Leksjon 5. Å identifisere

5.1 Å utpeke og navngi ting

5.1.1 Eksempelsetninger

Konstateringer

1)  To je škola.

Det er en skole.

2)  To není kostel.

Det er ikke en kirke.

3)  Tohle jsou továrny.

Det her er fabrikker.

4)  Tamto byl hrad.

Det der var en borg.

5)  Tohle byla věž.

Det her var et tårn.

6)  To bude kruh.

Det skal bli en sirkel.

7)  Tohle nejsou čtverce

Dette er ikke firkanter.

Leddspørsmål

8)   Co je to? - Město

Hva er det? - En by.

9)   Co je to? - To je loď.

Hva er det? - Det er en båt.

10) Co je tohle? - To jsou kola

Hva er dette? - Det er sykler/hjul.

11) Co je tamto? - Silnice.

Hva er det der? - En vei.

12) Co bylo tohleto? - Tohle byla vesnice

Hva var det her? - Det var en landsby.

13) Co bude tamhleto? - Škola.

Hva skal det der bli? - En skole.

Ja/nei-spørsmål

14) Je to obchod? - Ano, je

Er det en butikk? - Ja, det er det.

15) Jsou to hory? - Ne, kopce

Er det fjell? - Nei, åser.

16) Je tohle čtverec? - Je

Er dette en firkant? - Ja.

17) Bude tohle škola? - To bude nemocnice

Blir dette en skole? - Nei, det blir et sykehus.

18) Je tohle město nebo vesnice? - To je město.

Er dette en by eller en landsby? - Det er en by.

1.2.2 Forklaringer

Uttale og rettskrivning

hrad [hrat]

čtverce [štverce]

vesnice [vesňice]

věž [vješ]

loď [loť]

 

kruh [krux]

silnice [silňice]

 

Den stemte konsonanten v gjør ikke konsonanten foran stemt (omtalt i leksjon 4, avsnitt 4.1.2.). Dette gjelder også gruppen tv [tv]:

čtverec [štverec]

tvar [tvar]

tvořit [tvořit]

Konsonantgruppen dc forenkles i normal tale for det meste til en enkel [c]:

srdce [sr̥ce]

dcera [cera]

Denne forenklingen forekommer imidlertid ikke hvis to ulike ord kan forveksles:

vědci [vjetci]  versus

věci [vjeci].

I låneord fra latin eller gresk uttales konsonantene t, d, n før i som [t], [d] [n] i stedet for [ť, [ď], [ň]:

univerzita [univerzita]

  nominativ [nominativ]

diafilm [dijafilm]

Konsonanten [j] skytes inn i uttalen hvis to vokaler hvorav den ene er i eller í, møtes inne i et ord:

Marie [marije]

Francie [francije]

ve Francii [ve franciji]

diafilm [dijafilm]

rádio [ra:dijo]

rádium [ra:dijum]

Semantisk struktur

Setningene ovenfor utpeker og navngir objekter. De består av to NF. Predikatet er altså ikke et verb, men en NF (subjektpredikat). Vi kan notere dette som NF NF. Setningene har to betydningselementer:

1) Subjekt-NF utpeker et objekt, og NF i predikatet identifiserer det eller gir det navn.

2) Subjekt-NF uttrykker avstand til avsender og mottaker:

  • to (det) er nøytralt i forhold til avstand
  • tohle, tohleto (dette/det her) refererer til objekter som er tett ved avsender og mottaker.
  • tamto, tamhleto (det der) refererer til ting som er relativt langt borte fra avsender og mottaker.      

Morfosyntaktiske mønstre

Når man refererer til ting (ikke personer), representeres NF NF-strukturen av disse mønstrene:

  • konstateringer og ja/nej-spørgsmål:

Vf3   SNom

to nom

tohle nom

tamto nom

 

To je škola. Bylo to auto?

Tohle jsou továrny. Budou tohle domy?

Tamto byl hrad. Budou tamto věže?

 

 

 

 

 

 

 

  • leddspørsmål:

co nom   Vf3

to nom

tohle nom

tamto nom

 

Co je to?

Co bylo tohle?

Co bude tamto?

 

 

 

 

 

Ordstilling

Konstateringer begynner vanligvis med subjekt-NF (to, tohle, tamto), mens predikatet står til slutt og impliserer "maksimal kommunikasjonsverdi":

            To je škola.

            Tohle je továrna.

Leddspørsmål begynner med spørreordet co (hva)

            Co je tohle?

            Co bylo to?

Ja/nei-spørsmål begynner med verbet etterfulgt av subjekt-NF og predikat-NF:

            Jsou to hory?

            Je tohle kruh?

Publisert 10. mai 2012 13:20 - Sist endret 21. juni 2012 11:53