Signaturen «– l –»

Innlegg ved signaturen «– l –» i Morgenbladet 23. oktober 1869 (No. 293, 51de Aarg., utgitt i Kristiania). Tilsvar til innlegg i Morgenbladet dagen før.

Om Beføielsen til at pibe i Theatret

indeholder Dagens «Morgenblad» en indsendt Artikel, der i flere Henseender netop træffer sammen med vore Anskuelser af et dannet Menneskes Pligter, naar det færdes sammen med andre Folk, og da navnlig i et specielt Tilfælde som det omhandlede. Derimod kunne vi ikke være enige med Indsenderen i de Slængeord, han tilkaster Theaterdirektion og Politi, hvilke han i Sagens Anledning kalder «svage.»
 

Det er klart, at naar en enkelt eller et Antal Pibere for aaben Scene begynder at gjøre Spektakel og derved hindrer det øvrige Publikum i en rolig Nydelse af Stykket, da er man (Publikum, Direktion eller Politi) berettiget til at veilede Urostifteren til et bedre Valg af Sted for sine musikalske Præstationer. Det beror imidlertid meget paa de særlige Omstændigheder, hvorvidt en kraftigere Indskriden bliver nødvendig, og førend det er absolut nødvendigt, bør den visselig ikke finde Sted, især da den saa let udsætter sig for fra visse Hold at blive betegnet som Misbrug af Magten. Vi have ikke saa sjelden erfaret, at en efter vor Mening, «berettiget Optræden» af Politiet, samtidig paa et Hold er bleven kaldet «Svaghed» og paa den anden Side «Misbrug af Magten.»

I det her foreliggende Tilfælde blev efter vor Mening alt Nødvendigt foretaget for at hindre videre Forstyrrelse. Foruden en høist uskyldig Yngling oppe i tredie Rad var der 3-4 misfornøiede i en Loge i anden Rad samt endelig en ung Bergenser paa en Bænk i 2det Parket. Andenradsfolkene opførte sig, saavidt vi bemærkede, meget anstændigt, hyssede noget af og til, men opsatte med at pibe til efter Stykkets Slutning. Det var altsaa et eneste Menneske, den unge bergensiske Stensgaard, nede paa Gulvet, som strax ved den første Replik begyndte at gjøre Spektakel. Da der ikke i Theatret er opslaaet bestemte Forskrifter om Ordenens Opretholdelse, hvorefter Publikum har at rette sig, kan det efter vor Mening kun bifaldes, at der først fra Scenen gjennem Regissøren gaves en Advarsel, og efter at Teppet atter var gaaet op, skede der for aaben Scene ingen saa væsentlig Forstyrrelse, at Spillet kunde siges at være afbrudt. Det er naturligvis beklageligt, at den unge Person ikke var i Besiddelse af den fornødne Dannelse, som betinger en anstændig Optræden, især efter de Vink, der var givet ham; men netop denne ferske Ungdommelighed opfordrer jo til en lemfældig Behandling, hvor Roligheden ikke væsentlig forstyrres. Der var efter vor Formening ingen Grund for Politiet til at skride ind, især da det nærmest omkringsiddende Publikum med stor Ro og Koldblodighed tog sig af Personens Opdragelse; da han nogle Gange gjorde Mine til for aaben Scene at pibe, blev han med en vis venlig Spøgefuldhed hindret deri, uden at der herved vaktes andet end Munterhed i de nærmeste Kredse, og det var først efter Teppets Fald, at man lod ham behandle sit Instrument i Frihed og gjorde sig rigtig lystig over ham.

Men en anden Sag er det, at der til Forebyggelse af Optøier i Theatret, i Gangene og andensteds bør opslaaes Regler, hvorefter Publikum har at rette sig; deriblandt ogsaa, at der for aaben Scene ikke tør pibes eller paa anden Maade skrides forstyrrende ind, og at al lydelig Meningsforskjel ikke faar Lov at strække sig udover en vis Tid, i hvilket Øiemed der bør haves en Gongon, som i Udlandets Theatre. Naar denne har givet sin Advarsel, kan saa Politiet gjøre ryddigt, uden at Nogen kan beklage sig over Terrorisme eller Misbrug af Magten.

- l -

Published Apr. 9, 2018 11:50 AM - Last modified May 3, 2018 11:29 AM