Chr. Vs NORSKE LOV: Fjerde Bog. 5 Cap.


[Til registeret]

5 Cap. Om Bodmerie og Biilbreve


1 Art.
Om en Skipper kommer i fremmede Lande, og kand ikke af Stæd komme at lade sit Skib der ud med sine Rederis Penge, og fra samme Platz ingen Vexel kand bekommis at trekke paa sine Redere, eller og at der intet Gods udi Skibet er, som hand til hans Rederis Fordeel sælge kunde, da i saadanne Tilfælde og Nød, hvilket hand med trende af de beste Skibsfolk skal nøjagtig bevise i sit Regnskab for Rederne, haver hand Magt at optage Penge, eller dets Værd, paa Skibs og Skibets Redskabs og Fragts Eventyr, som kaldis Bodmerie, paa beste Vilkor, og for samme Bodmerie-Penge forsikkre Creditorerne med Skibs Redskab og Fragt, og Skipperen skal være pligtig at betale fornævnte laante Penge saa tilig Skibet paa det Stæd ankommer, hvor Bodmeries Contract ommælder; Men segler hand paa andre Stæder, og sin Rejse imod Creditorens Villie forlænger, bliver dog Bodmerien ved Magt, og Skipperen svare til al deraf kommendis Skade.

2.
Ingen Skipper maa optage Penge paa Bodmerie af sit Skib al den Stund hand er i Nærværelsen hos sine Redere foruden deris Minde og Samtykke; Dog er Skipperen ikke formeent at tage Penge paa Bodmerie paa sin egen Part i Skibet, og ej videre. Laaner der nogen Skipper i saadan Tilfald mere, end for Skipperens egen Part, den søge det hos Skipperen, og de andre Redere ere ej skyldige at svare dertil. Men haver een, eller fleere, af Rederne Skipperen dertil Fuldmagt givet, da svare en hver efter sin Fuldmagt.

3.
Hender det sig, at nogen Skipper uden stor Nød sit Skib forbodmer motvilligen, eller uden Nød i en Havn indsegler, som hand ej er befragtet til, da skal den Skipper selv svare sine Redere til al den Skade, som de kand bevise deraf at kunde komme, og derforuden forvisis Kongens Riger og Lande; men dersom hand sammestæds Skibet og Godset skulle afhænde og undvige, da svare hand til Skaden, og straffis, naar hand antreffis, efter Sagens Lejlighed.

4.
Yngste Bodmerie-Breve have altid Prioritet for dem, som tilforn kunde være udgivne.

5.
Besværger nogen Skipper sit Skib højere med Bodmerie-Penge, end Skib, Redskab og Fragt kand være værd, ere hans Redere ej skyldige dertil at svare, men søgis hos Skipperen.

s. 178

6.
Bliver et Skib, som er forbodmet, taget, eller arresteret, og Skipperen ej kand blive sit Skib mægtig igien, da skal Skipperen enten alt Skibet, eller den Deel deraf, som hand haver forbodmet, til den afstaa, som hannem Penge paa Bodmerie haver laant; Og blive de, som Penge paa Bodmerie have laant, Skibet mægtige, nyde de i saadan Tilfald deraf deris Penge forud, naar Omkostningen er fradraget, og Resten kommer Rederne til Gode.

7.
Skulle et Skib komme til nogen Ulykke, da betalis deraf ingen Bodmerie-Penge; Men dersom noget biergis af Godset, som Skipperen nogen Fragt kand nyde af, eller og biergis af Skibet, eller dets Redskab, da bør de laante Penge med des Premie at betalis, saa vit samme Fragt af det biergede Gods, Skib og Redskab kand tilstrekke, dersom Pengene ere optagne paa det hele Skib; Men dersom de ere tagne paa en vis Part, da betalis ej videre, end den Part kand tilkomme af det biergede. Skulle og en Skipper formedelst een, eller anden, kiendelig Forseelse, eller Forsømmelse, foraarsage Skibets Skade, eller Ulykke, de bør Skipperen at svare med sin Person og alt sit Gods, indtil Bodmerie-Pengene ere betalte.

8.
Saa skal og den, som Penge paa Bodmerie udlaant haver, inden sex Maaneder i det længste, efterat Skibet er ankommet paa den foraccorderede Stæd søge sin Betaling, eller og siden have sin Ret forbrut, og bliver i forbemælte Tid hans Ret uforkrænket, om end skiønt Skibet var til anden solt. Men lyder Bodmerie-Brevet, at Pengene skal betalis, naar Skibet kommer tilbage igien paa den Stæd, hvorfra det udseglede, da, hvis det ikke inden Aar og Dag sig der igien indfinder, bør Pengene strax hos de Vedkommende at fordris, og uden nogen Ophold af dem betalis, og hvis Bodmerie-Pengene ikke til Forfalds-Dagen blive betalte, da bør fra den Dag deraf at givis tilbørlig Rente.

9.
Hvis nogen forskyder Penge til et nyt Skib at bygge, eller til Folkenis Underholdning imidlertid, hand skal derom oprette skriftlig Contract med tvende gode Mænds Underskrift til Vitterlighed, hvilken Contract kaldis Biilbrev, og bør samme Gield at betalis, og Skibet frit derfor giøris, før end det begiver sig paa Rejsen, og imidlertid forbliver Skibet til Forsikkring, og hvis flere Biilbreve i saa Maader kunde være udgivne, da gaa de ælste for de yngste. Samme Biilbreve bør for dis støre Rigtigheds Skyld strax efter deris Datum læsis til Tinget, hvor Skibet byggis, og da gaar saadan Gield for al anden, som paa Skibet hæfte kand.
[Til registeret]

Publisert 19. mars 2013 10:42