Ingrid Markussen

• Markussen, Ingrid Margareta (2020). Læreruddannelse og lærerkulturer i slutningen af 1700-tallet- med eksempler fra Brahetrolleborg og Kiel. Uddannelseshistorie : årbog fra Selskabet for Dansk Skolehistorie. ISSN 0107-1661. 54, s. 18–43. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid Margareta (2018). Straf og belønning i Johan Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783. Arr - Idéhistorisk tidsskrift. ISSN 0802-7005. 30(1), s. 39–55. doi: 10.1017/9781787440777.010. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid Margareta (2018). The Household Code: Protestant Upbringing in Denmark–Norway from the Reformation to the Enlightenment. I Aasgaard, Reidar; Bunge, Marcia J. & Roos, Merethe (Red.), Nordic Childhoods 1700-1960: From Folk Beliefs to Pippi Longstocking. Routledge. ISSN 9781138294226. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid Margareta (2017). Oplysning og nyttige kundskaber. I Korsgaard, Ove; Kristensen, Jan-Erik & Jensen, Hans Sigaard (Red.), Pædagogikkens idehistorie. Aarhus Universitetsforlag. ISSN 9788779347069. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid Margareta (2017). Skole og undervisning som del af den evangelisk-lutherske opdragelse i 1700-tallet. I Gregersen, Niels Henrik & Bach-Nielsen, Carsten (Red.), Reformationen i dansk kirke og kultur. Syddansk Universitetsforlag. ISSN 9788740830835. s. 351–370. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid Margareta (2014). Brahetrolleborg som eksponent for det moderne, i Skoleanordningerne af 1814. Uddannelseshistorie. ISSN 0900-226X. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid Margareta (2013). Hustavlen og Aristoteles. En disciplinerende affære. Arr - Idéhistorisk tidsskrift. ISSN 0802-7005. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid Margareta (2013). Ny nordisk skole - og Norge. I Balle, Thorstein; Haue, Harry & Schelde, Michael (Red.), Nordisk pædagogisk tradition - mellem Grundtvig og Ny Nordisk Skole. Syddansk Universitetsforlag. ISSN 9788779381018. s. 45–54. Fulltekst i vitenarkiv
• Engebretsen, Eivind; Johnsen, Berit Helene; Kirkebæk, Birgit & Markussen, Ingrid (2010). En Norvège, les discours des droits et du contrôle dans une culture du bien-être (I Norge: Rettighet- og kontrolldiskurser i velferdsstaten). I Gardou, Charles (Red.), Le handicap au risque des cultures. Editions ERES. ISSN 9782749213101. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Partout et toujours, les hommes, façonnés par leur culture, ne cessent de chercher des explications au handicap, ce signe de leur chétivité qu'ils ne parviennent pas à « naturaliser ». C'est à cette quête, donnant lieu à un cours tumultueux de représentations collectives, que s'intéresse cet ouvrage à plusieurs voix. Il « fait assaut contre les frontières » pour proposer un voyage sur le continent océanien, en pays Kanak et aux Îles Marquises ; en Amérique du Nord, chez les Inuits du Grand Nord et au Canada ; en Amérique du Sud, au Brésil, en pays amérindien, au Surinam et en Guyane ; sur le continent asiatique, en Chine et au Liban ; en Afrique, au Sénégal, au Congo-Brazzaville, en Algérie et à La Réunion ; sur le continent européen, en Italie, en Norvège, en Allemagne, en Grande-Bretagne, au Portugal et en France. Par-delà la multiplicité des cultures et des représentations, cette fresque anthropologique montre que les personnes en situation de handicap restent, ici et là-bas, les proies d'un monde imaginaire, alimenté par des croyances immémoriales ayant fait souche, qui fabrique lui-même « du handicap ». Elle met au jour la difficulté universelle à penser ce qui réunit l'homme et à accepter la condition humaine telle qu'elle est, non comme on l'imagine. Elle souligne que la chose la mieux partagée du monde est le désarroi angoissé des hommes face à leur vulnérabilité, avec diverses manières de l'esquiver, la compenser, la conjurer ou l'évacuer, mais avec le même rêve paradoxal de se désencombrer de leur humanité. Pour réaliser cette fresque anthropologique, Charles Gardou a rassemblé autour de lui une trentaine de chercheurs de tous les continents : Mezhoura Amarouche, Jacques Brandibas, Andrea Canevaro, Sophie Dalle-Nazébi, Sieglind Ellger-Ruettgardt, Eivind Engebretsen, Benoît Eyraud, Charles Gaucher, Patrice Godin, Isabelle Guinamard, Alain Goussot, Berit Johnsen, Birgit Kirkebæk, Frédéric Laugrand, François Lupu, Ingrid Markussen, Suely Marques, David Noël, Patrick Pelège, Francine Saillant, Isabel Sanches, Rose Sarraf, Aliou Seye, Michèle Therrien, Diane Vernon, Pierre Vidal-Naquet, Zina Weygand.

• Markussen, Ingrid (2005). Den protestantiske etik og velfærdsstatens ånd- eller myten om den gode stat. I Markussen, Ingrid & Telste, Kari (Red.), Bilder av den gode oppveksten gjennom 1900-tallet. Novus Forlag. ISSN 9788270994076. s. 180–206. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2005). forord. I Markussen, Ingrid & Telste, Kari (Red.), Bilder av den gode oppveksten gjennom 1900-tallet. Novus Forlag. ISSN 9788270994076. s. 5–6. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2005). Læreruddannelsens første tid - 1791 til ca. 1830, - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder. Syddansk Universitetsforlag. ISSN 9788778389299. s. 17–130. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2004). På sporet af ideer. Arr - Idéhistorisk tidsskrift. ISSN 0802-7005. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2004). Tilbage til paradis? Syndefaldsmyten og dens betydning for synet på opdragelse, børn og handicap. Handicaphistorisk tidsskrift. ISSN 1399-4786. 11(1), s. 21–32. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2003). Dannelsessyn og drivkræfter bag enhedsskolens fremvækst, Dannelsens forvandlinger. Pax Forlag. ISSN 9788253025490. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Kapitlet drejer sig om de drivkræfter som har ført frem til den danske enhedsskole, der kom ca 50 år efter den norske. I kapitler argumentes for at ikke bare ideologi men nok så konkrete lokalpolitiske forhold har været med til at præge udviklingen. Eksamensskolen i mellemskolens skikkelse, som blev indført i 1903, ændrede den danske skoleudvikling på en markant måde. Det blev nu muligt at gå fra folkeskolens 4. eller 5. klasse over i en mellemskole og derefter fortsætte i en realklasse og gymnaisum. Konsekvensen blev en stærk tilstrømning til den boglige mellemskole og en udtynding af folkeskolens ældste klasser. En alternativ såkaldt praktisk mellemskole, der blev gennemført i 1937 formåede ikke at ændre skolebilledet og i skoleloven i 1958 åbnedes mulighed for at hele folkeskolen kunne blive en udelt forskole til videregående uddannelse. Da var allerede udviklingen i enkelte lokalområder løbet foran loven og i sig selv formentlig en stærkt bidragende faktor til lovændringen. in print.

• Markussen, Ingrid (2001). Fra Pontoppidan til McDonald? Barndom og skole ud fra et akkulturationsperspektiv. Arr - Idéhistorisk tidsskrift. ISSN 0802-7005. 12.årgang(1-2), s. 3–12. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  I artikelen belyses spørgsmålet om skolen er vokset frem som en serviceforanstaltning fra statens side over for forældre og civilsamfundet. Det slås fast, at skolen tværtimod denne opfattelse blev ført igennem fra 1700-tallet som en art tvangsforanstaltning, hvor forældrene opponerede kraftigt mod at måtte afstå børnenes arbejdskraft. I skolen skulle børnene lære at indordne sig under katekismens hustavleregler, der tilsagde hver "stand" at underlægge sig kirkelige og politske myndigheder. I artikelen ses udviklingen i lyset af den franske historiker Robert Muchembled, som i bogen "Popular Culture and Elite Culture in France 1400-1750", 1985, lægger frem hvordan den franske folkelige kultur i 1700tallet dukker under over for stærke centraliserings- og disciplineringsbestræbelser fra elitære kulturgrupper i samfundet. Det er et spørgsmål om ikke udviklingen i de nordiske lande har haft en tilsvarende spændning mellem forskellige kulturer i samfundet og skolen har her som i Frankrig været et instrument for kulturel påvirkning. Men i pietismens religiøse indlæring lå også et frigørende potentiale som man ikke må overse. Det religiøse engagement skabte også et engagement i samfundsanliggender. I slutningen af århundredet kunne man ligefrem udtrykke at et godt udført dagsverke i sig selv var en "gudstjeneste". Statens interesse i børnene vokser igennem 1700tallet og under oplysningstiden slås dte fast at børnene tilhører staten. Derfor må staten sørge for opdragelse og oplæring gennem offentlige skoler. Den norske udviklingen efter 1814 går ikke helt andre veje end den danske før 1814. Hos Niels Treschow kan man møde en opfattelsen af embedsmandsstatens nye magtfulde kultur som skulle udbredes til almuen gennem skolen. Først i 1920 vendte billedet og med enhedsskolen blev det som Rune Slagstad udtrykker det, det statlige folkeligt og det folkelige blev statligt. I dag er vigtigheden af integration af statlighed og folkelighed ved at gå i glemmebogen og med skolen som en serviceforanstaltning over for brugerne-forældrene- taber skolen sin funktion som ideologisk kit i staten- den riskerer at komme ud for en McDonaldisering.

• Markussen, Ingrid (2001). Friedrich Eberhard von Rochows Einfluss in Dänemark. I Schmitt, Hanno & Tosch, Frank (Red.), Vernunft fürs Volk. Friedrich Eberhard von Rochow 1734-1805 im Aufbruch Preussens. Henschel Verlag, Preussen. ISSN 9783894873943. s. 221–230. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Artikelen belyser godsejer og skolereformator Friedrich Eberhard von Rochows pædagogiske tænkning og hans betydning for dansk og nordisk pædagogisk tænkning og skolepolitik i slutningen af 1700-tallet. Rochow skabte et skolevæsen på sit gods Reckahn i Brandenburg i 1770-erne som blev et Mekka for hele Europas oplysningsentusiastiske pædagogiske tænkere. Blandt hans egne inspiratorer var J.A.Basedow. Skolerne på Reckahn blev mønsterskoler for godsejer Johan Ludvig Reventlow på Brahetrolleborg på Fyn, og ideerne fra hans skoler fra 1780-erne gik senere ind i dansk skolepolitik, og der er ikke mange paragraffer i skoleloven i 1814, som ikke kan føres tilbage til Rochows skoletanker. Hans ide var at alle børn, altså også piger, skulle have mulighed for at gå i skole, i et børnevenligt miljø med lyse og venlige lokaler, og der skulle de møde pædagogisk uddannede lærere,og en ny sokratisk undervisningsmetode og nye lærebøger med et alsidigt indhold. Rochow var den, som for første gang udsendte en læsebog for skolebørn uden religiøst stof. Der Kinderfreund blev hurtigt oversat og udgivet i Danmark/Norge og ordet børneven blev efterhånden et synonym for læsebogen i skolen. I læsebogen skulle modersmålet gøres til skolens hovedfag. Religionsundervisningen kom i anden række.

• Markussen, Ingrid (1999). Handikapp och äktenskap i Norden. I Melby, Kari; Pylkkänen, Anu & Rosenbeck, Bente (Red.), Ægteskab i NOrden fra Saxo til i dag. Nordisk ministerråd. ISSN 9789289303392. s. 179–189. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  En redegørelse for enkelte elementer i dansk-norsk ægteskabslovgivning fra Niels Hemmingsens forarbejde til den første dansk-norske ægteskabslov i 1582 til det 20.årh. samlet omkring problemer for handicappede at indgå ægteskab. Ægteskabslovgivningen afdækker ikke bare et syn på handicap men også på kvinden. Artikelen viser, at der findes overraskende overensstemmelse mellem moderne ægteskabslovgivning og den første efter reformationens gennemføresle vedrørende flere handicapgrupper som så kaldte vanvittige, personer med alvorlige kønssygdomme eller epilepsi af alvorlig grad. Nye handicapgrupper kom til i begyndelsen af vort eget århundrede - de lettere åndsvage- ligesom personer der stod under fattigforsorg, medens de homosexuelle, der ifølge 1582-loven stod i modsætning til Guds vilje og naturens lov og derfor igennem århundreder var udelukket fra ægteskab efter 1989 kan indgå registreret partnerskab og leve ligeså juridisk bindende som heterosexuelle.

• Markussen, Ingrid (1999). Begær og selvkontrol -elementer i 1700-tallets kundskabsteori og pædagogik. Arr - Idéhistorisk tidsskrift. ISSN 0802-7005. s. 45–55. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  To grundlæggende begreber, begær og selvkontrol, følges i forskellige kundskabsteorier, der blev udviklet under 1700-tallet. På den en side finder vi den engelsk-franske oplysningsfilosofi, som pointerer tankeprocessens frigørelse fra den tidligere dominerende religiøse ramme. Descartes, John Lockes og Etienne de Condillacs beslægtede men forskellige kundskabsteorier vises frem. Condillac er den mest radikale af dem. I "Traite des Sensation" fra 1754, sætter han tanken på sin spids ved at beskrive en statue, som lidt efter lidt vækkes til live ved at forfatteren tilfører stauen sans efter sans. Begæret er en drivende kraft i stauens udvikling. Hans tanker fik betydning for videnskabsmænd, der interesserede sig for både vilde og stærkt handicappede. De kunne opleves som en art statuer. Den vilde dreng fra Averyon, der blev fundet år 1800 blev forsøgsobjekt for Jean Marc Gaspard Itards conddillacinspirerede undervisningsforsøg 1800-1805. Her spiller begær og selvkontrol en afgørende rolle. En helt anden tænkning repræsenterer den tyskpietistisk inspirerede nordiske pædagik under 1700-tallet. Her bliver selvkontrol et omdrejningspunkt i folkeopdragelsen ikke bare i den pietistiske tid, men også i den efterfølgende rationalistiske oplysningspædagogik. I den såkaldte hustavle med dens lydighedsregler, som fandtes som et tillæg til Luthers lille katekismus, kulminerede kirkens disciplinerende pædagogik. Hustavlen gennemgik, hvordan husets medlemmer havde at forholde sig til hinanden og til de kirkelige og politiske øvrigheder. Hustavlen blev i Danmark erstattet af en pligtlære, der fra 1791 indgik i biskop Balles Lærbog, der afløste Pontoppidans katekismeforklaring fra 1737. Rationalisternes interesse for pligtlære skyldes formentlig deres begejstring for stoisk moralfilsofi. I den samtidige industriskolepædagogik blev selvkontrol et vigtig del af tidens bondeopdragelse. At være industriøs betød at være driftig og selvstændig, men bevidst om de begrænsede rammer der var for egen handlefrihed. I dag er vi så præget af ideerne om selvkontrollens betydning at vi vanskeligt kan forestille os et samfund og en skole uden de grundlæggende ideer som vi møder igennem 1700-tallets tænkning.

• Markussen, Ingrid (1998). "For børn, der ikke kan følge den almindelige undervisning". Noget om de to første årtier af specialundervisningens 50-årige historie. I Wass, Ingrid (Red.), En specialpædagogisk verden. Festskrift til Birgit Kirkebæk. Dansk Psykologisk Forlag. s. 120–129. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Den danske folkeskolelov af 13.januar 1937 indførte for første gang en passus om at børn, der ikke kunne følge den almindelige undervisning, skulle have en særskilt tilrettelagt undervisning - hvis forholdene tillod det. Undervisningen kunne da foregå i særklasser, tunghøreklasser eller andre former for specialundervisning. Men forbeholdet "hvis forholdene tillader det", gjorde det vanskeligt at trænge igennem de enkelte kommuners ængstelse for økonomisk belastende ordninger, og i de fleste landkommuner fortsatte undervisningen som før. Artikelen følger udviklingen gennem 1940erne og 1950erne, hvor intelligenstests og indførelse af skolepsykologer, skolelægeordning m.v. blev indført for bedre at kunne skille de børn ud, som havde behov for speciel hjælp. Midt i 1950erne var specialundervisningen blevet et naturligt og uundværlig led i mange købstadskommuners skolevæsen.

• Markussen, Ingrid (1997). Skoleprotokollen fortæller, Det store i det små. Odense Universitetsforlag. ISSN 9788788510041. s. 327–347. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Kapitlet drejer sig om, hvad man som forsker kan få ud af at gennemgå en skoleprotokol, som er bevaret fra en lille pietistisk landsbyskole i Landerslev i Horns herred i Danmark i 1700-tallets slutning. Protokollen består af 200 upaginerede foliesider. Tidsmæssigt strækker den sig over 20 år, fra 1778 til 1796. Protokollen følger hvert barns undervisningsmæssige udvikling fra det begynder skolen i 5-6 års alderen til det går ud af skolen ved konfirmationen. Skolens eneste fag er læsning. Det kan synes uendelig lidt, men ud fra lærererns markeringer kan vi følge læseundervisningen trin for trin og derved få et indblik i det læseindhold som blev krævet. Herved ser vi ind i kirkens og skolens ideologiske påvirkning af befolkningen.

• Markussen, Ingrid (1997). Den nordiske skolemodel. I Tveit, Knut (Red.), Streiftog i historisk og komparativ pedagogikk. Artikkelsamling utgitt i forbindelse med Torstein Harbos 70-årsdag. 7Letras. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Foredrag på nordisk seminar "Utdanningshistorisk og komparativ forskning i Norden- tendenser gjennom de siste tiårene."Pedagogisk forskningsinstitutt,UiO 7. og 8. mars 1997. Foredraget søger at besvare spørgsmålet om der i Norden er tale om en særlig skolemodel, som er fælles for nordisk skoletænkning, og hvordan denne i så tilfælde er vokset frem gennem århundrerne.

• Markussen, Ingrid (1997). Handikapp och äktenskapspolitik i NOrden. Handicap og samfund. ISSN 0907-8738. 1. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Indlæg på den tredje nordiske handicapkonference i Helsingfors 1996. Foredraget følger den nordiske-mest dansk-norske- ægtenskabspolitik fra reformationen til idag. Speciel opmærksomhed vies den danske teologen og naturretsmanden Niels Hemmingsens ægtenskabspolitik forud for den første protestantiske ægteskabslov i 1582.

• Markussen, Ingrid (1996). "En fornumstig Quinde. " Mandens opdragelse af kvinden. I Hjort, Karen; Ilsøe, Grethe & Kragelund, Minna (Red.), Bur. ARKI.Varia. ISSN 9788789409078. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Kapitlet drejer sig om en bog udkommet i 1601: Christelige och ærekiære Frøikeners, Jomfruers og tugtige Møers Lysthave og Urtegaard. Bogen var skrevet af den magdeburgske præst M. Johann Pomarius i 1586 og tilegnet Christian IVs første hustru Anna Catharine. Bogen henvender sig ikke bare til hende, men til alle kvinder, der skal leve i hus sammen med en mand. Gennem "lysthavens" mange blomster fortæller Pomarius om de dyder som kvinden bør agte på og de udyder som hun må vogte sig for. Blandt de kvindelige dyder var fromhed,renlighed, ydmyghed, arbejdsomhed,huslighed, mådehold og sparsommelighed, venlighed, mildhed og godvillighed, evnen til at tie stille samt tålmodighed. Bogens ideologi sammenholdes herefter med andre samtidige kilder som f.eks. Luthers lille katkeimus (hustavlen) samt Niels Hemmingsens ægteskabsvejledning og det viser sig, at Pomarius følger en alment accepteret vej i sin rådgivning af danske og norske kvinder.

• Markussen, Ingrid (1988). Danning i kristen tro og pædagogik - nogle linjer fra antikken til vår tid. I Hustad, Rolf Oddbjørn (Red.), "Å ta bolig i seg selv". Perspektiver på danning. NLA-Forlaget. ISSN 9788274680654. s. 8–26. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Begrebet danning- på dansk dannelse- er blevet moderne. Artikelen følger danningsbegrebet fra antikken over reniassance, nyhumanisme og klassisk dannelse, men tager også op kritikken af den klassiske dannelse i form af oplysningstidens såkaldte industriøse dannelse, Rousseaus dannelsessyn og den nationalromantiske bevægelse midt i 1800tallet. Desuden fokuserer artikelen på den folkelige dannelse i form af den religiøse dannelse efter reformationen. Artikelen afsluttes med en drøftelse af den moderne dannelse ud fra Løgstrups kritik af demokrati som skolens mål.

Se alle arbeider i NVA

• Markussen, Ingrid Margareta (2019). Sagens sande Beskaffenhed". Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783-1801, set i lyset af en forældreklage. Syddansk Universitetsforlag. ISBN 9788740832181. 447 s. Fulltekst i vitenarkiv
• Kristeva, Julia; Johnsen, Berit Helene; Engebretsen, Eivind & Markussen, Ingrid (2008). Brev til presidenten om mennesker med funksjonshemning. Cappelen Damm Akademisk. ISBN 9788202249281. 106 s. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid & Telste, Kari (2005). Den gode oppveksten. Novus Forlag. 180 s. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid; Braad, Karen B.; Larsen, Christian; Nørr, Erik & Skovgaard-Petersen, Vagn (2005). - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder. Syddansk Universitetsforlag. ISBN 9788778389299. 449 s. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid & Telste, Kari (2005). Bilder av den gode oppveksten gjennom 1900-tallet. Novus Forlag. ISBN 9788270994076. 227 s. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid & Telste, Kari (2005). Bilder av den gode oppveksten gjennom 1900-tallet. Novus Forlag. ISBN 9788270994076. 227 s. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2004). The role of schools and education from the 16th to the end of the 18th century. Walther De Gruyter GMBH & Co. 10 s. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Artiklen omhandler de nordiske sprogs udvikling og skolens rolle for udbredelse af læse-og skrivefærdighed. Bogværker indgår i en serie: Handbücher zur Sprach- und Kommunikationmswissenschaft. Hovedredaktør er prof. Oskar Bandle, Zürich

• Markussen, Ingrid (2004). En dansk læreruddannelse etableres. Odense Universitetsforlag. 110 s. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Manuskriptet er første del af en bog om dansk læreruddannelse fra 1791- frem til i dag. Første del omhandler perioden 1791-1830.

• Krogseth, Otto & Markussen, Ingrid (2003). "Identitet i en pluralistisk kultur." Berlinrapporten(Nettutgave 2003-IKS). IKS. 24 s. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2003). Dannelsessyn og drivkræfter bag enhedsskolens fremvækst. Rune Slagstad, Ove Korsgaard, Lars Løvlie. ISBN 9788253025490. 27 s. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Artikelen omhandler den danske skoles strukturelle udvikling fra midt i 1800-tallet frem til idag med fokus på det dannelsessyn som eksamensskole og mellemskole kommer til presse frem i folkeskolen, og den modstand som denne udvikling vækker. Statens interageren med folkelige og lokale kræfter ses i lyset af Thomas Højrups statsteori og interpellationsbegreb.

• Markussen, Ingrid (2003). Lærerens verden. Gyldendal Uddannelse. ISBN 9788700475885. 460 s. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Bidraget til bogen er en fordanskning af den norske tekst som er forfattet af Gunn Imsen. Norske eksempler er erstattet eller suppleret med danske tilsvarende og norske læreplaners udvikling er suppleret med dansk lærebogsudvikling.

• Markussen, Ingrid (2003). "Å bli det du er". Oppvekst - Identitet - Kontekst. IKS. 147 s. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Bogen er en seminarrappport fra et IKS-seminar i Berlin 10.-14. november 2001. Rapporten kan lastes ned fra nettet under IKS forskning- instituttprosjekter. Seminaret tema henviser ligesom bogens titel til IKS-projektet "Å vokse opp", som er Forskningsrådets store satsning på en humanistisk barndoms- og ungdomsforskning ved UiO. I bogen viser forskningsmiljøet ved IKS sin interesse for og kompetence på barndoms-og ungdomsforskningsområdet. Bogen indholder artikler om f.eks. Reinhart Kosellecks tidsteori, som er en fælles teoretisk ramme for det tærfaglige Oppvekstprosjekt, endvidere artikler om unge muslimske kvinder i norsk uddannelsessystem, religionsundervisning i Norge og Tyskland anno 2001, identitet i en pluralistisk tid, venskabet hos Aristoteles og nogle historiske paralleller, tilnærmninger til barndomshistorien, identitetsproblematik i næringslivet, forestillinger om renhed og uskyld i viktoriatidens barndomsideologi, opdragelse af koptiske barn i London m.v.

• Markussen, Ingrid (2003). IKS - Grundtvig og det humboldske universitetsideal. IKS. 10 s. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2003). IKS - Grundtvig og det humboldtske universitetsideal. IKS. 10 s. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Artikelen, som er et indlæg på et IKS-seminar i Berlin 10.-14. november 2001, viser sammenhængen mellem de humboldtske dannelsesidealer i begyndelsen af 1800-tallet og den inspiration som Grundtvig fik til sit eget dannelsesprogram efter at han havde besøgt Cambridge i 1828 og oplevet tværfaglighed og fellowshiptradition.

• Markussen, Ingrid (1995). "Til Skaberens Ære, Statens Tjeneste og Vor Egen Nytte". Pietistiske og kameralistiske ideer bag fremvæksten af en offentlig skole i landdistrikterne i 1700-tallet. Odense Universitetsforlag. ISBN 9788778380975. 340 s. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Disputats om de religiøse og økonomiske ideer som prægede dansk-norsk 1700-talssamfund, ligesom de initiativer, der blev taget for at fremme en mere oplyst befolkning gennem nye skolelove. Bogen går ind i både lovgivningsmaterialet og den pædagogiske litteratur, og ser derefter på, hvordan ideerne blev udmøntet i skolens undervisningsmateriale. Der trækkes linjer både til tysk oplysningstænkning og til gammeltestamentlig visdomslitteratur.

• Markussen, Ingrid (1988). Visdommens lænker. Landbohistorisk Selskab. ISBN 9788775260867. 377 s. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Bog, der drejer sig om forbindelsen mellem de danske landboreformer og de danske skolereformer i 1770-erne og 1780-erne, og der trækkes linjer frem til den danske skolelov i 1814.

Se alle arbeider i NVA

• Markussen, Ingrid Margareta (2017). Johan Ludvig Reventlow’s Masterplan at the Brahetrolleborg Estate: Cameralism in Denmark in the 1780s and 1790s. I Seppel, Marten & Tribe, Keith (Red.), Cameralism in Practice. State Administration and Economy in Early Modern Europe.. The Boydell Press. ISSN 9781783272280. s. 203–220. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid Margareta (2017). N. F. Grundtvig og den lutherske hustavle. I Korsgaard, Ove & Schelde, Michael (Red.), På afstand. Forskydninger mellem Grundtvig og Luther. Eksistensen Akademisk. ISSN 9788741001920. s. 81–114. Fulltekst i vitenarkiv
• Johnsen, Berit Helene; Engebretsen, Eivind & Markussen, Ingrid (2008). Livet bøyes i flertall - Introduksjon til "Brev til presidenten om mennesker med funksjonshemning", Brev til presidenten om mennesker med funksjonshemning. Cappelen Damm Akademisk. ISSN 9788202249281. s. 5–40. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2007). Early history of Philanthropism (1715-1771). Constitution terms, area of practice and effect of educational reform programs in the period of enlightenment. Paedagogica Historica: International Journal of the History of Education. ISSN 0030-9230. 43. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2005). Oppositionsindlæg ved Ph.D.afhandling. Susanne Viborg:Uddannelse og social samhørighed. Udviklingen af enhedsskoler i Skandinavien, Tyskland og England. En komparativ analyse. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2004). Kultur for læring. En analyse af tekst og begreber brugt i Stortingsmelding 30. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2004). Oppositionsindlæg ved Ph.D.afhandling, Juliane Engelhardt: De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1814. Borgerskab, foreningssociologi og statstænkning. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (2002). The role of School and Education from the 16th to the 18th Century. I Bandle, Oskar; Braunmüller, Kurt; Jahr, Ernst Håkon; Karker, Allan; Naumann, Hans-Peter; Telemann, Ulf; Elmevik, Lennart & Widmark, Gun (Red.), The Nordic Languages. An international handbook of the history of the North Germanic languages. Vol. 1. Mouton de Gruyter, Berlin. ISSN 9783110148763. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Leksikonartikel om skolens rolle for de nordiske sprogs udvikling fra reformationens gennemførelse af gudstjenester og psalmesang på de nordiske sprog og dermed fra skolens forberedende modersmålsundervisning til oplysningstidens øgede krav til læse-og skrivekyndighed i de nordiske befolkninger. I artiklen inddrages både almueskolen og latinskolen og den nordiske forskning om befolkningens læse-og skrivefærdighed.

• Markussen, Ingrid (2002). Familien i idehistorisk perspektiv. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  En idehistorisk belysning af nordisk ægteskabslovgivning efter reformationen frem til i dag. Fra patriarkat til dagens enslige mødre.

• Markussen, Ingrid (2002). Familien - kilde til selvrealisering eller samfundets lim? Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Foredraget tager udgangspunkt i Gilles Lipovetskys opfattelse af familien som et sted hvor dagens individualistiske ægtefæller kun bliver så længe de mener at ægteskabet svarer til den model for lykke som de har opstillet. På denne baggrund opridses den idehistoriske udvikling af ægteskabet i norsk-dansk patriarkalsk ægteskabslovgivning fra reformationen, over Hustavlens verden, Hegels syn på familien, som influerede nordisk ægteskabspolitik til ægtefællenes ligestilling i ægteskabet omkring 1920. Foredraget viser at opløsning af ægteskaber ikke er et nyt fænomen, men det er tidligere blevet opløst af andre årsager end i dag. Derfor er det ikke familien i sig selv, men den patriarkalske familie som er i fare i dag.

• Markussen, Ingrid (2002). Opdragelse til demokrati efter 1945 - i Danmark. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Demokrati indgik i målformuleringen for dansk skole efter 1945. Men opfattelsen af hvad en demokratisk skole er var man ikke enig om i den danske skoledebatten. Frigørelse fra skolens autoritære traditioner og indførelse af en udelt skolestruktur blev for mange væsentlige ingredienser i en demokratisk opdragelse; undervisning i mellemfolkelig forståelse og fredsundervisning blev også vigtige faktorer - men hvilke værdier lå bag det nye demokratiske skolesyn?

• Markussen, Ingrid (2002). Petter Dass hustavle som tekst. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  I Petter Dass hustavlesange kan man aflæse de normer som ligger i Hustavlen. Men er det sikkert at det er Petter Dass stemme vi hører - og hvis ikke- hvis stemme er det da?

• Markussen, Ingrid (2002). Kultur og opdragelse fra reformationstid og oplysningstid i Norge og Danmark. [Radio]. Institutt for kulturstudier : Institutt for kulturstudier. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Et upubliceret manuskript om skole og kirkelig opdragelse af børn og voksne fra reformationen til begyndelsen af 1800-tallet. 40. s. I manuskriptet belyses den patriarkalske opdragele i den såkaldte Hustavlens verden, hvor husbonden var ansvarlig for at hustru, børn og tjenestefolk blev oplærte i den evangelsk-lutherske lære. Bruddet med den kirkelige opdragelse kommer i oplysningstiden, hvor naturretten lægges til grund for en fornuftsbaseret opdragelse, der inddrager mange andre fag end "katekismen", og hvor statens repræsentanter udtrykker en udpræget skepsis over for forældrenes evner at give børnene den opdragelse og uddannelse som ville være nødvendig for en stat i økonomisk udvikling. Resultatet ses i Danmark i form af en almen skolelov i 1814, medens den norske skole efter et par mindre revisioner må vente til 1860-erne før den bliver gennemgående reformeret.

• Markussen, Ingrid (2002). Lærerens verden. [Radio]. København : Gyldendals forlag. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Fagligt konsulentarbejde på fordanskning af Gunn Imsen: Lærerens verden. Konsulentarbejdet består i justeringer af den norske teksten, så den svarer til danske forhold. Dette gør sig specielt gældende for historiske redegørelser for skoleloves og læreplaners udvikling i Danmark og for skolepolitisk sagsbehandling af læreplaner, skolelove etc.

• Markussen, Ingrid (1999). Oppositionsindlæg ved fil.dr.afhandling, Ingrid Olsson, Linköping Universitet: "Att vara lytt i Linköping på 1800-talet". [Radio]. Universitetet i Linköping, Sverige : Tema Hälsa och samhälle, Universitetet i Linköping. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (1999). Oppositionsindlæg ved dr.scient.afhandling, Institutt for specialpedagogikk UiO,vedr. Solveig Magnus Reindal: "Disability, personal autonomy and the subject - a dilemma in special needs education?". [Radio]. Institutt for specialpedagogikk, UiO : Det utdanningsvitenskapelig fakultet, UiO. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (1999). Humanistiske perspektiver på NFRs velfærdsprogram. [Radio]. Norges Forskningsråd, Stensberggata 26, St. Hanshaugen : Norges forskningsråd. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Sammen med prof. Liv Emma Thorsen, indlæg på programstyremøde i Norges forskningsråd.

• Markussen, Ingrid & Kirkebæk, Birgit (1999). Ugekursus med foredrag under titelen: Handicap, uddannelse og samfund- historiske og idehistoriske perspektiver på dagens specialundervisning. [Radio]. Danmarks Lærerhøjskole, København : Institut for psykologi og specialpædagogik. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (1999). Oppositionsindlæg ved dr.scient.afhandling: Berit H. Johnsen:"Et historisk perspektiv på ideene om en skole for alle. Rekonstruksjon av sentrale tanker og tradisjoner med basis i Erik Pontoppidans og Ole Vigs pedagogiske tekster". [Radio]. Institutt for specialpedagogikk, UiO : Det utdanningsvitenskapelige fakultet, UiO. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (1999). Siraks visdomsord og Siraks betydning for undervisning og opdragelse i Danmark-Norge i 1700-tallet. [Radio]. UiO : HF-forskningsdagene. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Foredraget drejer sig om det paradoksale forhold at oplysningspædagogikken benyttede sig af gammeltestamentlige visdomsord både i læse-og skriveindlæring. Foredraget prøver på at give en forklaring.

• Markussen, Ingrid (1999). Oppositionsindlæg ved dr.philos.afhandling: Dagrun Skjelbred:..."de umistelige Bøger". En studie av den tidlige norske abc-tradisjonen. [Radio]. UiO : Hf-fakultetet. Fulltekst i vitenarkiv
• Markussen, Ingrid (1998). Kundskabens træ. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Forelæsningen drejer sig om John Lockes og Etienne de Condillacs kundskabsteori og dens konsekvenser for synet på handicappede og på behandling og undervisning af handicappede i 1700-tallet. Condillacs værk fra 1754 Traite de sensation gennemgås på baggrund af den svenske idehistoriker Christina Quarfoods disputats: Condillac, statyn och barnet, Göteborg 1998 og konsekvenserne af Condillacs tænkning sættes i forbindelse med behandlingen af den såkaldt vilde dreng fra Aveyron år, som blev fundet år 1800.

• Kirkebæk, Birgit & Markussen, Ingrid (1997). Diskurs, diagnose og konstruktion. Foucaltinspireret handicaphistorisk forskning i Norden. Canter for handicaphistorisk Forskning,Danmark lærerhøjskole, København. Fulltekst i vitenarkiv
• Kirkebæk, Birgit & Markussen, Ingrid (1997). Diskurs, diagnose og konstruktion. Center for Handicaphistorisk Forskning, Danmarks Lærerhøjskole. ISSN 9788777770685. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Rapport fra nordisk seminar om Foucaultinspireret forskning med relation til handicaphistorisk forskning. Blandt deltagerne: Arne Brink Lund: Om logos og etos hos Foucault og Habermas, Jan Froestad: Politisk-økonomisk modernisering og utviklingen av en organisert handikapomsorg i Skandinavia i forrige århundre; Åsa Bergenheim: Barnet, libido och samhället; Henning Kirke: Da alderen blev en diagnose; Edith Mandrup Rønn: Hvordan glemmer man Foucault?; Bjørn Hamre: Wilhelm Frydendahl - en modig patient; John Krejsler: Individualitetens billeder: Birgit Kirkebæk: Ø-anstalten Livø.

Se alle arbeider i NVA