Henrik Ibsens «Kongs-Emnerne» gik igaar for første Gang over Scenen. Spillet var i sin Helhed betragtet ganske respektabelt og blev oftere modtaget med Applaus af Publikum. Hr. Gundersen spilte Kong Haakons Rolle; han var ofte noget mat, men især led hans Spil meget ved en Mangel paa distinkt og tydelig Udtale i Scener, hvor han skal lægge Kraft og Ild i sin Tale, Ordene skyde i hinanden og fremsiges for hurtigt til at Publikum kan opfatte ethvert Ord af de ofte meget tankevægtige Repliker med deres koncise Sprog. Hr. Wolf gav Skule Jarls Rolle med meget Held; dog var ikke altid hans Spil klart og korrekt i disse hyppige Overgange, der er en Følge af Skules Vægelsind. Ogsaa Biskop Nikolas blevet givet godt; Hr. Nielsen, hvis Spil ofte er vel stærkt markeret, gjorde sig igaar mindre skyldig i denne Feil; det forekommer os derimod, at Bispens Gjenfærd blev noget besynderligt fremstillet, idet Ingen kunde vide, uden i Forveien at være underrettet derom, at man havde et Gjenfærd foran sig i Skikkelse af en ganske almindelig Chorsbroder. Frøkenerne Svendsen og Parelius, som Skules Datter og Moder, spille, især hvad den første angaar, smukt og med Varme. Fru Wolf havde en mindre Rolle, som Skules Søster, hvilken hun gav meget vakkert.
Den hele Fremstilling, der varede noget længe (omtrent til Kl. 11¾), fulgtes med megen Interesse af Publikum, der saavel under selve Spillet som efter Teppets Fald gav sit Bifald tilkjende ved livlige Applaus. Til Slutning blev Forfatteren fremkaldt under stærk Applaus; senere blev samme Ære ogsaa Hr. Wolf tildel. Saagodtsom alle Billetter vare udsolgte. Efter hvad der er os meddelt, vil Stykket ved senere Opførelser ikke vare saa længe.