Anonym anmelder i Morgenbladet

Et dukkehjem ved Christiania Theater anmeldt i Morgenbladet i Kristiania 21. januar 1880 (No. 20 B, 62de Aarg.) og 22. januar 1880 (No. 21 A, 62de Aarg.).

Bildet kan inneholde: rektangel, font, antall, sirkel, kunst.
Anonym anmelder i Morgenbladet 21. januar 1880 (No. 20 B, 62. Aarg.).

 

(21. januar 1880)


Ved den første Opførelse af «Et Dukkehjem» paa Christiania Theater var der fuldt Hus. Fru Juell gjorde som Nora stormende Lykke og fremkaldtes i Aftenens Løb ikke mindre end 10 Gange. Enkelte Scener – saasom den med Børnene og Tarantelscenen – bleve især livligt applauderede.

 

 


 

Bildet kan inneholde: font, avis, utgivelse.
Anonym anmelder i Morgenbladet i Kristiania 22. januar 1880 (No. 21 A, 62. Aarg.).
(22. januar 1880)

Den første Opførelse af Ibsens «Et Dukkehjem» paa Christiania Theater igaaraftes maa betegnes som en grand succés. Huset var ikke udsolgt, som i Dagsbladet B efter et løseligt Indtryk anført. Der manglede noget paa dette, hvilket vistnok har sin Grund deri, at Theatret havde troet ved denne Leilighed at turde forsøge at skaffe sig større Indtægt ved at tage dobbelte Priser af dem, som vilde sikre sig Plads til de første Forestillinger, heri følgende Exempler andetstedsfra. Vort Publikum er imidlertid ikke saa opsat paa at overvære une première, at der i den Anledning skulde ofres noget udover det sædvanlige, og Hensynet til, at vort uden offentlig Understøttelse virkende Theater godt kunde trænge til en Extraindtægt, som større, med betydelig Subvention understøttede Scener ikke forsmaa at skaffe sig, har selvfølgelig ikke kunnet forhindre, at mange have bestemt sig til at oppebie de ordinære Billetpriser, inden de gaa hen og se «Et Dukkehjem». Vi skulde dog tro, at Theatret kommer til at faa mange fulde Hus paa dette Stykke, og at det saaledes nok i det hele taget vil skaffe et klækkeligt Overskud i Kassen.

Som alle Ibsens Arbeider er ogsaa «Et Dukkehjem» saa helt dramatisk i sit Væsen, at det først paa Scenen naar sin fulde Virkning og Forstaaelighed. Det dystre og tunge, utilfredsstillende Hovedindtryk bliver vistnok tilbage efter Opførelsen saavelsom efter Læsningen, men der er saa meget, som, stærkere end Tilfældet kan blive ved Stykkets Gjennemlæsning, ikke alene ryster og griber, men ogsaa fængsler og glæder, naar man ser det anskueliggjort paa Scenen. Isærdeleshed vil dette være Tilfældet, naar Udførelsen for Titelrollens Vedkommende er saa fremragende, som den er fra Fru Juells Side. Det er en Opgave af usædvanlig Vanskelighed i lige Grad at betone det barnligt naive hos Nora i 1ste Akt og det mørkt alvorlige hos hende efter Omslaget i sidste Akt og at give Udtryk for alle de mellemliggende Sindsbevægelser, saaledes at det hele smelter sammen til et sandt, harmonisk og kunstnerisk helstøbt Billede. Men Fru Juell har med overlegen Dygtighed formaaet det. Denne allerede paa Grund af sit Omfang saa svære Rolle har hun paa alle Punkter fuldt Herredømme over, og der er neppe nogen Overgang eller Nuance, som hun ikke har været opmærksom paa og draget ind i sin Fremstilling. Det er neppe tvivlsomt, at Noras hele Væsen vil vinde baade i Sympathi og Forstaaelse ved denne ypperlige Fremstilling. Vi forbeholde os at komme tilbage til en nærmere Omtale af denne. Fra Publikums Side vandt den en Paaskjønnelse, som neppe kunde være varmere, – to Fremkaldelser efter 1ste Akt, tre efter 2den Akt og fem til Slutning og megen Applaus under de to første Akter, medens Indtrykket af sidste Akt var for dystert og ængstligt spændende til, at der her kunde applauderes. De to Scener, med Hensyn til hvis Virkning man paa Forhaand havde kunnet nære mest Tvivl, gik fortrinligt, nemlig Scenen med Børnene og Tarantelscenen. Førstnævnte Scene kræver en temmelig væsentlig Medvirken fra Børnenes Side, for at den skal lykkes, og af saa smaa Aktører kan jo ikke meget ventes. Scenen gik imidlertid livligt, frit og muntert. Fru Juell skal have ofret megen Tid og Flid paa dens Indøvelse med de Smaa, af hvilke navnlig den mindste viste en yndig Ugenerthed paa Scenen og en Evne til at være med, som Gang efter Gang satte Tilskuerne i Henrykkelse. Det voldte ogsaa Publikum en Glæde, at Fru Juell ved begge Fremkaldelser efter 1ste Akt havde dem med sig frem. Hvad Tarantelscenen angaar, maatte man jo paa Forhaand fæste sig ved, at Fru Juell ingen Balletskole har kunnet gjennemgaa, og at det saaledes vilde blive vanskeligt for hende at lade Dansen komme ganske til sin Ret. Hun har imidlertid for Tilfældet indstuderet Dansenumeret med Balletmester Johannesén, der netop opholder sig her, og Resultatet var fuldt ud tilfredsstillende. – Hr. Reimers havde i Helmers Rolle ikke lagt an paa at faa tilstrækkelig frem det pene, æsthetisk blaserede, der vistnok bør være dominerende i hans ydre Væsen. Derimod havde hans Helmer den rolige og selvbevidste Overlegenhed, som Figuren heller ikke maa savne, og under de pinlige Scener i 3die Akt var hans Spil sandt og naturligt. Hr. Hammer har den lidet tiltalende Opgave at give Dr. Ranks uhyggelige Parti. Det forekommer os, at han skiller sig ret heldigt derfra. Han betoner det sygelige uden at gjøre dette for stærkt, og hans Spil er dæmpet og stilfærdigt. Hr. Isachsens Sagfører Krogstad har gode Momenter, navnlig i Scenen med Nora i 1ste Akt og i Scenen med Fru Linde i 3die Akt, og Frøken Neelsen giver Fru Linde med rigtig Opfatning.

Stykket, hvis Indstudering med sædvanlig Dygtighed er ledet af Johannes Brun, er smukt sat i Scene. Vi har sjelden paa vort Theater seet en saa hyggelig og vakker Stuedekoration som her.


Publisert 22. mars 2018 13:05 - Sist endret 11. feb. 2023 16:15