Chr. Vs NORSKE LOV: Fjerde Bog. 1 Cap.


[Til registeret]

1 Cap. Om Skipperis Styremænds og alle andre Skibs-Betienters antagelse, Løn og Forhold.


1 Art.
Naar Redere ville antage en Skipper, som skulle føre deris Skib, da skulle de oprette med ham skriftlig Contract, hvilken begge Parter skulle underskrive, og siden ubrødelig holde. Derefter antager Skipperen hvis Skibsfolk hand agter fornøden til Skibet, og hans Redere i Længden kunde være forvarede med.

2.
Ingen Skipper maa underhyre en andens Styremand eller Baadsmænd. Hvem det giør og det bevisis, da skal den, som hannem først hafde fæst, beholde hannem at fuldgiøre sin Rejse med, som hand lovet haver, og det stande til Skipperen hvad hand vil give hannem af sin Løn, fordi hand haver dermed fortabt sin Ret, at hand haver stædt sig til tvende, og den Skipper, som haver vitterlig underhyret den andens Folk, bøde derfor tyve Lod Sølv til Kongen, og tyve Lod Sølv til Byen.

3.
Naar Skipperen hyrer Folk, da bør hand strax med dem forud om deris Hyre at foreenis, og give enhver i det minste een Mark paa Haanden, og da ere de strax pligtige at give sig i Skibet, saa tilig som Skipperen dennem derom tilsigendis vorder, og der tage Vare paa deris Embede og Arbejde, at lade, eller baglaste, Skibet, før end de opbære noget af deris Hyre. Have de og opbaaret deris Hyre, og blive forsømmelige, og ikke tage vare paa Skibet, eller naar de for en Rejse ere hyrede, forlade Skibet uden Sygdom og andet lovligt Forfald foruden Skipperens Forlov (være sig gode eller onde Tidender, for sær Hændelse til Søes, eller for nogen anden Aarsags Skyld) før end det haver fuldendet sin Rejse, er fuldkommeligen losset, igien retteligen baglastet, og Seglene tagne fra Raaen, da give Hyren tilbage, og dertil med saa meget, som dennem var lovet til Hyre, halfdeelen til Kongen og halfdeelen til Skipperen, eller og leggis udi Fængsel i fiorten Dage til Vand og Brød, om de ikke have at betale med. Er Skibet udi Fare til at forgaa, eller at blive taget af Fribyttere, eller Røvere, og nogen da forlader det uden Skipperens Samtykke, have sit Liv forbrut, i hvor hand siden paagribis.

4.
Om nogen Skibsfolk sig forhyre, og ikke ere gode for det, som de sig udgive for, og det kand dennem skielligen overbevisis af to, eller tre, inden Skibsborde, de skal miste deris hele Hyre, og derforuden bøde saa meget, som dennem var lovet til Hyre, halfdeelen til Kongen og halfdeelen til Skipperen. Dersom de ikke have at bøde med, skal de tre gange gaa under Kølen, uden Skipperen dennem benaade vil.

s. 160

5.
Og dersom nogen giver sig ud for Styremand, og lader sig derfor hyre til en vis Stæd, og Skipperen fanger Skade enten paa Skib, eller Gods, for hans Forsømmelsis og Uforfarenheds skyld, da skal samme Styremand, naar det ham lovlig ved tvende søefarne Folkis Vidne overbevisis, være pligtig at bøde al Skaden igien, om hand det formaar. Formaar hand det ikke, da have hand forbrut sit Liv; Men hvis Skipperen skulle forandre sin Rejse, og Styremanden derudi var ukyndig, og ikke, naar hand derom bliver adspurt, trøster sig til at fortsætte samme ny Rejse, da nyder hand sin til den Tid fortiente Styremands Løn, og siden ikkun Højbaadsmands Løn, om hand vil forblive paa Skibet, men vil hand ikke, da betale Skipperen hannem hans halve Hyre, om Rejsens Forandring skeer paa Henrejsen; Men skeer den paa Hiemrejsen, da betale hand hannem den fulde Hyre; Men anlover hand forsvarligen at fuldende Rejsen, og nogen Skade skeer for hans Uforfarenheds skyld, da miste Hyren, og bøde Skaden.

6.
Om nogen Skibsfolk har ladet sig hyre, og ligge af Skibet om Nattetide uden Skipperens Forlov, bøde en hver derfor tre Lod Sølv til Kongen, og tre Lod Sølv til Byen; Men skeer nogen ydermere Skade for slig Forsømmelse, da stande derfor til Rette efter Sagens Lejlighed. Skeer og imidlertid noget Skibs-Arbejd, hvorved nogen af de tilstæde værende Skibsfolk kommer til Skade, da bør den fraværendis give til Hielp til Badskerløn efter Skipperens og Stvremandens Sigelse.

7.
Findis nogen Baadsmand, som paa nogen Rejse stædt er, om Nattetide paa Gaden, eller og i utilbørlige Huse og Herberge, den maa og skal Fogden og Byens Tienere gribe og fængsle udi tre Dage til Vand og Brød, og skal den Skyldige derforuden bøde tre Lod Sølv til Kongen og tre Lod Sølv til Byen. Giør hand nogen anden ulovlig Gierning, stande derfor til Rette efter Sagens Lejlighed.

8.
Kommer en Skipper med sit Skib udi Havn, eller paa Reed, og hans Folk ville fare udi Landet, skal det skee med Skipperens Forlov, dog at halvdeelen bliver udi Skibet, og troligen det forvarer, og de, som fare i Landet, skulle betimelig om Aftenen komme til Skibs igien, eller om Dagen, naar Skipperen dem tilsiger; Hvo som sig herimod fordrister at blive i Land uden skiellig Aarsag og Skipperens Forlov, hand straffis og bøde derfor, som næst tilforn sagt er.

9.
Naar nogen Skibsfolk formedelst Drukkenskab, eller anden Ulydighed, ikke ville være deris Skipper følgagtige, naar Vinden er god, eller de af Skipperen vorde tilsagte, da skal Skipperen ingenlunde forligge sin Vind, men hyre andre i deris Stæd, og den, som brødig findis, skal igien give hvis hand haver annammet, og hvis den, som igien hyret vorder, ydermeere koster, og have

s. 161

forbrut ti Lod Sølv til Kongen og ti Lod Sølv til Byen; Haver hand ikke at betale med, da skal hand antvordis til Stædets Øvrighed, og træle for sin Brøde og Faldsmaal; Og dersom nogen er sin Skipper ulydig i Søen og trotzig imod ham, eller uroelig og knururen imod andre af Skibsfolket, saa nogen Oprør, Mord, eller anden Ulykke, ved ham er at befrygte, da haver Skipperen Magt at sætte hannem udi Land med to, eller tre, af de bæste Mænd, som i Skibet ere, deris Raad og Samtykke, dog hvor Christne Folk boe, og belønne en anden i hans Stæd af den Uhørsoms Hyre og Føring, og Skipperen dermed angerløs være; Saa maa ej heller nogen Skipper, eller anden Skibs-Officerer, med usømmelig Ord, eller Gierning, begægne nogen af sine Folk, som i Skibet ere, og hvis hand derudi forseer sig, da skal hand derfor ved sin Hiemkomst tilbørlig anseis.

10.
Fordrister nogen sig til at giøre Mytteri, Oprør, eller Forbund imod Skipperen, og det kand skielligen bevisis, da skal det straffis som anden Halsløs Gierning, som og de skulle straffis, som ville nøde og tvinge Skipperen til at segle andenstæds med dennem, end deris Beskeed er, Skipperen og Rederne til Skade.

11.
Folket skal holde god Fred og Enighed inden Skibsborde. Dersom nogen giør den anden Saar, eller Lemmelæst, saa at Skibet, eller Skibs-Arbejd dermed bliver forsømmet, da skal den, som Skaden haver giort, fly en anden udi Stæden, og bøde derfor til Kongen og Byen, efter som Skaden er stor til, og opreise Skipperen den Skade hand deraf taget haver.

12.
End bliver den Saarede død af samme Skade, da skal Skipperen og alt Skibsfolket være skyldige at holde Manddraberen til Stæde, og antvorde hannem Stædets Øvrighed, hvor de først ankomme i Kongens Riger og Lande, der at undgielde hans fortiente Løn efter Sagens Lejlighed. Og dersom samme Misdæder med deris Villie og for deris Forsømmelse undkommer, da skulle de alle, som i Skibet vare, svare til hans Gierning.

13.
Om nogen Skipper, Kiøbmand, eller Baadsmand, sig forgriber udi nogen Gierning, som er Livs Straf værd, da skal samme hans Forseelse ikke komme Skib og Gods mere til Skade og Hinder, end hans egen Part derudi kand være, og det skal overantvordis ved tre de bedste Mænds Eed, som udi Skibet ere.

14.
Paa de Skibe, hvor Badskere findis, og de for vis Løn ere antagne, der skulle de betiene alle og en hver af Skibsfolkene med Klippen, Ragen, og at læge de Syge, uden nogen Betaling, med mindre det er smitsom Syge, eller og nogen sig selv har forvoldet en Skade uden Skibs-Arbejd. Handler nogen Badsker herimod, eller tager muntlig, eller skriftlig, Løfte for saadan Opvartning, som

s. 162

hand er pligtig at giøre, da skal det af ingen Værd være, men hand derforuden korte dobbelt saa meget i sin Løn, som hand saaledis ville tilbringe sig.

15.
Ingen Baadsmand maa straffe Skipperens Kost, ikke heller begære anden Spisning inden Skibsborde, end sædvanligt er og Dagen tilhører. Hvem det giør og ikke haver skiellig Aarsag dertil, skal dermed sin Hyre og Føring forbrut have, og maa Skipperen sætte hannem paa det første Land hand tilkommer, hvor Christne Folk ere. Iligemaade forholdis, om nogen Øl, og Mad forsætligviis spilder. Vil nogen af Skibsfolkene det hindre Skipperen til Fortræd, hand være den samme Straf undergiven.

16.
Kommer Skipperen i Havn, hvor fersk Mad er at bekomme, da staar det ham frit for at kiøbe det efter sin egen Villie; Dog maa ingen hannem dertil nøde, eller tvinge. Hvo herimod giør, skal have forbrut tre Lod Sølv til Kongen, og tre Lod Sølv til Skipperen.

17.
Hvem som vil nøde Kokken til at giøre Ild og spise uden den rette Tid, hand bøde derfor ti Lod Sølv til Kongen, og miste sin Hyre; Men dersom Kokken det fortier, og ikke vil aabenbare, og det siden udkommer, skal hand derfor bøde tre Lod Sølv til Kongen og tre Lod Sølv til Byen; Kokken skal og være pligtig at forvare sit Skibs Fætale, saa det ikke spildis, eller fordærvis, for hans Forsømmelsis Skyld. Giør hand det ikke, da bøde Skaden og miste sin Hyre.

18.
Ingen skal fordriste sig til inden Skibsborde at drikke til Overflødighed, eller giøre Giestebud udi Skibet, men hvem som imellem Maaltid til sin Nødtørft at drikke behøver, ham maa det forundis, og ej videre. Findis nogen herimod at giøre, have dermed forbrut tre Lod Sølv til Kongen og ligesaa meget til Rederne, saa tit og ofte som det skeer, og vorder anklaget. Iligemaade skal Skibsfolkene straffis, om de forsømme deris Vagt, eller understaa sig at gaa med Ild, eller Lys, eller drikke Tobak under Overløbet helst i Krigs-Skibe ved Krudkammeret, og hvor noget løst Hør, eller Halm, kunde være. Forseer Skipperen, eller nogle af de andre Officerer, sig herudi, da bøde dobbelt.

19.
Enhver inden Skibsborde, enten Officerer, eller Gemeene, skal, saa længe Rejsen varer, entholde sig fra al Dobbel og Læg, enten det angaar Penge, eller Vare, eller de læge paa Borge, og giøre derfor imellem hin anden enten skriftlige, eller muntlige Løfter, da skal samme Løfter af ganske ingen Kraft være, og der foruden skal baade den, som vinder, og den, der taber, have forbrut en hver for sig, tre dobbelt saa meget, som de lægte om, hvilke Bøder Skipperen strax skal indkræve, eller korte i en hvers Løn, og delis de siden imellem Skipperen, de fattige Søefarende og de andre uskyldige Baadsfolk.

s. 163

20.
Ingen af Skibs-Betienterne maa efter denne Dag fordre nogen Penge, eller Pengis Værd, af dem, som inden Skibsborde kunde være, enten de ere Skibsfolk, eller Rejsende, og komme paa sær Farvand, hvor de tilforn ikke have seglet, langt mindre true dem efter gammel ond Sædvane til at overslaais med Vand, eller noget deslige, men Skipperen skal strax straffe en hver, som saadant understaar sig at giøre, med Vand og Brød paa tre Dage.

21.
Undviger nogen Baadsmand Skipperen med sin Hyre, og det udi Sandhed kand bevisis, da skal den derfor straffis som en anden Tyv.

22.
En Skipper, som haver hyret sit Folk til nogen vis Stæd, og der henkommendis vorder til Sinds at ville at segle med samme sit Skib andenstæds, enten hand paa det første Stæd losser, eller ikke, hand skal forbedre sit Folk deris Hyre efter Rejsens Beskaffenhed, og de skulle være pligtige at følge hannem, hver under fyrretyve Lod Sølvs Bøder, halfdeelen til Kongen og halfdeelen til Rederne, og naar Skibet kommer did, som Skipperen giør sit Market og haver losset, skal Skipperen der give dennem deris Hyre, med mindre Skibet ved deris Forsømmelse er kommet til Skade.

23.
Om en Skipper vorder til Sinds at bryde sin Last, før end han kommer til den Stæd, som hand haver hyret sit Folk til, og hand kand vide sine Rederis Gavn og Fordeel dermed, da maa hand det vel giøre, og hans Baadsmænd skulle være pligtige at losse foruden Knur og Imodsigelse, og dersom hand beholder saa meget af samme Last udi Skibet igien, saa hand er stiv nok belastet at segle did, som hand sit Folk haver hyret til, da er hand dem ingen Forbedring pligtig, og de være hannem følgagtige did, som forskrevet staar; men dersom hand losser sin fulde Last, og skal tage Baglast ind igien, da give hand sit Folk deris hele Hyre, og vil hand siden segle fremdelis, da give hand sit Folk hvis billigt er, og hand med dennem kand foreenis om. Findis nogen herimod ulydig at være, da have sig dermed forbrut sin Hyre og Føring, og derover bøde ti Lod Sølv til Kongen og ti Lod Sølv til Byen.

24.
Forsømmer nogen Baadsmand sit Arbejd al den Stund at Skibet ladis, eller lossis, da skal hand give sine Stalbrødre for hver Dag hand det forsømmer et halft Lod Sølv.

25.
Ingen maa føre Baaden, eller Espingen, fra Borde uden med Skipperens, Styremandens, eller Høibaadsmandens, Forlov. Hvo det giør, skal have forbrut til alt Skibsfolket tre Lod Sølv, og kommer Baaden noget til, eller og formedelst saadant nogen anden Skade skeer, da stande dennem til Rette derfor, som derpaa have at sige efter Sagens Beskaffenhed.

s. 164

26.
En Skipper, som vil segle uden Rigerne, skal give sit Folk, som betalis for Rejsen, deris fulde Hyre, halfparten paa det Stæd, hvor hand udreder, eller og baglaster, Skibet, og den anden halve Part, naar hand kommer tilbage igien, og haver losset sit indehavende Gods og Vare; Men de, som fare for Maaneds Hyre, skulle betalis, som de ere forligte om med Skipperen.

27.
Naar en Skipper vil segle uden Rigerne Vestvert i Europa, da maa hans og Styremandens Føring i det højeste ej være over een Læst: Højbaadsmandens, Skibsskriverens, Tømmermandens og Kokkens, ej heller mere, end en halv Læst, og de andre Baadsmænds hver en tredie Part af en Læst, en Drengs halv saa meget som en Baadsmands, og nyde samme Føring fragtfri, og ikke mere; Men med Skibe, som føre Trælast, skal ingen hverken Skipper eller Baadsfolk tilladis nogen Føring.

28.
Ingen maa sælge sin Føring af Skibet uden med Skipperens Samtykke og Vidskab under samme Førings Fortabelse, halfdeelen til Kongen og halfdeelen til Skipperen; Dog dersom Befragteren samme Føring efter Markets Gang beholde vil, da stande det hannem frit for.

29.
Skipperen skal ej heller være pligtig at svare til nogen Føring, naar Skibet er tilladet; Men naar Skipperen begynder at lade, skal hand paaminde hver i almindelighed derom, og da hver give tilkiende, som vil skibe sin egen Føring, og giøre sig da Rommet til sin egen Føring saa nyttig, som hand kan; Dog skal ingen Baadsmand forunde sit Rom til nogen anden uden Skipperens Samtykke.

30.
Far nogen Baadsmand af Skibet, og giør sig unyttig udi Drukkenskab, eller udi andre Maader, og bliver derover lemmelæst, saa hand ikke kand fuldende sin Rejse, den skal give tilbage igien det hand haver opbaaret, og Skipperen hyre en anden udi hans Stæd. Hvad det ydermere koster, skal af samme Baadsmands Føring betalis.

31.
Fanger nogen af Skibsfolkene Skade udi Skibs Arbejd, eller andre Maader udi Skibs Nytte og Gavn, og er dog ikke selv Aarsag dertil, eller og nogen bliver syg paa Rejsen, saa hand ikke kand blive liggendis i Skibet, da skal Skipperen lade den Syge komme i Land, og bestille hannem Herberge, hvor hand kan paavaris og forsørgis med Lys og Kost til Nødtørftighed efter den Maade, som hand spiser udi Skibet. Bliver hand til Pas, da komme udi Skibet igien, og om hand kommer udi Skibet inden fuldente Rejse, da nyde sin fulde Hyre; Dog er Skipperen ikke pligtig at tøve efter hannem, men segle, naar Skibet er seglrede, og døer hand den Stund Skibet er paa Henrejsen, da skal hans Arvinger have hans halve Hyre og hele Føring imod halv Fragtis

s. 165

Erleggelse med hvis andet hannem tilhører; men er Skibet paa Hiemrejsen, da tage hans Arvinger hans hele Hyre og Føring uden nogen Fragtis Betalning, og betale hans Jordefærd, og skal Øvrigheden have Indseende derhos, om den Dødis Arvinger ere der ikke tilstæde.

32.
Haver Skipperen tilladet sit Skib, og formedelst Krig, Søerøvere, Arrest af Landsens, eller Stædets, Øvrighed ikke torde, maatte, eller kunde, fuldgiøre sin Rejse, og det bliver hannem tillat at aftakke sit Folk, da er hand ej pligtig videre at betale dennem end fierde Parten af deris Hyre; Men dersom Skipperen udløber udi Søen, og enten mister Segl, Mast, Anker, eller Tov, eller for andre merkelige Aarsager nødis til at løbe tilbage udi Havn igien at oplegge sit Skib, da skal Skibsfolket lade sig nøie med den halve Hyre, om de for Henrejsen allene ere betingede; Men ere de for Frem- og Tilbagerejsen betingede, da med den fierde Part, og ere de i Maanets Hyre betingede, da skal de nyde Betaling for saa lang Tid de have seglet.

33.
Vorder en Skipper syg, eller Ueens med sine Redere, saa at Rederne ville sætte en anden Skipper paa Skibet, da skal alt Skibsfolket for den samme Hyre være den ny satte Skipper følgagtigt, ligesom den anden under Hyrens Fortabelse; Dog om hand vil segle videre, skal hand give dennem Forbedring. End vil Skipperen sælge Skibet, da ere de ikke pligtige at tiene den ny Skipper længre end efter deris Contract med den første Skipper. Vil og den ny Skipper antage ny Skibsfolk i de gamlis Stæd, da skal den første Skipper betale dem deris fulde Løn, og føre dem til den Stæd, hvor de først seglede fra.

34.
Hvis Rederne befinde raadeligst at afsætte en Skipper, da skal det skee med samtligis Villie og Samtykke; Men kand de ikke derom enis, da skal Dommerne kiende, om der er billig Aarsag til hans Afsættelse. Haver den afsatte Skipper nogen Part i Skibet, da skulle Rederne ham efter gode Mænds Sigelse udløse.

35.
Kommer Tvedragt imellem Skipperen og Rederne, at hand ikke længer kand føre deris Skib, eller ogsaa imellem Rederne indbyrdis, udi saa Maader, at een Part vil, at Skibet skal segle, og de andre vil ikke, da skal Skibet derfor ikke blive beliggendis og forsømmis, men den minste Part af Rederne skulle sætte det for Penge, ligesom de ville det slippe, eller beholde, og hvem da bliver ved Skibet, skal betale de andre Redere inden sex Uger derefter uden al Rettergang i alle Maader, og lade det fare uden Forhindring. Men kunde de ikke eens vorde om Skibet, da bør det ikke at blive beliggendis, og maa den største Hob af Rederne udrede Skibet sig til Beste, men paa Skibet stande alle Rederne Eventyr, og de, som ikke ville udrede, bør ingen Fragt af Godset at nyde.

s. 166

36.
Ligger en Skipper seglrede paa sin Vind, da maa ingen forhindre hans Styremand, eller Baadsmand, for Gields Sag, men hvis Gods hand haver udi Skibet, undtagne hans Gang- og Koj-Klæder, skal antvordis af Skipperen og Folket ved soren Eed til den, der paaesker, og den anden fuldgiøre sin Rejse, som hand lovet haver.

37.
Kand en Styremand, eller Baadsmand, af Stæd komme sig selv et Skib at bekoste, og vil det selv føre, da maa hand være qvit, om hand sig end forhyret haver; Dog skal hand skikke en anden udi hans Stæd, eller igiengive Skipperen hvis hand haver opbaaret.

38.
Ingen Baadsmand maa befatte sig med Maatterne, eller Maatteskrave, men Kiøbmændene skulle dennem selv nyde og beholde, om de dennem bekostet have; Derimod skulle Baadsmændene have Primegelt fire Hvider af Læsten, der som Skibet lossis.
[Til registeret]

Publisert 19. mars 2013 10:42