Anonym anmelder i Aalborg Stiftstidende

Thomas Cortes' oppsetning av Fru Inger til Østeraad på Theatret i Aalborg (opf. 27. april 1874) anmeldt i Aalborg Stiftstidende 28. april 1874 (No. 101).

– Henrik Ibsens fortræffelige historiske Skuespil «Fru Inger til Østeraad», som kom til Opførelse her iaftes til Benefice for Fru Cortes, havde ikke været istand til at samle fuldt Huus i Theatret, imedens «Han gaaer paa Commers!» i Søndags foranledigede en heel Folkevandring til Musernes Tempel. Vi have ved Opførelsen ifjor havt Leilighed til at omtale «Fru Inger» udførligere og skulle derfor her indskrænke os til at bemærke, at vi ansee Fru Cortes' Udførelse af denne betydelige Rolle for noget af det Bedste, denne begavede Kunstnerinde har præsteret, og hun turde i denne Rolle stilles ved Siden af Nutidens dygtigste Kunstnerinder. Fru Cortes' Mimik er fortrinlig og hele hendes Spil saa vel gjennemtænkt og udført i den rette Aand, at det er en sjelden Nydelse at see dette overordentligt vanskelige Partie saa mesterligt behandlet. Fru Cortes blev selvfølgeligt lønnet med en velfortjent Fremkaldelse. De øvrige Rollehavende, Hr. Werner, Frk. Clemens samt Hr. Chr. Møller og Hr. Schjørping have vi tidligere fremhævet i deres respective Roller, og navnlig har Hr. Werner Leilighed her til at udfolde sit tænksomme Spil, og Frk. Clemens har i Eline en smuk Rolle, der ligger udmærket for hende.

Published Apr. 4, 2018 1:09 PM - Last modified May 3, 2018 11:29 AM