Chr. Vs NORSKE LOV: Femte Bog. 10 Cap.


[Til registeret]

10 Cap. Om Jagt


1 Art.
En hver maa skyde Dyr paa sine egne Jorder, i hvor de ligge. Hiorter maa ikke skydis uden paa een Tid om Aaret, nemlig fiorten Dage for Bartholomæi, som er den fierde og tivende augusti, og fiorten Dage der efter, og hver Ejermand maa da ikkun skyde tvende Hiorter, eller Hinder. Findis nogen dem at skyde for, eller efter, den Tid, eller mere end tvende, have forbrut til Kongen fiorten Lod Sølv for hver gang hans Brøst der udi findis.

2.
Ingen maa jage, eller skyde, Hiorte og Hinder paa de Stæder hand ikke Lod eller Deel udi Grunden haver; Giør hand det, da jage, eller skyde hand dem den til Haande, som Grunden tilhører, og betale ham Landnam efter Paakiendelse, og bøde to Lod Sølv til Kongen for hver Sinde hans Brøst saa findis. Det samme er om dem, som jage andet Vilt udi nogens Skov med Hund. Biørne og Ulve maa mand slae og skyde udi hvis Skov og Mark mand vil, undtagen hvor Biørn ligger i Vinterleje, som herefter omtalis.

3.
Rejser nogen et Dyr paa sin egen Mark, da ejer hand det, som rejser, i hvem det vejder, om hand far efter. Løber Dyr af sit rette Løb ud paa nogen andens Jord, og den anden skyder det, da haver hand Skudbov, som skød det, og skære det af med Skindet, uden den, som rejste det, vil løse den Part af Skindet fra hannem. Løber Dyr af Vejdesti, og vejder anden Mand det, da haver den halv Parten, det skød, og halv Parten det rejste.

s. 218

4.
Finder mand Dyr paa Landet dødt, da ejer hand halvparten, der finder, og halv Parten den Jorden tilhører, i hvad Dyr det er.

5.
Hvor som Biørn ligger i Vinterleje, der ejer hand Biørnen, som Skoven tilhør hand i ligger. Og skal hand lyse det paa Tinge, at den Biørn ligger i hans Skov: Dersom nogen anden tager den siden, da skal hand bøde Landnam imod Jorddrotten, og hand, som Skoven ejer, beholde Biørnen.

6.
Ingen skal giøre Gildre paa anden Mands Jord, giør det nogen, bøde Jorddrotten Landnam, og hand beholder det, som paa hans Jord vejdis. Have Grander Mark tilsammen, som de have Gildre udi for Dyr; Da skal den, som gildre vil, kræve Skifte med Vidne. Ville de ikke skifte, da gildre hand, som vil, og have hvis hand fanger. Men gildrer hand og haver ikke kræft Skifte, da eje alle, som have Mark tilsammen, det hand fanger, og skifte det, eftersom de have Lod i Marken til.

7.
Gildrer nogen i sin egen Mark, eller der, som hand haver Lov dertil, og nogen stiæler hans Gildre, eller hugger den ned, da betale Skaden efter Dommerens og sex skiellige Mænds Tykke, og Avindsbod efter Dom, og Kongen et Lod Sølv. Stiæler mand Dyr af andens Gildre, da gielde hand den hand stal fra, dobbelt igien, og bøde tre Mark for Tyveri.

8.
Gildrer nogen hiemme i Fæmarken, da skal hand løse det om Dagen og gildre om Natten; Ganger der Qvæg i om Dagen, da beholde hand det, som Snaren tilhørde, og give Ejermanden saa got igien efter Dommerens og sex Mænds Kiendelse.

9.
Gildrer mand i øde Marker, og lægger selv Skud for Ulve, Biørne, eller andre Dyr, da skal hand lyse det ved Kirken, eller paa Tinge hvor det ligger. Ganger nogen siden derpaa, og faar Skade deraf, da svarer hand ikke dertil. Lyser hand ikke, og nogen faar sin Bane deraf, da give hand den Dødis Arvinger tyve Lod Sølv, og bøde tyve Lod Sølv til Kongen. End bliver hand ved Livet, da skal den, som gildrede, fornøje hannem for hans Saar efter Dommerens og sex Mænds Kiendelse.

10.
Dyregaarde og Ulvegraver maa hver giøre i Alminding, som vil, dog saa, at ingen snilder andens Veide-Gavn, saasom før er sagt om Gildre og Dvreveide.

11.
Ingen maa giøre nærmere Dyregaarde og Ulvegraver til nogens Gaard, eller til den Toft, som Huse kand byggis paa, end at ej kand høris Hug.

s. 219

12.
Ligger Rævegaarde, Dyregraver, eller Ulvestuer, længer øde, end i ti Vintre, da bygge dem hvo der vil, og beholde dennem, mens hand vil holde dem ved Magt.
[Til registeret]

Publisert 19. mars 2013 10:42