Anonym anmelder i Bergens Tidende

Den Nationale Scenes oppsetning av Samfundets støtter anmeldt i Bergens Tidende 1. og 3. desember 1877.

(1. desember 1877, No. 280 (A), 10. Aarg.)

Theatret.   «Samfundets Støtter» stiller store Krav til vor Scene. Dialogen knitrer ikke som i «De Unges Forbund» af Vittigheder, den er tvertimod holdt i den dæmpede Konversationstone, der ikke er saa let at træffe, de fleste af de optrædende Personer er i hin Middelalder, som unge Skuespillere har saa vanskelig at finde det rette Udtryk for osv. Med dette for Øie maa det siges, at den Udførelse, som blev Stykket til Del paa vor Scene, endog var særdeles tilfredsstillende. Man fik et Indtryk af, at man stod ligeoverfor et samvittighedsfuldt og af sandt kunstnerisk Alvor præget Arbeide, og hvilke Udsættelser man end i det enkelte kunde have at gjøre, saa var dog Totalindtrykket dette, at Udførelsen var saavel Stykket som vor Scene værdig. Der var i det heletaget en Jævnhed og kunstnerisk Ærlighed over Fremstillingen, en Støhed og Sikkerhed over Samspillet, der bevirkede, at Publikums Interesse blev holdt vedlige fra først til sidst og gav sig tilkjende ved hyppigt Bifald og Fremkaldelser efter 1ste, 2den og 4de Akt. Fremdeles maa den omhyggelige Iscenesætning og det karakteristiske og smukke Udstyr særlig omtales, fordi det ogsaa gjorde sit til, at man fik et sandt og træffende Billede af de Forhold, hvorunder Konsul Bernick virker.

Til Udførelsen af de enkelte Roller skal vi senere komme tilbage, idet vi kun foreløbig skal bemærke, at navnlig Fru Sperati, Hr. Johannesen og Hr. Michelsen overraskede ved deres fortræffelige og gjennemførte Spil.

Huset var propfuldt, og der er alle Udsigter til, at Stykket vil blive et Kassestykke.


 

(3. desember 1877, No. 281, 10. Aarg.)

 

Bergen.

Theatret.   «Samfundets Støtter» opførtes atter igaar for propfuldt Hus. Udførelsen var gjennemgaaende endnu bedre end i Fredags, og man fik et endnu stærkere Indtryk af, hvilket smukt og hæderligt Arbejde fra vor unge Scenes Side vi her staar ligeoverfor. Vi tager ikke fejl, naar vi mener, at Udførelsen af «Samfundets Støtter», der i mange Henseender staar i Højde med den, som blev «De Unges Forbund» til Del, i væsentlig Grad har bidraget og fremdeles vil bidrage til at befæste Scenens Stilling.

Fremstillingen har ogsaa sin særegne Interesse derved, at den viser, hvor langt et forstandigt og samvittighedsfuldt Arbejde kan naa. Hr. Asmundsen, hvis Spil allerede i Fredags, skjønt han da efter Forlydende var noget indisponeret, bar Vidnesbyrd om en mønsterværdig Omhu for at trænge ind i Rollens Aand, fortjener saaledes efter sin Fremstilling igaar megen Anerkjendelse for det dygtigt udførte Billede, han gav af Konsul Bernick, der ubetinget er den Rolle i Stykket, som stiller de største Fordringer til Skuespilleren og er vanskeligst at magte.

Stykkets øvrige Hovedroller, Lona Hessel og Adjunkt Rørlund, var lagt i Fru Speratis og Hr. Johannesens Hænder, og de løste, som allerede i Lørdags bemærket, sine Opgaver paa en overraskende tilfredsstillende Maade.

Der er saaledes Friskhed, Sympathi og Varme over Fru Speratis Lona, medens Hr. Johannesen i en helstøbt Fremstilling, saavel hvad Tonefald, Mimik, Replikbehandling og Bevægelse angaar, giver et fyldigt og livssandt Billede af den theologiske Adjunkt med alle dens Nuancer og saaledes har skabt en Type, der, saavel hvad Naturtroskab som kunstnerisk Værd angaar, fuldstændig kan jævnstilles med hans Lundestad.

Af de øvrige Rollehavende maa vi først og fremst fremhæve Hr. Michelsen for hans karakteristiske, stemningsfulde og varme Spil som Skibsbygger Aune og dernæst Frøken Poulsen for hendes overraskende kjække og tækkelige Olaf. Men hver især af de øvrige bidrog ogsaa sit til, at Udførelsen gjorde et harmonisk Indtryk. Hr. Rasmussen havde saaledes fundet det rette Udtryk for den hæderlige, men af Konsul Bernick noget forkuede Fuldmægtig Krap. Hr. Bøghs Personlighed ligger ikke for Fremstillingen af den djærve Bredde hos en Johan Tønnesen, men hans Spil bar desuagtet Vidnesbyrd om den tænksomme Skuespiller, ligesom hans Maske var meget karakteristisk. Dette sidste var ogsaa Tilfældet med Hr. Garmanns Rummel og Hr. Kavlis Vigeland, ligesom deres fortræffelige stumme Spil fortjener al Anerkjendelse.

Der var Stemning saavel over Fru Nielsens Marta som over Frøken Olsens Dina, men det vilde have været særdeles heldigt, om de to smukke Kvindeskikkelser havde havt et mindre sentimentalt Anstrøg. Hr. Hanssons Hilmar Tønnesen havde særdeles heldige Momenter, men Figuren savnede Enhed og Helhed; imidlertid maa man betænke, at den vistnok efter Bernick er Stykkets vanskeligste Rolle. Frøken Rasmussens Spil som Fru Bernick var meget forstandigt, men hun saa altfor ung ud; dette var ogsaa Tilfældet med Fru Asmundsen, hvis Replikker forøvrigt ofte blev sagt meget tørt og morsomt. Af den anden Kaffesøster Postmester Holts Frue havde Frøken Hansen skabt en meget fornøjelig Figur.

At Publikum ogsaa igaar var begejstret, siger sig selv. Bifaldet faldt saaledes særdeles hyppigt, ligesom tutti fremkaldtes efter hver Akt.


Publisert 3. apr. 2018 11:20 - Sist endret 13. sep. 2018 13:16