5.1.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
1) To je škola. |
Det er en skole. |
2) To není kostel. |
Det er ikke en kirke. |
3) Tohle jsou továrny. |
Det her er fabrikker. |
4) Tamto byl hrad. |
Det der var en borg. |
5) Tohle byla věž. |
Det her var et tårn. |
6) To bude kruh. |
Det skal bli en sirkel. |
7) Tohle nejsou čtverce. |
Dette er ikke firkanter. |
Leddspørsmål
8) Co je to? - Město. |
Hva er det? - En by. |
9) Co je to? - To je loď. |
Hva er det? - Det er en båt. |
10) Co je tohle? - To jsou kola. |
Hva er dette? - Det er sykler/hjul. |
11) Co je tamto? - Silnice. |
Hva er det der? - En vei. |
12) Co bylo tohleto? - Tohle byla vesnice. |
Hva var det her? - Det var en landsby. |
13) Co bude tamhleto? - Škola. |
Hva skal det der bli? - En skole. |
Ja/nei-spørsmål
14) Je to obchod? - Ano, je. |
Er det en butikk? - Ja, det er det. |
15) Jsou to hory? - Ne, kopce. |
Er det fjell? - Nei, åser. |
16) Je tohle čtverec? - Je. |
Er dette en firkant? - Ja. |
17) Bude tohle škola? - To bude nemocnice. |
Blir dette en skole? - Nei, det blir et sykehus. |
18) Je tohle město nebo vesnice? - To je město. |
Er dette en by eller en landsby? - Det er en by. |
1.2.2 Forklaringer
Uttale og rettskrivning
hrad [hrat] |
čtverce [štverce] |
vesnice [vesňice] |
věž [vješ] |
loď [loť] |
|
kruh [krux] |
silnice [silňice] |
|
Den stemte konsonanten v gjør ikke konsonanten foran stemt (omtalt i leksjon 4, avsnitt 4.1.2.). Dette gjelder også gruppen tv [tv]:
čtverec [štverec] |
tvar [tvar] |
tvořit [tvořit] |
Konsonantgruppen dc forenkles i normal tale for det meste til en enkel [c]:
srdce [sr̥ce] |
dcera [cera] |
Denne forenklingen forekommer imidlertid ikke hvis to ulike ord kan forveksles:
vědci [vjetci] versus |
věci [vjeci]. |
I låneord fra latin eller gresk uttales konsonantene t, d, n før i som [t], [d] [n] i stedet for [ť, [ď], [ň]:
univerzita [univerzita] |
nominativ [nominativ] |
diafilm [dijafilm] |
Konsonanten [j] skytes inn i uttalen hvis to vokaler hvorav den ene er i eller í, møtes inne i et ord:
Marie [marije] |
Francie [francije] |
ve Francii [ve franciji] |
diafilm [dijafilm] |
rádio [ra:dijo] |
rádium [ra:dijum] |
Semantisk struktur
Setningene ovenfor utpeker og navngir objekter. De består av to NF. Predikatet er altså ikke et verb, men en NF (subjektpredikat). Vi kan notere dette som NF NF. Setningene har to betydningselementer:
1) Subjekt-NF utpeker et objekt, og NF i predikatet identifiserer det eller gir det navn.
2) Subjekt-NF uttrykker avstand til avsender og mottaker:
- to (det) er nøytralt i forhold til avstand
- tohle, tohleto (dette/det her) refererer til objekter som er tett ved avsender og mottaker.
- tamto, tamhleto (det der) refererer til ting som er relativt langt borte fra avsender og mottaker.
Morfosyntaktiske mønstre
Når man refererer til ting (ikke personer), representeres NF NF-strukturen av disse mønstrene:
- konstateringer og ja/nej-spørgsmål:
Vf3 SNom to nom tohle nom tamto nom |
To je škola. Bylo to auto? Tohle jsou továrny. Budou tohle domy? Tamto byl hrad. Budou tamto věže? |
- leddspørsmål:
co nom Vf3 to nom tohle nom tamto nom |
Co je to? Co bylo tohle? Co bude tamto? |
Ordstilling
Konstateringer begynner vanligvis med subjekt-NF (to, tohle, tamto), mens predikatet står til slutt og impliserer "maksimal kommunikasjonsverdi":
To je škola.
Tohle je továrna.
Leddspørsmål begynner med spørreordet co (hva)
Co je tohle?
Co bylo to?
Ja/nei-spørsmål begynner med verbet etterfulgt av subjekt-NF og predikat-NF:
Jsou to hory?
Je tohle kruh?