Anonym anmelder i Aftenbladet

Christiania Theaters oppsetning av Peer Gynt anmeldt i Aftenbladet i Kristiania 25. februar 1876.

Kristiania Theater havde igaaraftes den Glæde at kunne hænge de blaa Tavler frem til Underretning, at «alle Billetter er udsolgte», og den første Opførelse af «Per Gynt» var saaledes imødeseet med al den Forventning, som et betydeligt nationalt Digterverk kan gjøre Fordring paa, naar det for første Gang skal frem i Lamperækkens Skin. At denne Forventning hos de forskjellige har været af ulige Natur, tør vel forudsættes, og det siger sig vel selv, at der har været dem, som har mødt frem for at se Udfaldet af det Vovestykke at bringe et saadant Digterverk paa Scenen, medens andre igjen har havt en Følelse af, at de her skulde faa Noget baade for Øje og Øre: atter andre har vel tænkt paa den Skuespiller, der her havde faaet den svære Opgave at spille Titelrollen, og endelig har vel mange indfundet sig til denne Komedie som til enhver anden med temmelig uklare Forestillinger om, hvad det her gjaldt. Om Stykket som Helhed i den Skikkelse, hvori det igaaraftes præsenteredes for Scenen, har tilfredsstillet alle Parter, derom er det vanskeligt at have nogen bestemt Mening, men det tør dog være tilladt at gjøre sine Slutninger af den Maade, hvorpaa det blev modtaget. Saaledes syntes hele første Akt som den mest sammenhængende og dramatisk anlagte at gjøre størst Virkning, og Bifaldet var her baade stærkt og hyppigt, ligesom det ved Aktens Slutning steg til en begejstret Fremkaldelse af Frk. Parelius og Hr. Klausen, hvis Spil som Aase og Per Gynt ogsaa havde været ganske fortræffeligt. Senere lød der ogsaa paa flere Steder et ret livligt Bifald, uden at det dog kunde maale sig med den Jubel, som første Akt fremkaldte, og uden at det blev til nogen Fremkaldelse, idet de enkelte Forsøg paa at faa saadanne istand, som gjordes baade ved Slutningen af tredje og fjerde Akt, med rigtig Takt ikke blev efterkommet fra Scenen. Bifaldet gjaldt i de sidste Akter dels de mange Dekorationer, dels Musiken, dels enkelte vellykkede Momenter i Spillet, specielt et Slutningstableau med Solveigs yndige Sang, der blev stærkt applauderet og smukt udført; ved Tæppets Fald i femte Akt fremkaldtes atter Hr. Klausen under stormende Bifald og derefter ligeledes Hr. Josefson. Man tør vel saaledes sige, at Stykket fulgtes med Interesse og modtoges meget gunstigt, om det end ikke lader sig negte, at Interessen mere knyttede sig til de enkelte Tableauer af forskjellig Art end til det hele Stykkes dramatiske Udvikling eller Handlingens Gang, hvorfor denne Interesse ikke til alle Tider var lige stærk og egentlig større i Begyndelsen end mod Slutningen, hvor Stykkets lidet sceniske Bygning, Monologernes udramatiske Ensformighed og det hele Digterverks Anlæg som Læsedrama gjorde sig stærkest gjældende. Den, som imidlertid sejrede en ubetinget Triumf, var Hr. Klausen, hvis Gjengivelse af Titelrollen var meget talentfuld og vel studeret; Virkningen af hans Spil var til sine Tider overordentlig slaaende, og navnlig gav han i de første Akter et aldeles ægte Billede af den fillede, men vakre og spræke Bondegut. Frk. Parelius gav Aase med Kraft og Lune, og disse to Kunstneres Samspil gjorde Scenerne i første og tredje Akt til Stykkets ypperste i saa Henseende. Af Stykkets mange øvrige Personer skal vi endnu nævne Frk. Neelsen som Solveig, Hr. Isachsen som Knappestøberen, Hr. Reimers som Begriffenfeldt, Frk. Klausen som Anita.

Edv. Grieg har til Stykket skrevet en Musik, der bestaar af en Ouverture, Mellemspil, Solveigs Sang, en Terzett mellem Sæterjenterne m. V., og af det store Bidrag, han saaledes har leveret til Opførelsen, skal vi fortrinsvis henlede Opmærksomheden paa den friske, som Indledning til «Per Gynt» betragtet yderst karakteristiske Ouverture, Solveigs Sang, Balletten i Ørkenen, en Adagio for Strygeorkester foran 3dje Akt, der var et lidet symfonisk Mesterverk, men vi bekjender, at vi ikke strax igaar Aftes under de fra alle Kanter strømmende Indtryk saa ganske fik Tag paa den hele Musik, der imidlertid i sine Grundtræk var Komponistens ejendommelige og vistnok vil fortjene et nærmere Bekjendtskab. Af de mange, tildels meget smukke Dekorationer skal vi nævne Fjeldlandskab, Vinterlandskabet ved Per Gynts Hytte, Dovregubbens Slot, et Skib i Havsnød, et oprørt Hav osv. Bryllupsscenen paa Hægstad var meget vakkert arrangeret og sluttede 1ste Akt paa en effektfuld Maade. Stykket varede fra Kl. 7 til 12.

Publisert 5. apr. 2018 12:25 - Sist endret 17. sep. 2018 09:59