skal menige Almue uden Forskiel hielpe dertil udi hvis Maade de bør, med Arbejde. Kiørsel og andet efter gammel Sædvane.

61.
Hvis over Bygningen til overs bliver, skal, saa vit Kirken ikke med første behøver, sælgis, eller om det ikke skee kand, sættis i god Forvaring og føris i Kirkens Beholdning og Inventarium ved Vægt, Maal og Maade, være sig Materialier, som til Bygning tiene, Baller, Bytter, Tru, Stiger, Spader, Skovle, Stillings-Tømmer, og alt saadant hvis nævnis kand.

62.
Kirkeværgerne i Kiøbstæderne skulle holde deris Kirker af Kirkernis egne Indkomme ved lige uden andre Kirkers Tillæg og Besværing, saa og forsørge deris Sognepræster, Capellaner og andre Kirketienere med beqvemme og skikkelige Boliger, og af Kirkernis Middel holde dem ved lige og bygge derpaa hvad der fattis til Fornødenhed.

63.
De skulle holde Skolen og Skoletienernis Boliger ved Magt, og hvorsom i en

s. 113

Kiøbstæd ere flere Sogne, der skulle alle Kirkeværgerne holde Skolen og Skoletienernis Boliger ved Magt; Dog saa at den Kirke, som meest formaar, skal meest lade til efter Kongens Befalingsmands, Superintendentens, Provstens og Øvrighedens Sigelse.

64.
Tiendeboden paa Landet skal for Kirkens Penge af Kirkeværgerne ved lige holdis.

65.
I Kirken maa ej indleggis nogen Lading, eller Vare, men Kirkerne blive til den Brug, de ere forordnede, saa at Præsterne kunde have Platz at forrette deris Embede, og Sognefolket maa have Rum at høre Prædiken; Giør nogen herimod, have Varene forbrut til Kirken.

66.
Kirkens Fortog maa ingen bruge, indhægne, eller Bygning paasætte uden Kirkens Forsvars Bevilling, og Kirken faar sin Rettighed der af.

67.
Kirkens Beholdning og indkrævet Restantz skal sættis paa Rente, om den hos visse Folk kand blive udsat, og naar Summen beløber sig til tyve Daler, da skal tagis af hver tyve Daler een, og af hver hundrede fem; Hvis Beholdningen er ringere, end tyve Daler, eller og den ikke til visse Folk kand blive udsat, kand Kirkens Forsvar betro Kirkeværgerne dem, om de ere vederhæftige, eller og indlegge dem paa et sikkert Stæd, til Kirken dem behøver, eller de kunde blive vis udsatte, og ellers maa Kirkeværgerne ikke have Kirkens Penge uden Rente.

68.
Sætte adskillige Kirker en samlet Sum Penge paa Rente, da tager hver Kirke sin Part af Renten, og Haandskriften bliver hos den Kirke, som største Part haver i Hovedstolen, eller hvor Kirkernis Forsvar eragter den sikkerst at kunde giemmis.

69.
Naar Kirkens Regnskab høris, da skulle de, som det høre, vel tage i Agt, om Kirkens Penge staa hos visse Folk, hvad Forvaring mand derfor haver, om Renten er udkommen, eller resterer, om nogen uvis Gield der iblant findis, om Renten, eller Hovedstolen, eller anden Indkomme, over rette Tid forholdis, at det Kirken til beste kand indkrævis, og i Tide opskrivis, hvor Uvederhæftighed ventis; Og skulle Kirkeværgerne saadan Beholdning og Restantz med lovlig Proces og Dom, det første mueligt er, indkræve, og derudi af Kongens Befalingsmænd og Fogderne forhielpis.

70.
Kirker, som have laant Penge af andre Kirker til deris Fornødenhed, skulle give Rente deraf, dersom de selv ere formuende, eller have Penge paa Rente.

s. 114

71.
Naar Kirkens Regnskabs Bog er fuldskreven, da bestillis en ny paa Kirkens Bekostning, og den gamle henleggis i Stigts Kisten forvarligen at giemmis; Dog skal den tilstillis den, som Kirken haver i Forsvar og under Tilsyn, naar hand den begærer, som og siden den igien i Stigts-Kisten skal indlevere.

72.
Præsterne skulle i Superintendentens og Provstens Visitasz give tilkende, om noget af alt det, som her befalet er, forsømmes.

[Til registeret]

Publisert 19. mars 2013 10:42