Chr. Vs NORSKE LOV: Første Bog. 1 Cap.


[Til registeret]

1 Cap. Om den Lydighed mand Lovgiveren og Loven skyldig er.


1 Art.
Kongen er efter Konge-Loven, saasom Konge-Dømmets rette uforanderlig Grundvolds Lov, Sine Rigers og Landis Danmarkis og Norgis Enevolds Arve-Konge og Herre, og allene haver højeste Magt og Myndighed til at giøre Lov og Forordninger, efter sin gode Villie og Velbehag at forklare, forandre, formere, formindske, ja og slet at ophæve forrige af hannem selv, eller hans Forfædre udgivne Love, saa og at undtage hvad og hvem hannem lyster ud af Lovens almindelige Befalning. Hand haver og ene højeste Magt og Myndighed at isætte og afsætte alle Betiente, Høje og Lave, være sig hvad Navn og Titel de have kunde, efter sin egen fri Villie og Tykke, saa at alle Embeder og Bestillinger, i hvad Myndighed de have, skal af Kongens Enevolds Magt saasom af een Kilde have sin første Oprindelse. Kongen haver og ene højeste Magt over alt Clericiet, fra den Højeste til den Laveste, at beskikke og anordne al Kirke og Guds-Tieneste, Moder, Sammenkomst og Forsamlinger om Religions-Sager efter Guds Ord og den Augsburgiske Confession, naar hand det raadeligt eragter at byde og forbyde; Hand haver og ene Vaabens og Væbnings Magt at føre Krig, slutte og ophæve Forbund med hvem, og naar hand det got, befinder, Told og anden Contribution at paalægge; Korteligen at sige: Kongen ene haver Magt at bruge alle Jura Majestatis og Regalier, hvad Navn de og have kunde; Hvorfore og alle Kongens Undersaatter, i hvad Stand og Højhed de og ere, som boe, eller Stæd at boe paa eje og have i hans Arve-Riger og Lande, med alle deris Tyende, Folk og Tienere skulle som ærlige Arve-Undersaatter holde og agte Kongen for det ypperste og højeste Hoved her paa Jorden over alle menniskelige Love, og der ingen anden Hoved eller Dommere kiender over sig, enten i Geistlige eller Verdslige Sager uden Gud allene, og derfor være Kongen, som giør dennem alle Fred, og ved sin Lov og Regimente styrer og værger Rigerne og Landene, hørige, lydige, underdanige, hulde og tro, og søge og forfremme Kongens Gavn, Skade og Afbrek af yderste Formue afvende, og tiene hannem troligen med Liv og Gods, og med Eed være forbundne imod alle og en hver, hvem det være kunde, Indlændiske eller Udlændiske, som imod Kongens Enevolds Magt og Arve-Rettighed skulle vilde handle eller tale, saadant at forsvare under Livs, Blods, Æris og Godsis Fortabelse, og at fra saadan deris Pligt og Skyldighed ingen Venskab eller Fiendskab, Frygt eller Fare, Had, Avind, eller nogen menniskelig List og Paafund i ringeste Maade skal dennem afvende.

2.
Den Lov, som Kongen giver, maa ingen aftage eller forandre.

s. 14


3.
Ingen maa tage sig selv Ret, men en hver skal tale og dele sig til Rette.

4.
Ingen skal dømme imod den Lov, som Kongen giver, men efter den skal Landet dømmis og rettis.

5.
Kongens Undersaatter og alle de, som i Kongens Riger og Lande sig opholde, eller handle, skulle rette sig efter Kongens Lov, Befalninger og Forordninger; Og skulle Kongens Befalningsmænd og alle, som noget Embede af Kongen er betroet, efter deris Eeds og Embedis Pligt alvorligen holde derover, at Kongens Lov og hvis af Kongen budet er, bliver i alle Maader med allerunderdanigste Lydighed efterkommet. Men hvis nogen herudi findis forsømmelig, saafremt det bevisis, at det hannem videndis været haver, og hand ellers ingen lovlig Undskyldning haver, da er det Kongens Fiskals Embede, baade den, som sig forgrebet haver, saa og den, som sit Embedis Pligt at efterkomme forsømt haver, at søge og tiltale efter Loven, og over hannem hænde Dom paa hans Embede, og paa hans Gods og Penge efter hans Formue, og efter Sagens befunden Beskaffenhed.

6.
Giver Kongen nogen Befalning ud til een eller anden, og hand den ikke med allerunderdanigste Lydighed efterkommer, saa fremt det staar i hans Magt (hvorom hand strax bør at giøre til Kongen sin allerunderdanigste Erklæring) da skal hand derfor af Kongens Fiskal tiltalis, og om hand noget Embede, Geistligt eller Verdsligt, haver, bør hand det efter Dom at have forbrut, og hvis hand intet haver, da at straffis paa sin Formue efter Sagens Beskaffenhed.
[Til registeret]

Publisert 1. sep. 2010 11:54