Chr. Vs NORSKE LOV: Fjerde Bog. 3 Cap.


[Til registeret]

3 Cap. Om Ulykkelige Hendelser Averie og Lodsmænd.


1 Art.
Bliver nogen Skipper skibbruden, da skal hand være forpligtet med Skibsfolket at bierge Skibet, Godset og Skibsredskabet, og annamme af Kiøbmændene

s. 171

derfor en redelig Biergeløn efter gode Mænds Sigelse, og skal Befragteren betale Skipperen hans Fragt af det biergede Gods, og Skipperen Baadsmændene deris Hyre, eftersom Seglatzen er lang til, og Dannemænd kunde kiende ret at være, og dersom nogen forrykker, eller underslaar, noget af samme skibbrudet Gods, den skal straffis ligesom for andet Tyveri, og hvilken Baadsmand, som ikke vil hielpe at bierge Skib, Gods og Skibsredskab, hand skal miste sin Føring og Hyre med hvis hand tilforn haver opbaaret, og holdis siden for en Uærlig Mand iblant andre gode Søefarende Folk.

2.
Skulle nogen optænde om Nattetide nogen Ild, eller oprette noget Tegn paa Klipper, eller andenstæds ved Strandsiden, til at forføre den seglendis og bringe ham til Ulykke, eller i Fare, da hvo saadant lovlig overbevisis, skal straffis paa sit Liv.

3.
Komme tvende Skibe seglende, og kunde ikke undvige hveranden, men fange begge Skade, da skulle begge Skipperne med deris Folk svære, at det skeede af Uraad, og ikke med Villie, og da gielde begge Skipperne Skaden, halv om halv, hvad heller det skeer om Dagen, eller om Natten.

4.
Ligger et Skib udi Havn, eller paa Reed, og et andet kommer seglendis, og løber det udi Grund, som ligger for Anker, eller fast fortovet, eller giør Skade udi anden Maade, da skal den Skipper, som Skaden haver giort, betale al Skaden af sine egne Penge, saa vit hans Gods kand tilstrekke, om det skeer for hans Forsømmelse og onde Forsyn. Er hand ikke formuendis at betale, da gielde Skibet Skaden; Dog ikke Kiøbmands Godset det at undgielde; Men faar den seglendis selv Skade, da have Skade for Hiemgield; Men skeer Skaden af Nøds Sag, da skal den bedris af begge Skibene efter gode Mænds Tykke, som skielligt kand være.

5.
Bliver noget Skib løst, at Anker, eller Kabel, bryster enten udi Storm, eller anden Ulykke, og driver et andet Skib om Borde, som ligger fast for sit Anker, og faa begge Skade, og Skipperen derudi findis uskyldig, da skal den Skade besigtis af Søefarende Mænd, og betalis af begge Skibene efter deris gode Tykke og Forstand; Men fanger det Skib allene Skade, som driver paa det andet, da skal det Skib, som ligger for Anker, det ikke undgielde i nogen Maade.

6.
Ligger Skib for Anker, og bliver noget andet Skib drivendis af Storm og Uvejers Vold, og et, eller flere, som ligger udi det drivendis Farvand, bliver var, at Skaden er forventendis, og nogen slipper Tov og Anker, paa det større Skade maa forrekommis, som det ene Skib kunde bekomme af det andet, da skal Tov og Anker regnis og betalis imellem det drivendis Skib, og de andre, som slippe deris Anker efter Søefarne Mænds Sigelse.

s. 172

7.
Ligge nogle Skibe hver anden nær, og det ene laa saa nær Grunden, eller for anden Aarsag ej kunde vige, og der er Fare hos, at de hver andre maatte beskadige, da skal den, som ligger nær ved Grunden, og ej kand vige, begære af den anden, som kand vige, sit Anker at løfte, Skade at forrekomme, og dersom hand det ej vil giøre, skal hand selv det maa giøre; Men forbyder den anden det, eller derudi giør Forhindring, og derover nogen Skade skeer, skal den, som kunde vige, det betale.

8.
Kommer noget Skib til Skade paa et andet Skibs Anker, som ligger foruden Boje, da skal det Skib, som ingen Boje haver, betale den andens Skade alsammen, uden saa er, at Bojelinen er brusten, siden Ankeret blev udkast, og Skipperen selv fierde af de beste Mænd udi Skibet vil holde ved deris Eed, at der var Boje paa samme Anker, den Tid hand lod det sist falde; Sammeledis, at hand ikke vidste andet, end der var Boje paa, den Tid Skaden skeede, og da gielde baade Skibene Skaden, halv om halv, Kiøbmandsgods undtaget.

9.
De Skibe, som ligge for Anker i aabet Farvand, eller segle om Efterhøst, naar mørke Nætter ere, skal for al befrygtendis Fare at forrekomme forsyne sig med Lygter; Dog hermed ikke meent de smaa Fartøj, som saadanne Lygter ikke beqvemmeligen kand føre.

10.
Kommer et Skib, som er ladet med Kiøbmands Gods udi Storm, eller anden Nød, saa at Skipperen maa lade kaste af Godset, eller Mast, Kabel, eller Anker-Tov, hugge, eller landløbe med Skibet, paa det hand kand redde sit Liv, Skib og Gods, da skal Skipperen først raadføre sig herom med Kiøbmanden, eller hans Fuldmægtig, om nogen af dem er tilstæde. Ville de ikke samtykke, og Skipperen eragter det dog nødigt, da skal hand følge de fleerste og beste af Skibsfolkenis Mening, som siden, naar de til lands komme, skal det ved Eed forklare, at det er skeet at redde Liv, Skib og Gods. Fornemmelig skal Skipperen vel i Agt tage, at det tungiste Gods og minst af Priis, saa vit mueligt er, først kastis, og skal Skipperen sette Skibet paa Penge, ligesom hand det selv ville beholde, og raader da Befragteren, om hand det derfor vil antage, eller lade Skipperen det beholde, hvorpaa dog Befragteren skal inden fire og tyve Timers Forløb sig erklære.

11.
Dernæst skal alle de udkastede saa vel som de beholdne Vare taxeris efter Markets Gang, hvor de beholdne sælgis, og skal siden al den Skade, som Skib og Gods i bemælte Tilfælde, eller ved Kastningen, eller Afhuggen af Mast, eller Redskab, er tilføjet, tilregnis alle Interesserede, hvilket kaldes Averie, saa at Skaden deelis baade paa det hele Skib, saa og paa alt det beholdet Gods saa vel som paa Fragten, som skulde givis af alt det indskibede Gods baade det beholte saa og det udkastede, og er ingen Skipper pligtig at lade følge nogen sit Gods, før end hand har betalt sin Part af Averie, eller

s. 173

stillet derfor nøjagtig Borgen. Skibsfolkenis Føring skal ikke herudi beregnis, ej heller nogen Averie, givis af Bodmerie-Penge.

12.
I Beregningen skal det Gods, som bliver udkastet, alleniste anseis, saa vit Skipperen har Conoscementer og Fragtbreve paa, og intet videre, med mindre Skipperen lovlig og nøjagtig beviser, at mere og andet Gods haver været i Skiberommet.

13.
Dersom og noget Gods formedelst Kastning blev fordærvet, eller af Søen udspylt ved Kastningen, den Skade agtis og for Averie; Men hvis foruden saadan Tilfald kommer til Skade beregnis ikke for Averie, ej heller hvad Skade, som skeer, efter at Godset igien er stubet og til rette lagt.

14.
Skulde og noget af det kastede Gods, eller Skibs-Redskab, drive til Lands, eller af Søen opfiskis, og Ejermanden bekommer det, da bør for samme Gods, eller Skibsredskab, ikke videre Averie at regnis, eller godtgiøris, end den derpaa lidt Skade bedrager sig til.

15.
Hvad Skibsfolk ved saadan Tilfald til Skade kommer deris Lægeløn, eller Begravelsis Bekostning, om det er ved Land, at dennem Begravelse giøris, betalis af Skib, Gods og Fragt, som anden Averie, og da gielde hver udi Skaden efter sin Anpart.

16.
Skeer det og, at Fribyttere, eller Søerøvere, komme til nogen Mand udi Søen, som er ladet med Styrtegods, som er styrtet tilsammen, og noget bliver taget deraf, da betalis det igien af det andet Styrtegods, som udi Skibet er, og skal Skibet intet give dertil: Ti det staar sin egen Eventyr; Men alt andet Gods, som er i Pakker, Fade eller Tønder, staar sin egen Eventyr, og hver lider Skade som hand faar.

17.
End skede det saa, at nogen Skipper blev anfalden i Søen af Fiender, eller Søerøvere, og stiller sig til Verie, saa at hans Folk blive saarede, eller lemmelæste, da skal Skipperen lade dennem hielpe og læge, og skal den Lægeløn samt andre Folkis, som i de qvæstis Stæd antagis, Hyre og Føring og al anden Omkostning, gaa over Skib og Gods, fordi det er skeet for Skibs og Godsis Beskærmelse.

18.
Hvis nogen Skipper bliver i en Havn berøvet noget af sit Skibs-Redskab, eller inde havende Gods, da tager den Skaden, som det treffer, med mindre dertil kunde være nogen sær Aarsag, som alle Interesserede i Skib og Gods til Betalingen pro qvota kunde forbinde.

19.
Skeer det, at Skib og Gods bliver optaget og anholt, og Skipperen for en vis Sum Penge det frikiøber, og hand det lovlig bevise kand, det gaar over Skib og Gods som anden Averie.

s. 174

20.
Kommer et Skib paa det Farvand, som grundt er, og er saa dybt gaaendis, at det ikke kand komme til den Stæd, som det er fragtet til, saa Skipperen maa have Pramme, eller Baade at losse udi. Den Fragt og Prampenge skal Skib og Gods betale, og dersom samme Gods kommer til nogen Ulykke, da skal den Skade gaa over Skib og Gods, som beholdet er; Men den Skade, som skeer paa Pramme, eller Baade, som lejis til at føre Godset i Land, dertil svare hverken Skib, eller Gods, men de, som har ladet sig leje med saadanne Fartøj, stande selv Skagen.

21.
Kommer noget Skib paa Grunden, og Skipperen kand bekomme Skuder og Pramme at losse Godset udi, og lætte Skibet af Grunden, da skal Skipperen selv bekoste at bedre sit Skib, og Kiøbmanden betale Omkostningen paa Godset, og den regnis over alt Gods hver efter sin Anpart, og skal Skipperen lade Skibet hielpe det snariste mueligt er, om det stander til at giøre, og føre Kiøbmanden sit Gods udi Markedet; Men staar det ikke til at bedre igien, da skal Skipperen have til Fragt af det Gods som beholdet er, som gode Mænd tykkis skielligt at være efter Seglatzens Lejlighed. Bliver og noget af Godset fordærvet, da skal den Skade gaa over det andet Gods, som bierget er, om det er styrtet og løst Gods; Men er det Tøndegods, Pakker og Stykkegods, da annammer hver sit Merke, og betaler Omkostningen, som hannem tilkommer; Bliver Skib og en Part af Godset og Skibsredskab reddet, da skulle Baadsmændene ej have deris fulde Hyre, men efter Antal ligesom Skipperen bar Fragt til efter Proportion og ikke anderledis; Men dersom sig saa begav, at Skib og Gods blev af Ulykke, og Skipperen kand giøre det bevisligt med alt sit Skibsfolk, at det ikke var skeet for hans Forsømmelsis Skyld, da maa hand bierge sit Skib, om hand kand, og ingen Skadegield give Kiøbmændene for deris Gods. Giør hand det med Villie og af Ondskab, eller det skeer formedelst hans, eller hans Folkis, Forsømmelse, da stande hand Kiøbmanden derfor til Rette, og ikke være mægtig udi nogen Maade at befatte sig med Skibet, før end hand haver stillet Kiøbmanden til Freds. End hender det sig, at Skipperen, ikke kand føre Kiøbmandens Gods til Markedet, formedelst hans Skib var udygtig, der hand sig paa Rejsen begav, da skal hand strax fragte et andet beqvemt Skib til at føre Godset til den bestemte Stæd imod den betingede Fragt, eller og oprette Kiøbmanden al sin Skade.

22.
En Skipper, som lader sig befragte fra en benævnt Stæd og til en anden, og det hænder sig, at der kommer Storm, eller anden Havsnød og Aarsag, saa at hand fortrænges udi en anden Havn, eller Market, end som hand var fragtet til, vil Kiøbmanden der annamme sit Gods, da betale Skipperen sin fulde Fragt; Vil hand og ikke annamme det, da er Skipperen pligtig at levere hannem sit Gods udi Markedet, som hand lovet hafde, paa Skipperens Omkostning

s. 175

og Kiøbmandens Eventyr, enten med sit eget Skib, eller andre gode Skibe, som Godset kand være forvaret udi; Dog skal Skipperen selv fierde af de beste Mænd udi Skibet svære, at hand af Nøds Sag blev fortrænget, som før er sagt; Men findis der nogen anden hemmelig Svig under, da skal Skipperen og alle de, som udi det Raad ere, oprette Kiøbmanden al den Skade, som hannem deraf kand tilkomme.

23.
Hvor en Skipper kommer paa Lodsmands Farvand med sit Skib, der skal hand være pligtig at leje Lodsmand for det beste Kiøb, hand kan betinge hannem, og Skipperen skal give hannem Kosten og af Godset betale hans Løn efter den Skik og Handel, som der brugis i Markedet, hvor hand losser. Dersom Skipperen herimod fordrister sig at indløbe Skibet, og det kommer til Skade, da skal hand den selv oprette af sine egne Penge, uden det skeer udi Nøds Sag, og ikke ellers.

24.
Saa tilig Skipperen har antaget Lodsmand, saa skal hand oprigtig give ham tilkiende, hvor mange Føder dybt hans Skib gaar. Angiver hand det ikke rettelig, men siger det mindre, da skal hand give for hver Fod hand fortier Lodsmanden sexten Lod Sølv, og bør Skipperen at tage rigtig Bevis paa, hvor mange Føder hand sit Skib angivet haver, saa og hvad hand Lodsmanden betalt haver, og derefter giøre Kiøbmanden og Rederne Regnskab. Forseer nogen Lodsmand sig, saa straffis hand, som tilforn udi det første Capitels femte Artikel er mælt om Styremanden.
[Til registeret]

Publisert 19. mars 2013 10:42