Anonym anmelder i Aftenposten

Ibsens nye Stykke «Et Dukkehjem» gik, ifølge Telegram til «Aftenposten», igaar Aftes over det kgl. Theaters Scene i Kjøbenhavn. Alle Billetter vare udsolgte dels til dobbelt og dels til forhøiet Pris og Stykket modtoges med overordentligt Bifald; efter anden Akt var Bifaldet især stormende. Opførelsen var imødeseet med ikke ringe Interesse, uagtet Tiden umiddelbart før Julen selvfølgelig er meget ugunstig for Theaterbesøget. Prøverne havde trukket nogen længere ud, end først beregnet, særlig fordi Noras Fremstillerinde, Fru Betty Hennings, født Schnell, ikke kunde taale at prøve hver Dag, skjønt hun i de sidste Uger blev brugt saa lidt som mulig til Forestillingerne om Aftenen og altid kun i mindre Roller. Fremstillingen af Nora er jo imidlertid meget anstrengende i enhver Henseende, ja den kraver jo endogsaa Dans i den store Scene i 3die Akt med Tarantellen paa hvilket Punkt Fru Hennings forøvrigt havde flere Points forud for de fleste Skuespillerinder, idet hun baade som Barn og som ung Pige er oplært ved Balletten og indtil sin Debut i det reciterende Skuespil (som Agnes i «Fruentimmerskolen») udførte adskillige koreografiske Roller. Hun udførte da ogsaa Tarantel-Scenen med forholdsvis stor Bravour og Lethed, ligesom hun i det Hele passer saa udmærket til Hovedrollen i «Et Dukkehjem», som om den var skreven specielt for hende. Hun har sin Hovedstyrke i den rene Ingenuerolle, og hendes Spil i «Lady Tartuffe» hører ubetinget til det bedste af, hvad det kgl. Theater i Kjøbenhavn for Tiden præsterer; hendes Naivitet, Uskyldighed, Barnlighed og kvindelige Ynde i slige Roller er derhos forbunden med en udviklet Kunst, en klar Opfattelse og en fin Gjennemførelse af den hele Fremstilling, hvori der ogsaa er saavel et friskt og tiltalende Lune som en skarp Forstand. Man vil let forstaa, at en Rolle som Nora følgelig ligger lige for hende, og hun har ogsaa behandlet den med stor Kjærlighed; Scenen, hvor hun leger med Børnene, har hun omhyggelig indstuderet med nogle av de bedste Børn, som Balletten kunde give hende. Fru Hennings Spil var helt igjennem glimrende; navnlig dannede hendes Legescene med Børnene og Taranteldansen Toppunkterne, og den sidste Scene forlenede hun den høieste Adel og Frihed. Indtrykket var fængslende, rørende, og paa sine Steder rystende. For de øvrige Rollehavendes Vedkommende var Udførelsen taalelig. Poulsen var som Ægtemanden elskværdig og blød og Jerndorffs Gjengivelse af Doktor Ranks Rolle var mildnende og betog den noget af sin Uhygge. Frk. Dehn som Fru Linde var korrekt, men kjedelig, og Sofus Petersen som Sagfører Krogstad ordinær. Iscenesættelsen var hyggelig og livfuld og Publikum meget animeret.