Anonyme telegrammer i Aftenposten

Telegrammer om oppsetningen av Lille Eyolf ved Deutsches Theater i Berlin i Aftenposten i Kristiania 14. januar 1895 (Nr. 25, 36te Aargang).

«Lille Eyolf» i Berlin.

     Den norske Digter tager fra Kristiania af, skriver «National Zeitung», den mest levende Del i den forestaaende Opførelse af «Lille Eyolf» paa «Det tyske Theater», og understøtter Iscenesætningen med Raad samt med Oplysninger om, hvad han har tænkt og ment med sine Ord og Udtryk. Agnes Sorma spiller Rita, Reicher Allmers. «Rottejomfruen» gives som Debut paa «Det tyske Theater» af Fru Wilbrandt-Baudius.

(Bureau-Telegram.)
Berlin, 12te Januar, Kl. 11,58 Aft.
(Optaget i Kr.ania Kl. 12,18 Nat.)

     For udsolgt Hus opførte «Deutsches Theater» igaaraftes Ibsens Drama «Lille Eyolf».
     Stykket gjorde et overordentlig gribende Indtryk og havde en ægte omend ei «geräuschvoller» Sukces, navnlig virkede de 2 første Akter ved sin psykologiske Dybde.
     Udførelsen var fuldkommen. Fru Sorma gav Rita gribende med sand Lidenskab, Reicher var fornem og sand som Alfred Allmers og Fru Zipter-Hachmanns Asta var fuld af øm Følelse. Dæmonisk gjengav Fru Wilbrandt-Baudius «Rottejomfruen».
     Baade efter første og tredie Akt takkede Direktør Brahm paa den fraværende, ved Prøverne paa «Lille Eyolf» i Kristiania fastholdte Digters Vegne.
 

*

     I et Privattelegram til «Politiken» heder det yderligere om Premieren:
     Efter første Akt, der virkede i Rang med det allermest gribende i Digterens Produktion, stormende Bifald.
     Direktør Brahm takkede for aabent Teppe med et Par Ord om, at Ibsen af Forberedelserne til Kristiania-Premieren var forhindret fra at være her. Ibsen havde skrevet til ham, at han vilde være tilstede «im Geiste». Han haabede, at Publikum havde fornemmet et Pust af denne Mand. Sterkt Bifald.
     Efter anden Akt, hvori navnlig Scenen med Sørgefloret virkede ved sin eiendommelige Ynde og de efterfølgende sterkt bevægede Optrin mellem Rita og Allmers mægtig betagende, var der atter Fremkaldelse.
     Tredie Akt gled mere stille forbi, men afsluttedes af samme Bifald, hvorfor Brahms takkede, udbedende sig Tilladelse til telegrafisk at meddele Ibsen det dybe Indtryk, Digtningen havde gjort.
     Til Opposition merkedes saa godt som intet. Lidt Hyssen under anden Akt overdøvedes strax, og nogen Munterhed under tredie Akt efter Allmers Replik om Ritas «Forvandling» hyssedes energisk ned. Stykkets Modtagelse i Forhold til tidligere Ibsen-Premierer karakteriseredes saaledes af en anset Berliner-Kritiker:
     Stemningen mere ensartet. Entusiasmen mindre glødende, fordi ingen Opposition findes.
     Udførelsen af Rita og Allmers ved Sorma og Reicher var fremragende. Navnlig betog Sormas Lidenskab og Skjønhed, ved Siden af hvilken Astas Fremstillerinde ganske forsvandt. Den barnlig nydelige Fremstilling af Eyolf gjorde stor Virkning, hvorimod Rottejomfruens Scene formedelst Spillet faldt til Jorden.

 

Publisert 9. apr. 2018 11:42 - Sist endret 24. aug. 2018 11:43