Theatret.
Trods Hede og Sommer havde der samlet sig et meget interessant Publikum igaaraftes for at overvære Opførelsen af «Hedda Gabler» med Fru Hennings i Titelrollen.
Opgaven er svær for den Kunstnerinde, der skal tolke denne Kvinde, der i sig koncentreret bærer de Egenskaber, der gjør en kvindelig Dæmon. Man kan tænke sig baade den ene Side og den anden af Figuren knyttet til virkelige Personer, men at se alle samlede i en, og at se et Extrakt af alt det specifik kvindelig onde, udstyret med al den nyere Realismes Dygtighed, det gjør et overvældende om end ikke overbevisende Indtryk. Vi kan nødig tro paa slige Abnormiteter. At skildre Hedda er en Opgave, der fuldt ud kræver en fremragende Kunstnerindes hele skabende Evne, thi iklædes ikke Figuren Kunstens Kjød og Blod, da vil Abnormiteten staa for grelt, det vil slaa over i Parodi og Latteren ligge nær. Men Fru Hennings geniale Fremstilling bar trygt over alle Vanskeligheder. Med en fuldendt Teknik og en fortrinlig Replikføring førte Fruen os fra Scene til Scene, fra Akt til Akt, uden at vi et Øjeblik faldt ud af den Stemning, som maa beherske os, om den opkonstruerede Hedda-Figur skal gjøres nogenlunde menneskelig forstaaelig for os. Fru Hennings gav os stor Kunst, og den hyldedes i den stærke Applaus, skjønt det var som om Hedda lagde en Dæmper paa Begejstringen.
Vore egne Skuespillere fortjener megen Anerkjendelse for deres Arbejde, naar man tager billigt Hensyn til, at alt er bleven lært og indstuderet i den fortvilet korte Tid fra Fredag til Torsdag.
Hr. Roalds Tesman var overraskende god. Rollen ligger jo ikke egentlig for Hr. Roald, ialfald er den ikke i Overensstemmelse med de Udslag af Hr. Roalds Talent, som tidligere har staaet som de bedste. Desto større Ros fortjener han, fordi han leverede en saapas Tesman, som han gjorde.