Signaturen «G. A. D.»

Vildanden ved Den Nationale Scene i Bergen anmeldt av «G. A. D.» i Bergens Tidende Bergen 10. januar 1885.

«Vildanden».   Jeg har altid synes, at det var en Fest at overvære de første Opførelser af Ibsens og Bjørnsons Skuespil, og det er som om Spændingen, den aandelige Interesse, den intense Agtpaagivenhed ogsaa over det store Publikum er bleven større for hvert nyt Indlæg i Behandlingen af de store menneskelige Spørgsmaal, som de to Digtere har givet. Om deres Arbejder længe i Forvejen er udkommet i Trykken, er diskuteret paa kryds og paa tvers Mand og Mand imellem, kommenteret, kritiseret og belyst i Pressen fra alle mulige Standpunkter, den sceniske Fremstilling er det alligevel til syvende og sidst der ved at iklæde Figurerne Kjød og Blod kaster det kraftigste og klareste Lyd over Arbejdet samlet.

Det første man maa sige selv efter at have seet «Vildanden» er det behagelige, at Stykket kan godt sees fuldstændigt naivt som et almindeligt Drama, uden at man behøver at vide noget om al den Symbolik, som er lagt i det og vel ligger i det. Man nyder med fuld kunstnerisk Interesse alle sjælelige Svagheder og Sygdomme, som blottes, Karaktererne saaledes som de udvikles, man nyder Repliken, saadan som den falder, uden at man behøver stadigt at underlægge den Dobbeltmeninger og symbolske Dybheder.

Den, der tager Stykket saaledes som det udvendigst synes at være, ser det naivt og uden at indlade sig paa de store Gaader bag Ordene, føler alligevel, at han i «Vildanden» har et af de fineste og aandrigste Dramaer, en Samling af de genialeste Sjæleanalyser som nogensinde er seet.

Den store Originalitet i selve Sujettet og den overlegne Realisme i Behandlingen virker i forbausende Grad fængslende og gribende. De Personer, som i Stykket præsenteres for os, forekommer os kanske ved første Møde sjeldne og sære, men i Stykkets Løb vendes der saaledes ud og ind paa dem, belyses Karaktererne fra saa uendelig mange Sider, skarpt og ofte næsten blændende, at man nok tilsidst drager Kjendsel paa dem – saa stærkt, at naar man gaar fra Theatret, har man en Følelse af, at man har siddet der paa andre Vegne end ellers.

Hver eneste Scene fulgtes med næsten aandeløs Spænding, og hver Akt fik stærk Applaus og de spillende i hver Akt fremkaldtes.

Den samlede Udførelse maa betegnes som i højeste Grad ærefuld for Theatret. Der var Helhed og Fasthed paa alle Punkter til Trods for den Uendelighed af Finesser og Smaating, som hver Rolle og hver Scene fordrer for sig. Man havde den sikre Følelse af, at hver enkelt Kunstner fra den første til den sidste spillede under Følelsen af, at det gjaldt at tolke et Kunstværk af fineste Slags. Samtlige Kunstnere bidrog med sit bedste til at skaffe «Vildanden» afgjort Sukcés paa Bergens Scene.

 

 

G. A. D.

 

 

Publisert 20. mars 2018 11:53 - Sist endret 11. sep. 2018 10:39