Indhold

[Til forsiden (kolofon)]

Forside og forord
I. Tingfarebolk
Kap. 1.		Om laugting, oc lænszmends eed.
Kap. 2.		Om næffnde mend til laugting.
Kap. 3.		Om laugtings ordning, laugrettiszmends eed, oc om tingvide.
Kap. 4.		Om vidniszbyrd, oc de sager paa laugtinget skal dømmis.
Kap. 5.		Om tingfred, oc om mand bær vaaben paa tinge.
Kap. 6.		Om domme som paa laugting dømmis, oc om domroff.
Kap. 7.		Om bygdeting, ombudsmand bør at holde effter laugtingit.
Kap. 8.		Om mand bryder tilsagde fred, lowlig foreninger, oc domme.
Kap. 9.		Om lowlig steffning, oc andfred.
Kap. 10.		Om konningens vduelgelse.
Kap. 11.		Huad eed adelen, laugmend, kiøbstedsmend, oc bønder, skal suerge konningen.
II. Landværnsbolk.
Kap. 1.		Om vdnæffn oc skibs redning.
Kap. 2.		Om skibs bygning oc detz behør.
Kap. 3.		Om feide kommer paa rigit.
Kap. 4.		Om vædvarder at holde.
Kap. 5.		Om mand bær sande feide tiender.
Kap. 6.		Om ledings gierd oc detz jeffning.
Kap. 7.		Huorledis leding skal giøris.
Kap. 8.		Om vdnæffn til skibs behoff.
Kap. 9.		Om skib at vdsette, skibs munstring, oc detz fetallie.
Kap. 10.		Om bøsser, skud, oc anden skibs rettighed.
Kap. 11.		Om vaaben huer bør at eye.
Kap. 12.		Om vaabenting.
Kap. 13.		Om orlogsferd, oc strandhug.
Kap. 14.		Om skib, oc detz redskab at foruare.
Kap. 15.		Om skiudsfærd til konningens behoff.
Kap. 16.		Om ransmend oc røffuere effter at søge.
Kap. 17.		Om mand kiøber met røffuere.
Kap. 18.		Om landraade mend eller forrederi, oc om lang skib byggis i herrittit.
III. Mandhelgebolk.
Kap. 1.		Om nogen dræber hin anden.
Kap. 2.		Om skemderuig oc nidingsværck.
Kap. 3.		Om mand finder anden paa sin kone, moder eller daatter.
Kap. 4.		Om nidinger oc vbodemends odel.
Kap. 5.		Om frelsmand selgis eller forraadis.
Kap. 6.		Om mand huser vdsleger mand.
Kap. 7.		Om slagsmaal paa tinge, eller vdi forsamling.
Kap. 8.		Om gallind mand vorder nogens bane, eller saarer nogen.
Kap. 9.		Om banemend til drab, oc detz vnderførsel.
Kap. 10.		Om vijgliuszning oc baneraadsmend.
Kap. 11.		Om drabs bøder.
Kap. 12.		Om vaadeværck.
Kap. 13.		Om kniffue at bære, oc om kniffsting.
Kap. 14.		Om mand bider anden.
Kap. 15.		Om liffløse gierninger, detz dom, oc reffselse.
Kap. 16.		Om greedsted oc fredsommelig tider.
Kap. 17.		Om frelsmand bindis, om lemster, oc anden slaugsmaal.
Kap. 18.		Om forligelszmaal, ombudsmand skal giøre, om hæffnsmaal, oc detz segt.
Kap. 19.		Om puust oc næffuehug.
Kap. 20.		Om nogit quæg vorder mand at skade.
Kap. 21.		Om ømel oc wærlig sag nogen tilleggis, oc detz segt.
Kap. 22.		Om mand beligger andens hustrue.
Kap. 23.		Om de mend som gaa vbudne i gestebud.
Kap. 24.		Om trygler der karske ere.
Kap. 25.		Om møers oc quinders beliggelse, oc detz bøder.
IV. Arvebolk.
Kap. 1.		Om quinde gifftinge, hiemmenfølge oc tilgaffue.
Kap. 2.		Om quinde gifftis vden frenders raad: oc om quinde forraad.
Kap. 3.		Om hælnings fællag.
Kap. 4.		Om miszdød skeer hion imellem, oc detz skiffte, oc kiøbe jord.
Kap. 5.		Om hustruen bliffuer beliggen, eller skillies fra bonden, oc om enten dennem sig forbryder.
Kap. 6.		Om ectefolck vorder met lowlig dom adskilde.
Kap. 7.		Om arffue tallit.
Kap. 8.		Huorledis mand etledis til arff.
Kap. 9.		Om mand dræber anden for arff skyld.
Kap. 10.		Om deris arff der omkommer.
Kap. 11.		Om detz arff der arffuingerne icke ere tilstæde.
Kap. 12.		Om arff suig, oc den dødis gield at betale.
Kap. 13.		Om vmage øre, oc barnløse quinde at vdskiffte.
Kap. 14.		Om vmage skiffte, barnependinge, oc fierholdsmand.
Kap. 15.		Om vmagis ophold, oc detz forlags øre.
Kap. 16.		Huor arff oc ræt søgis.
Kap. 17.		Om arff mand besidder vlowlig.
Kap. 18.		Om vankundige arffuinger, oc om arffue skiffte.
Kap. 19.		Om tuiffl er, om mand er arffuing eller icke.
Kap. 20.		Om mand skiffter vmage sig imellem, som ingen pendinge eye.
Kap. 21.		Om mand kommer i vmage skiffte.
Kap. 22.		Om gaffuer der holdis skulle.
Kap. 23.		Om mand fremhielper anden for skyldskab, eller guds skyld.
Kap. 24.		Om brøllups gierd.
Kap. 25.		Om arff gierd.
V. Odelsbolk.
Kap. 1.		Huilcke jorder som ret odels jorder ere.
Kap. 2.		Om brødre skiffte sig odel imellem.
Kap. 3.		Om odel at skiffte lowlig.
Kap. 4.		Om odel at selge oc opbiude, om det vorder fal, oc huorledis det skal løszis.
Kap. 5.		Om jordbreide oc odels trette.
Kap. 6.		Odels jorder som met gaffue oc giffting vdkommer.
Kap. 7.		Huorledis jordegods skal løsz ladis oc affhendis.
Kap. 8.		Om mand vil sin jord selge eller pantsette til for sallemaal at igienløsze.
Kap. 9.		Om jordliuszning.
Kap. 10.		Huorledis mand skal jord søge fra quinder eller vmage.
Kap. 11.		Om jordfundit gods.
Kap. 12.		Om mand vil sig ombudsmand tage.
VI. Landslejebolk.
Kap. 1.		Om tagemaal eller gaardfestning.
Kap. 2.		Om aabod at opholde.
Kap. 3.		Om huszbygning der paalagd er.
Kap. 4.		Om jord der lejes, oc icke holdis.
Kap. 5.		Om mand bygger tuende mend en jord.
Kap. 6.		Om de jorder konningens ombudsmand bygger.
Kap. 7.		Om flytning, fardag, oc om husze skiffte.
Kap. 8.		Om trætz jord, detz møgning, oc om vinter sæd.
Kap. 9.		Huis aff jorden maa affføris, oc om huszebrud.
Kap. 10.		Om mand besidder vtagen jord.
Kap. 11.		Om korn oc høe som selgis bort aff jorden.
Kap. 12.		Om leilending haffuer opreffuit giærdis gaarden.
Kap. 13.		Om skiffte imellem leilending.
Kap. 14.		At odelsmand er nest at besidde, oc om ildebrand.
Kap. 15.		Om mand giør anden plougspilde om vaardagen.
Kap. 16.		Om mand høster vlowlig fra anden.
Kap. 17.		Om lowfestning eller fredliust ejendom.
Kap. 18.		Om landnam eller voldsbøder konningen oc almuen bør.
Kap. 19.		Om landnam aff fællitz ejendom.
Kap. 20.		Om ejendom mand bruger til fællitz.
Kap. 21.		Om skib at opsette, oc om skibbrud.
Kap. 22.		Om aauerck, mand giør hin anden paa ejendom, detz lowfestning oc steffnemaal.
Kap. 23.		Om de egner met femte steffne skal søgis.
Kap. 24.		Om ombudsmand, huer bør at haffue.
Kap. 25.		Om vaade ild oc arns ild.
Kap. 26.		Om mand brender hus, eller nogen deel for nogen aff vrede.
Kap. 27.		Om giærde skiffte, oc lowlig giærder.
Kap. 28.		Om grinde oc gaarde at opholde, oc om grandsteffne.
Kap. 29.		Om giærdis gaarde der ey haffuer før verit.
Kap. 30.		Om quæg der skade giør, oc indsettis.
Kap. 31.		Om vanefuld quæg, oc fænit at vdløsze.
Kap. 32.		Om lowlige veye, oc grindsteder.
Kap. 33.		Om heste eller øg der skader hin anden.
Kap. 34.		Om heste eller øg der løsz ladis, oc skade effter kommer.
Kap. 35.		Om mand giør fiærfølling paa anden mands fænit, eller malcker hans quæg.
Kap. 36.		Om quæg der stange hin anden, oc hunde der skade giør.
Kap. 37.		Om laan, oc om mand tager andens vlaant.
Kap. 38.		Om sættersfærd, oc sommerbeed.
Kap. 39.		Om fællitzbeed, oc græszgang.
Kap. 40.		Om almindelige veye, oc driffte veye.
Kap. 41.		Om veyebøder, met detz laugsteffne, oc broer at opholde.
Kap. 42.		Om bougrid paa alminde veye.
Kap. 43.		Om fergestæder, fergemand, oc ferge at holde.
Kap. 44.		Om vand oc veidestæder, huer ejer for sin grund.
Kap. 45.		Om skadebrud vdi sildfiskit.
Kap. 46.		Om søgning oc tag der skeer vdi sildfiskit.
Kap. 47.		Om mand tager sild aff anden mands garn, eller riffuer hans redskab.
Kap. 48.		Om mand giør anden forfang paa vaaddræt, eller anden fiskit.
Kap. 49.		Om høge oc falcke.
Kap. 50.		Huis brug leilending maa nyde paa leje jord.
Kap. 51.		Om ødegaarde der opbyggis.
Kap. 52.		Om tingbud at bære bye imellem.
Kap. 53.		Om budbyrd, oc fattig mands flytning.
Kap. 54.		Om tingfærd, oc ting at paabiude.
Kap. 55.		Om fattig mands flytning.
Kap. 56.		Om biørne oc vlffue veide, oc gildrer.
Kap. 57.		Om jagt, eller diure veide.
Kap. 58.		Om alminding huorledis vere skal.
Kap. 59.		Om alminding brug, oc detz bygning.
Kap. 60.		Om diur graffuer, oc vlffue stuer i alminding.
Kap. 61.		Om hualle, oc hualle veide.
Kap. 62.		Om sæle veide oc marsuin.
VII. Kjöbebolk.
Kap. 1.		Om mand tager fra anden vden dom.
Kap. 2.		Om gield at verge for, oc vidniszbyrd om gield.
Kap. 3.		Om gield lowlig at søge, met detz adfærd.
Kap. 4.		Om skyld at betale, oc om wuitterlig gield.
Kap. 5.		Om fattig mands gield.
Kap. 6.		Om gield som kræffuis effter den døde.
Kap. 7.		Om søgningmaal, oc hiemsteffne.
Kap. 8.		Om lowlig søgning, steffnemaal oc fierdhold.
Kap. 9.		Om første kiøb konningen ejer.
Kap. 10.		Om kiøb oc skifte der lowlig ere, oc om falsk kiøb.
Kap. 11.		Om forord oc breffue at giøre.
Kap. 12.		Om vidniszbyrd huer ejer at bære.
Kap. 13.		Om mand selger it kiøb tuende mend.
Kap. 14.		Om leje koe oc detz aabyrgd.
Kap. 15.		Om foderfæ oc detz aabyrgd ved sin haands gierning.
Kap. 16.		Om quæg der selgis oc lyde haffuer, oc om skuldgang koe.
Kap. 17.		Om mand kiøber nogen deel vbeseet.
Kap. 18.		Om fællitz gods, detz skiffte, oc brug.
Kap. 19.		Om laan at suare til.
Kap. 20.		Om mand setter anden nogit i pant.
Kap. 21.		Om løffte for gield, oc huad kiøb quinder maa giøre.
Kap. 22.		Om leje folck oc tieniste hion.
Kap. 23.		Om arbeids mend vdi herrittit.
Kap. 24.		Huorledis holdis skal met fracte skib.
Kap. 25.		Om mand far imod forbud.
Kap. 26.		Om mand roer eller segler paa anden.
Kap. 27.		Om forfang paa laan, oc fuldrettis skade.
Kap. 28.		Om daabel oc vedemaal.
Kap. 29.		Om vegt oc maalekar.
VIII. Tyvebolk.
Kap. 1.		Om atskillige tyffueri, oc detz straff.
Kap. 2.		Om tyff vorder tagen, oc detz medfærd.
Kap. 3.		Om mand røffuer tyff eller vdslegger fra nogen, oc om mand kiender sin staalne gods i andens hender.
Kap. 4.		Om mand finder sin staalne gods hos anden.
Kap. 5.		Om mand kiender anden tyffnit.
Kap. 6.		Om randsagen effter staalen gods.
Kap. 7.		Om mand finder sit staalne gods, oc icke følger tyffuen.
Kap. 8.		Om mand tager høge eller falcke.
Kap. 9.		Om mand selger konningens jord vloffuind.
Kap. 10.		Om mand dier andens fænit, eller stiæl hans fruct.
Kap. 11.		Om mand stiæler katte, hunde, kniffue eller belte.
Kap. 12.		Om høe som tagis aff veyfarende mand.
Kap. 13.		Om mand finder det som tabt er.
Kap. 14.		Om tylter eed.
Kap. 15.		Om sætter eed.
Kap. 16.		Om lyritter eed.
Kap. 17.		Om meen eder.
RETTELSER
S. 14 L. 28 f. o. løg læs bók
S. 15 - 18 -- tagen læs tegen
S. 100 - 30 -- nyt tilføjet læs taget af Chr. III Kold. Reces af 13 Decbr. 1558 Art. 41.
S. 109 i Note 3 citeres Chr. V. N. L. 3-14-11, og i Note 4 citeres 3-14-7.
S. 125 ved 3dje Passus af Kap. 20 citeres N. L. 6-17-29 og 27.

[Til forsiden]