Leksjon 18. Mer om leddsetninger. Sideordning

  18.3.1 Eksempelsetninger

Konstateringer

Leddspørsmål

Ja/nei-spørsmål

18.3.2 Forklaringer

Semantisk struktur

Det finnes noen forskjeller i bruken og typen av konjunksjoner og relativsetninger mellom NF Ment-setninger på den ene siden og andre setningstyper på den andre siden. NF Ment-setninger forbindes med leddsetninger uten begrensninger. Relativsetninger har to muligheter:

1) Relativsetningen uttrykker “innholdet” i den mentale prosessen, for eksempel:

Nevím, kdo to udělal. Zajímali se o to, komu to patří. (“De var interesserte i hvem det tilhørte.”) Nepamatuji se (na to), kdo tam byl. (“Jeg husker ikke hvem som var der.”) Se også Leksjon 18.2. Disse relativsetningene brukes når vi er interessert i et element som inngår i en situasjon.

2) Relativsetningen representerer en nominalfrase (snarere enn en hel setning); dvs. den betegner en partisipant (en person eller en ting), som vi beskriver nærmere.

Zajímám se o toho, komu to patří. (Jeg er interessert i den personen det tilhører)

Zajímal se o všechno, co je tady. (Han var interessert i alt som var der.)

Nepamatuji se na každého, kdo tam byl. (Jeg husker ikke enhver som var der.)

• Noen ”mentale” verb er spesialiserte:

Nevím, kdo to udělal. (”innholdsstypen”)

Neznám toho, kdo to udělal. (”partisipanttypen”).

Nedenfor følger en oversikt over hvilke typer setninger som forbindes med hvilke typer leddsetninger. Legg merke til at også leddsetninger med konjunksjoner (se for eksempel Leksjon 18.1) inngår i oversikten:

NF V NF-setninger forbindes vanligvis med relativsetninger av “partisipanttypen”: Elektrický proud zabije každého, kdo se toho dotkne. Se setning 4) samt 9) og 15).

NF V NF-setninger forbindes kun sjelden med leddsetninger som innledes av konjunksjoner: Okolnosti způsobily, že se všechno změnilo. Se setning 3) som er en NF V NF kaus-type. To znamená, že někdo přijde. (“Det betyr at noen vil komme.”); Světlo znamená, že je někdo uvnitř. (“Lyset betyr at noen er inne.”) (En NF V NF stat-type).

NF Lok ikke-retning- og NF Lok retning-setninger forbindes aldri med leddsetninger som innledes av konjunsjoner. Relativsetningene uttrykker her predikatet (ikke hele setningen), og formen deres er avhengig av om et adverb eller en preposisjonsfrase representerer predikatet: Přijdu tam, kde budete. Přijdu k tomu, kdo mě bude potřebovat. Se setningene 1), 2), 5), 10) og 11).

NF V NF kaus retning-setninger forbindes enten med relativsetninger av “partisipanttypen” eller med lokative relativsetninger: Nechali tam všechno, co měli. Nechali všechno tam, kde to bylo. Odvedu tam každého, kdo se o to zajímá. Odvedu vás tam, kde jsou ostatní. Se også setning 7).

NF V NF retning-setninger forbindes – etter en preposisjonsfrase – med relativsetninger av “partisipanttypen”: Jeho dílo působilo na ty, kdo ho znají. Nepřemýšlel a sáhl po tom, co bylo nejblíž. Počkám na ty, kdo přijdou pozdě.

NF Poss-setninger forbindes ikke med leddsetninger som innledes med konjunksjon. De forbindes i stedet med relativsetninger av “partisipanttypen”: Dám to někomu, kdo to potřebuje. Se setning 14); Prodají zbraně každému, kdo za ně zaplatí. Se setning 8); Vzali mu všechno, co měl. (“De tok fram ham alt han hadde”).

NF NF-setninger forbindes med relativsetninger av “partisipanttypen”: Vy jste ten, koho hledám. Se setning 16). Slovník je všechno, co potřebuji. (“En ordbok er alt jeg trenger.”) Plzeň je to, co vidíte před sebou. (“Plzeň er det som dere ser foran dere.”)

NF S/Adj-setninger forbindes med leddsetninger som innledes av konjunksjon (såkalte “intensitetsleddsetninger” (se Leksjon 16.4)): Počasí bylo takové, že jsme zůstali doma. Pracoval tak, že neviděl, co se děje okolo. NF S/Adj-setninger kan også forbindes med relativsetninger som uttrykker predikat (ikke hele setningen): Bylo to přesně takové, jaké jsme si to představovali. Se også setning 12): Dostal jsem se tam tak, jak jste mi to poradil. Se også setning 13).

NF Tid-setninger forbindes med leddsetninger som innledes av konjunksjon (som omtalt i Leksjon 14.3): Bylo to tehdy, když jsme se vrátili ze Slovenska. Se setning 17).

NF Kvantitet-setninger forbindes både med leddsetninger som innledes med konjunksjon (“intensitetstypen”): Jídla bylo tolik, že jsme ho nesnědli. og med relativsetninger som uttrykker predikatet (ikke hele setningen): Bude toho tolik, kolik budeš potřebovat. Se setning 18); Neznám tolik slov, kolik znáš ty. (“Jeg kjenner ikke så mange ord som du gjør”).

Tsjekkisk og norsk

1. Norsk har et mer begrenset repertoar av relativer enn tsjekkisk: “som”, “hvor”, “da” versus kdo, co , kde, kam, odkud, kudy, kdy, jaký, jak, kolik.

2. De tsjekkiske leddsetningene som presenteres i dette avsnittet, har alltid et korrelat (det som de viser til) i hovedsetningen. Se for eksempel setningene 1) og 12).

3. Relativene kan ikke utelates på tsjekkisk. Se for eksempel setning 16).

Morfosyntaktiske mønstre

1) Relativsetninger av partisipanttypen:

a) kryssreferanse til personer

➔

➔

Formene med kdo styres av den morfosyntaktiske strukturen i leddsetningen:

Elektrický proud zabije toho, kdo se přiblíží. Napadli každého, koho viděli.

Bráníš toho, kdo je špatný. Bráním někoho, komu věřím.

Legg merke til bruken av kdo i forbindelse med pluralis:

Ti, kdo tam byli, všechno vědí. Jeho dílo působí na ty, kdo ho znají. Všichni, kdo si to koupili, jsou spokojeni. Ty věci jsou pro všechny, kdo je budou potřebovat.

b) kryssreferanse til ting

➔

➔

Formene med co styres av den morfosyntaktiske strukturen i leddsetningen:

Napsal jsem to, co tady vidíš. Použijeme něčeho, co tam bude. Nevzali nic, co bylo naše. Snědli všechno, co měli. Dostanou všechno, za co zaplatí. Stalo se něco, na co se dobře pamatuji. Nevezme do ruky nic, čeho se bojí.

2) Lokative relativsetninger:

➔

Byl jsem tam, kde byli ostatní. Byla tam, odkud jste přijeli. Nezůstaneme někde, kde je to nebezpečné. Nezůstanu někde, kudy prochází tolik lidí. Zůstaneme někde, kde mají dobré pivo.

➔

Stoupli si tam, kudy procházelo nevíce lidí. Vrátím se tam, odkud jsem přišel. Odešel někam, kde ho nikdo neznal.

➔

Pocházím odtamtud, kde se narodil také můj otec. Odnikud, kde se to stalo, se nikdo nevrátil. Přišli odevšad, kde se o tom dověděli.

➔

Voda teď teče tamtudy, kde předtím byla vesnice. Půjdeme někudy, kudy nechodí moc lidí.

3) Beskrivende relativsetninger:

   ➔

To město je takové, jaké bylo před padesáti lety. Život je takový, jakým si ho člověk udělá. On je přesně takový, jakého jsem si ho představoval. Počasí jsme měli takové, jaké jsme potřebovali. Jaký pán, takový krám. (”Som herre så hund.”)

 ➔

Udělal jsem to přesně tak, jak jsi mi to ukazoval. Přeložil jsem to tak, jak to autor napsal. Mluvím tak, jak myslím.

4) Temporale relativsetninger:

   ➔

Přijdu tehdy, kdy mě zavoláš. Udělám to někdy, kdy budeme mít čas.

Tidsuttrykk (tehdy, někdy og også nikdy, vždycky) forekommer også som korrelater i tidsleddsetninger med konjunksjoner: Stalo se to tehdy, když jsme se vrátili ze Slovenska. Voláme lékaře vždycky, když je někdo nemocný.

5) Kvantitative relativsetninger:

   ➔

Bylo toho tolik, kolik jsme potřebovali. Připravili tolik pokojů, kolik bylo hostů.