Ingrid Margareta Markussen

• Markussen, Ingrid Margareta (2020). Læreruddannelse og lærerkulturer i slutningen af 1700-tallet- med eksempler fra Brahetrolleborg og Kiel. Uddannelseshistorie : årbog fra Selskabet for Dansk Skolehistorie. ISSN 0107-1661. 54, s. 18 –43.
• Markussen, Ingrid Margareta (2018). Straf og belønning i Johan Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783. Arr - Idéhistorisk tidsskrift. ISSN 0802-7005. 30(1), s. 39–55. doi: 10.1017/9781787440777.010.
• Markussen, Ingrid Margareta (2018). The Household Code: Protestant Upbringing in Denmark–Norway from the Reformation to the Enlightenment. I Aasgaard, Reidar; Bunge, Marcia J. & Roos, Merethe (Red.), Nordic Childhoods 1700-1960: From Folk Beliefs to Pippi Longstocking. Routledge. ISSN 9781138294226.
• Markussen, Ingrid Margareta (2017). Skole og undervisning som del af den evangelisk-lutherske opdragelse i 1700-tallet. I Gregersen, Niels Henrik & Bach-Nielsen, Carsten (Red.), Reformationen i dansk kirke og kultur. Syddansk Universitetsforlag. ISSN 978 87 408 3083 5. s. 351–370.
• Markussen, Ingrid Margareta (2017). Oplysning og nyttige kundskaber. I Korsgaard, Ove; Kristensen, Jan-Erik & Jensen, Hans Sigaard (Red.), Pædagogikkens idehistorie. Aarhus Universitetsforlag. ISSN 978 87 7934 706 9.
• Markussen, Ingrid Margareta (2014). Brahetrolleborg som eksponent for det moderne, i Skoleanordningerne af 1814. Uddannelseshistorie. ISSN 0900-226X.
• Markussen, Ingrid Margareta (2013). Ny nordisk skole - og Norge. I Balle, Thorstein; Haue, Harry & Schelde, Michael (Red.), Nordisk pædagogisk tradition - mellem Grundtvig og Ny Nordisk Skole. Syddansk Universitetsforlag. ISSN 978-87-7938-101-8. s. 45–54.
• Markussen, Ingrid Margareta (2013). Hustavlen og Aristoteles. En disciplinerende affære. Arr - Idéhistorisk tidsskrift. ISSN 0802-7005.
• Engebretsen, Eivind; Johnsen, Berit Helene; Kirkebæk, Birgit & Markussen, Ingrid (2010). En Norvège, les discours des droits et du contrôle dans une culture du bien-être (I Norge: Rettighet- og kontrolldiskurser i velferdsstaten). I Gardou, Charles (Red.), Le handicap au risque des cultures. Editions ERES. ISSN 978-2-7492-1310-1. Fulltekst i vitenarkiv Vis sammendrag

  Partout et toujours, les hommes, façonnés par leur culture, ne cessent de chercher des explications au handicap, ce signe de leur chétivité qu'ils ne parviennent pas à « naturaliser ». C'est à cette quête, donnant lieu à un cours tumultueux de représentations collectives, que s'intéresse cet ouvrage à plusieurs voix. Il « fait assaut contre les frontières » pour proposer un voyage sur le continent océanien, en pays Kanak et aux Îles Marquises ; en Amérique du Nord, chez les Inuits du Grand Nord et au Canada ; en Amérique du Sud, au Brésil, en pays amérindien, au Surinam et en Guyane ; sur le continent asiatique, en Chine et au Liban ; en Afrique, au Sénégal, au Congo-Brazzaville, en Algérie et à La Réunion ; sur le continent européen, en Italie, en Norvège, en Allemagne, en Grande-Bretagne, au Portugal et en France. Par-delà la multiplicité des cultures et des représentations, cette fresque anthropologique montre que les personnes en situation de handicap restent, ici et là-bas, les proies d'un monde imaginaire, alimenté par des croyances immémoriales ayant fait souche, qui fabrique lui-même « du handicap ». Elle met au jour la difficulté universelle à penser ce qui réunit l'homme et à accepter la condition humaine telle qu'elle est, non comme on l'imagine. Elle souligne que la chose la mieux partagée du monde est le désarroi angoissé des hommes face à leur vulnérabilité, avec diverses manières de l'esquiver, la compenser, la conjurer ou l'évacuer, mais avec le même rêve paradoxal de se désencombrer de leur humanité. Pour réaliser cette fresque anthropologique, Charles Gardou a rassemblé autour de lui une trentaine de chercheurs de tous les continents : Mezhoura Amarouche, Jacques Brandibas, Andrea Canevaro, Sophie Dalle-Nazébi, Sieglind Ellger-Ruettgardt, Eivind Engebretsen, Benoît Eyraud, Charles Gaucher, Patrice Godin, Isabelle Guinamard, Alain Goussot, Berit Johnsen, Birgit Kirkebæk, Frédéric Laugrand, François Lupu, Ingrid Markussen, Suely Marques, David Noël, Patrick Pelège, Francine Saillant, Isabel Sanches, Rose Sarraf, Aliou Seye, Michèle Therrien, Diane Vernon, Pierre Vidal-Naquet, Zina Weygand.

• Markussen, Ingrid (2005). Den protestantiske etik og velfærdsstatens ånd- eller myten om den gode stat. I Markussen, Ingrid & Telste, Kari (Red.), Bilder av den gode oppveksten gjennom 1900-tallet. Novus Forlag. ISSN 8270994073. s. 180–206.
• Markussen, Ingrid (2005). forord. I Markussen, Ingrid & Telste, Kari (Red.), Bilder av den gode oppveksten gjennom 1900-tallet. Novus Forlag. ISSN 8270994073. s. 5–6.
• Markussen, Ingrid (2005). Læreruddannelsens første tid - 1791 til ca. 1830, - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder. Syddansk Universitetsforlag. ISSN 87-7838-929-1. s. 17–130.
• Markussen, Ingrid (2004). Tilbage til paradis? Syndefaldsmyten og dens betydning for synet på opdragelse, børn og handicap. Handicaphistorisk tidsskrift. ISSN 1399-4786. 11(1), s. 21–32.
• Markussen, Ingrid (2004). På sporet af ideer. Arr - Idéhistorisk tidsskrift. ISSN 0802-7005.
• Markussen, Ingrid (2003). Dannelsessyn og drivkræfter bag enhedsskolens fremvækst, Dannelsens forvandlinger. Pax Forlag. ISSN 82-530-2549-1. Vis sammendrag

  Dannelsens forvandlinger er resultat av et årelangt samarbeid mellom danske og norske pedagoger og idéhistorikere. Boken gir kapitler av dansk og norsk utdannings- og dannelseshistorie etter oppløsningen av den dansk-norske helstat i 1814 og frem til i dag. Avstanden i tid gjør det tydelig som man i de tidligere nasjonsbyggende faser ikke alltid har villet se: at det er langt mer som forener enn hva som skiller - og at det som i tilbakeblikk skiller, ikke nødvendigvis var det som skilte. Fremstillingen beveger seg fra det moderne til det postmoderne - dannelsens ideer fra Grundtvig til Foucault (del I) og dannelsens institusjoner fra grunnskole til universitet (del II). I del III, om dannelsens dilemmaer, analyseres bl.a. skolereformatorene Haarder og Hernes og spørsmålet om dannelse via internett.

• Markussen, Ingrid (2001). Friedrich Eberhard von Rochows Einfluss in Dänemark. I Schmitt, Hanno & Tosch, Frank (Red.), Vernunft fürs Volk. Friedrich Eberhard von Rochow 1734-1805 im Aufbruch Preussens. Henschel Verlag, Preussen. ISSN 3-89487-394-9. s. 221–230.
• Markussen, Ingrid (2001). Fra Pontoppidan til McDonald? Barndom og skole ud fra et akkulturationsperspektiv. Arr - Idéhistorisk tidsskrift. ISSN 0802-7005. 12.årgang(1-2), s. 3–12. Vis sammendrag

  I artikelen belyses spørgsmålet om skolen er vokset frem som en serviceforanstaltning fra statens side over for forældre og civilsamfundet. Det slås fast, at skolen tværtimod denne opfattelse blev ført igennem fra 1700-tallet som en art tvangsforanstaltning, hvor forældrene opponerede kraftigt mod at måtte afstå børnenes arbejdskraft. I skolen skulle børnene lære at indordne sig under katekismens hustavleregler, der tilsagde hver "stand" at underlægge sig kirkelige og politske myndigheder. I artikelen ses udviklingen i lyset af den franske historiker Robert Muchembled, som i bogen "Popular Culture and Elite Culture in France 1400-1750", 1985, lægger frem hvordan den franske folkelige kultur i 1700tallet dukker under over for stærke centraliserings- og disciplineringsbestræbelser fra elitære kulturgrupper i samfundet. Det er et spørgsmål om ikke udviklingen i de nordiske lande har haft en tilsvarende spændning mellem forskellige kulturer i samfundet og skolen har her som i Frankrig været et instrument for kulturel påvirkning. Men i pietismens religiøse indlæring lå også et frigørende potentiale som man ikke må overse. Det religiøse engagement skabte også et engagement i samfundsanliggender. I slutningen af århundredet kunne man ligefrem udtrykke at et godt udført dagsverke i sig selv var en "gudstjeneste". Statens interesse i børnene vokser igennem 1700tallet og under oplysningstiden slås dte fast at børnene tilhører staten. Derfor må staten sørge for opdragelse og oplæring gennem offentlige skoler. Den norske udviklingen efter 1814 går ikke helt andre veje end den danske før 1814. Hos Niels Treschow kan man møde en opfattelsen af embedsmandsstatens nye magtfulde kultur som skulle udbredes til almuen gennem skolen. Først i 1920 vendte billedet og med enhedsskolen blev det som Rune Slagstad udtrykker det, det statlige folkeligt og det folkelige blev statligt. I dag er vigtigheden af integration af statlighed og folkelighed ved at gå i glemmebogen og med skolen som en serviceforanstaltning over for brugerne-forældrene- taber skolen sin funktion som ideologisk kit i staten- den riskerer at komme ud for en McDonaldisering.

• Markussen, Ingrid (1999). Handikapp och äktenskap i Norden. I Melby, Kari; Pylkkänen, Anu & Rosenbeck, Bente (Red.), Ægteskab i NOrden fra Saxo til i dag. Nordisk ministerråd. ISSN 92-893-0339-5. s. 179–189.
• Markussen, Ingrid (1999). Begær og selvkontrol -elementer i 1700-tallets kundskabsteori og pædagogik. Arr - Idéhistorisk tidsskrift. ISSN 0802-7005. s. 45–55. Vis sammendrag

  To grundlæggende begreber, begær og selvkontrol, følges i forskellige kundskabsteorier, der blev udviklet under 1700-tallet. På den en side finder vi den engelsk-franske oplysningsfilosofi, som pointerer tankeprocessens frigørelse fra den tidligere dominerende religiøse ramme. Descartes, John Lockes og Etienne de Condillacs beslægtede men forskellige kundskabsteorier vises frem. Condillac er den mest radikale af dem. I "Traite des Sensation" fra 1754, sætter han tanken på sin spids ved at beskrive en statue, som lidt efter lidt vækkes til live ved at forfatteren tilfører stauen sans efter sans. Begæret er en drivende kraft i stauens udvikling. Hans tanker fik betydning for videnskabsmænd, der interesserede sig for både vilde og stærkt handicappede. De kunne opleves som en art statuer. Den vilde dreng fra Averyon, der blev fundet år 1800 blev forsøgsobjekt for Jean Marc Gaspard Itards conddillacinspirerede undervisningsforsøg 1800-1805. Her spiller begær og selvkontrol en afgørende rolle. En helt anden tænkning repræsenterer den tyskpietistisk inspirerede nordiske pædagik under 1700-tallet. Her bliver selvkontrol et omdrejningspunkt i folkeopdragelsen ikke bare i den pietistiske tid, men også i den efterfølgende rationalistiske oplysningspædagogik. I den såkaldte hustavle med dens lydighedsregler, som fandtes som et tillæg til Luthers lille katekismus, kulminerede kirkens disciplinerende pædagogik. Hustavlen gennemgik, hvordan husets medlemmer havde at forholde sig til hinanden og til de kirkelige og politiske øvrigheder. Hustavlen blev i Danmark erstattet af en pligtlære, der fra 1791 indgik i biskop Balles Lærbog, der afløste Pontoppidans katekismeforklaring fra 1737. Rationalisternes interesse for pligtlære skyldes formentlig deres begejstring for stoisk moralfilsofi. I den samtidige industriskolepædagogik blev selvkontrol et vigtig del af tidens bondeopdragelse. At være industriøs betød at være driftig og selvstændig, men bevidst om de begrænsede rammer der var for egen handlefrihed. I dag er vi så præget af ideerne om selvkontrollens betydning at vi vanskeligt kan forestille os et samfund og en skole uden de grundlæggende ideer som vi møder igennem 1700-tallets tænkning.

• Markussen, Ingrid (1998). "For børn, der ikke kan følge den almindelige undervisning". Noget om de to første årtier af specialundervisningens 50-årige historie. I Wass, Ingrid (Red.), En specialpædagogisk verden. Festskrift til Birgit Kirkebæk. Dansk psykologisk Forlag. s. 120–129.
• Markussen, Ingrid (1997). Skoleprotokollen fortæller, Det store i det små. Lokalhistorisk Afdeling, København, Odense Universitetsforlag, Campusvej 55, 5230 Odense M.. ISSN 87-88510-04-2. s. 327–347.
• Markussen, Ingrid (1997). Den nordiske skolemodel. I Tveit, Knut (Red.), Streiftog i historisk og komparativ pedagogikk. Artikkelsamling utgitt i forbindelse med Torstein Harbos 70-årsdag. Pedagogisk forskningsinstitutt. UiO.
• Markussen, Ingrid (1997). Handikapp och äktenskapspolitik i NOrden. Handicap og samfund. ISSN 0907-8738. 1. Vis sammendrag

  Indlæg på den tredje nordiske handicapkonference i Helsingfors 1996. Foredraget følger den nordiske-mest dansk-norske- ægtenskabspolitik fra reformationen til idag. Speciel opmærksomhed vies den danske teologen og naturretsmanden Niels Hemmingsens ægtenskabspolitik forud for den første protestantiske ægteskabslov i 1582.

• Markussen, Ingrid (1996). "En fornumstig Quinde. " Mandens opdragelse af kvinden. I Hjort, Karen; Ilsøe, Grethe & Kragelund, Minna (Red.), Bur. ARKI.Varia. ISSN 87-89409-07-8.
• Markussen, Ingrid (1988). Danning i kristen tro og pædagogik - nogle linjer fra antikken til vår tid. I Hustad, Rolf Oddbjørn (Red.), "Å ta bolig i seg selv". Perspektiver på danning. NLA-Forlaget. ISSN 82-7468-065-0. s. 8–26.

Se alle arbeider i Cristin

• Markussen, Ingrid Margareta (2019). Sagens sande Beskaffenhed". Ludvig Reventlows skolereform på Brahetrolleborg 1783-1801, set i lyset af en forældreklage. Syddansk Universitetsforlag. ISBN 9788740832181. 447 s.
• Kristeva, Julia; Johnsen, Berit Helene; Engebretsen, Eivind & Markussen, Ingrid (2008). Brev til presidenten om mennesker med funksjonshemning. Cappelen Damm Akademisk. ISBN 978-82-02-24928-1. 106 s.
• Markussen, Ingrid; Braad, Karen B.; Larsen, Christian; Nørr, Erik & Skovgaard-Petersen, Vagn (2005). - for at blive en god lærer. Seminarier i to århundreder. Syddansk Universitetsforlag. ISBN 87-7838-929-1. 449 s.
• Markussen, Ingrid & Telste, Kari (2005). Bilder av den gode oppveksten gjennom 1900-tallet. Novus Forlag. ISBN 9788270994076. 227 s.
• Markussen, Ingrid & Telste, Kari (2005). Den gode oppveksten. Novus Forlag. 180 s.
• Markussen, Ingrid & Telste, Kari (2005). Bilder av den gode oppveksten gjennom 1900-tallet. Novus Forlag. ISBN 8270994073. 227 s.
• Markussen, Ingrid (2004). The role of schools and education from the 16th to the end of the 18th century. Walther De Gruyter GMBH & Co. 10 s. Vis sammendrag

  Artiklen omhandler de nordiske sprogs udvikling og skolens rolle for udbredelse af læse-og skrivefærdighed. Bogværker indgår i en serie: Handbücher zur Sprach- und Kommunikationmswissenschaft. Hovedredaktør er prof. Oskar Bandle, Zürich

• Markussen, Ingrid (2004). En dansk læreruddannelse etableres. Universitetsforlaget i Odense. 110 s. Vis sammendrag

  Manuskriptet er første del af en bog om dansk læreruddannelse fra 1791- frem til i dag. Første del omhandler perioden 1791-1830.

• Markussen, Ingrid (2003). Lærerens verden. Gyldendal Uddannelse. ISBN 87-00-47588-2. 460 s. Vis sammendrag

  Bidraget til bogen er en fordanskning af den norske tekst som er forfattet af Gunn Imsen. Norske eksempler er erstattet eller suppleret med danske tilsvarende og norske læreplaners udvikling er suppleret med dansk lærebogsudvikling.

• Markussen, Ingrid (2003). "Å bli det du er". Oppvekst - Identitet - Kontekst. IKS. 147 s. Vis sammendrag

  Bogen er en seminarrappport fra et IKS-seminar i Berlin 10.-14. november 2001. Rapporten kan lastes ned fra nettet under IKS forskning- instituttprosjekter. Seminaret tema henviser ligesom bogens titel til IKS-projektet "Å vokse opp", som er Forskningsrådets store satsning på en humanistisk barndoms- og ungdomsforskning ved UiO. I bogen viser forskningsmiljøet ved IKS sin interesse for og kompetence på barndoms-og ungdomsforskningsområdet. Bogen indholder artikler om f.eks. Reinhart Kosellecks tidsteori, som er en fælles teoretisk ramme for det tærfaglige Oppvekstprosjekt, endvidere artikler om unge muslimske kvinder i norsk uddannelsessystem, religionsundervisning i Norge og Tyskland anno 2001, identitet i en pluralistisk tid, venskabet hos Aristoteles og nogle historiske paralleller, tilnærmninger til barndomshistorien, identitetsproblematik i næringslivet, forestillinger om renhed og uskyld i viktoriatidens barndomsideologi, opdragelse af koptiske barn i London m.v.

• Markussen, Ingrid (2003). IKS - Grundtvig og det humboldske universitetsideal. IKS. 10 s.
• Markussen, Ingrid (2003). IKS - Grundtvig og det humboldtske universitetsideal. IKS. 10 s. Vis sammendrag

  Artikelen, som er et indlæg på et IKS-seminar i Berlin 10.-14. november 2001, viser sammenhængen mellem de humboldtske dannelsesidealer i begyndelsen af 1800-tallet og den inspiration som Grundtvig fik til sit eget dannelsesprogram efter at han havde besøgt Cambridge i 1828 og oplevet tværfaglighed og fellowshiptradition.

• Krogseth, Otto & Markussen, Ingrid (2003). "Identitet i en pluralistisk kultur." Berlinrapporten(Nettutgave 2003-IKS). IKS. 24 s.
• Markussen, Ingrid (2003). Dannelsessyn og drivkræfter bag enhedsskolens fremvækst. Rune Slagstad, Ove Korsgaard, Lars Løvlie. ISBN 82-530-2549-1. 27 s. Vis sammendrag

  Artikelen omhandler den danske skoles strukturelle udvikling fra midt i 1800-tallet frem til idag med fokus på det dannelsessyn som eksamensskole og mellemskole kommer til presse frem i folkeskolen, og den modstand som denne udvikling vækker. Statens interageren med folkelige og lokale kræfter ses i lyset af Thomas Højrups statsteori og interpellationsbegreb.

• Markussen, Ingrid (1995). "Til Skaberens Ære, Statens Tjeneste og Vor Egen Nytte". Pietistiske og kameralistiske ideer bag fremvæksten af en offentlig skole i landdistrikterne i 1700-tallet. Odense Universitetsforlag. ISBN 87-7838-097-9. 1. 340 s. Vis sammendrag

  Disputats om de religiøse og økonomiske ideer som prægede dansk-norsk 1700-talssamfund, ligesom de initiativer, der blev taget for at fremme en mere oplyst befolkning gennem nye skolelove. Bogen går ind i både lovgivningsmaterialet og den pædagogiske litteratur, og ser derefter på, hvordan ideerne blev udmøntet i skolens undervisningsmateriale. Der trækkes linjer både til tysk oplysningstænkning og til gammeltestamentlig visdomslitteratur.

• Markussen, Ingrid (1988). Visdommens lænker. Landbohistorisk Selskab. ISBN 87-7526-086-7. 377 s. Vis sammendrag

  Bog, der drejer sig om forbindelsen mellem de danske landboreformer og de danske skolereformer i 1770-erne og 1780-erne, og der trækkes linjer frem til den danske skolelov i 1814.

Se alle arbeider i Cristin

• Markussen, Ingrid Margareta (2019). Pades forsvarsskrift. Skoleholder Johannes Pades forsvarsskrift den 19. maj. 1796. Gærup Skolemuseum. Fåborg. ISBN: 978-87-971273-0-8.
• Markussen, Ingrid Margareta (2017). N. F. Grundtvig og den lutherske hustavle. I Korsgaard, Ove & Schelde, Michael (Red.), På afstand. Forskydninger mellem Grundtvig og Luther. Eksistensen Akademisk. ISSN 978-87-410-0192-0. s. 81–114.
• Markussen, Ingrid Margareta (2017). Johan Ludvig Reventlow’s Masterplan at the Brahetrolleborg Estate: Cameralism in Denmark in the 1780s and 1790s. I Seppel, Marten & Tribe, Keith (Red.), Cameralism in Practice. State Administration and Economy in Early Modern Europe.. The Boydell Press. ISSN 978-1-78327-228-0. s. 203–220.
• Johnsen, Berit Helene; Engebretsen, Eivind & Markussen, Ingrid (2008). Livet bøyes i flertall - Introduksjon til "Brev til presidenten om mennesker med funksjonshemning", Brev til presidenten om mennesker med funksjonshemning. Cappelen Damm Akademisk. ISSN 978-82-02-24928-1. s. 5–40.
• Markussen, Ingrid (2007). Early history of Philanthropism (1715-1771). Constitution terms, area of practice and effect of educational reform programs in the period of enlightenment. Paedagogica Historica: International Journal of the History of Education. ISSN 0030-9230. 43.
• Markussen, Ingrid (2005). Oppositionsindlæg ved Ph.D.afhandling. Susanne Viborg:Uddannelse og social samhørighed. Udviklingen af enhedsskoler i Skandinavien, Tyskland og England. En komparativ analyse.
• Markussen, Ingrid (2004). Oppositionsindlæg ved Ph.D.afhandling, Juliane Engelhardt: De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1814. Borgerskab, foreningssociologi og statstænkning.
• Markussen, Ingrid (2004). Kultur for læring. En analyse af tekst og begreber brugt i Stortingsmelding 30.
• Markussen, Ingrid (2002). The role of School and Education from the 16th to the 18th Century. I Bandle, Oskar; Braunmüller, Kurt; Jahr, Ernst Håkon; Karker, Allan; Naumann, Hans-Peter; Telemann, Ulf; Elmevik, Lennart & Widmark, Gun (Red.), The Nordic Languages. An international handbook of the history of the North Germanic languages. Vol. 1. Mouton de Gruyter, Berlin. ISSN 3-11-014876-5.
• Markussen, Ingrid (2002). Kultur og opdragelse fra reformationstid og oplysningstid i Norge og Danmark. [Radio]. Institutt for kulturstudier : Institutt for kulturstudier. Vis sammendrag

  Et upubliceret manuskript om skole og kirkelig opdragelse af børn og voksne fra reformationen til begyndelsen af 1800-tallet. 40. s. I manuskriptet belyses den patriarkalske opdragele i den såkaldte Hustavlens verden, hvor husbonden var ansvarlig for at hustru, børn og tjenestefolk blev oplærte i den evangelsk-lutherske lære. Bruddet med den kirkelige opdragelse kommer i oplysningstiden, hvor naturretten lægges til grund for en fornuftsbaseret opdragelse, der inddrager mange andre fag end "katekismen", og hvor statens repræsentanter udtrykker en udpræget skepsis over for forældrenes evner at give børnene den opdragelse og uddannelse som ville være nødvendig for en stat i økonomisk udvikling. Resultatet ses i Danmark i form af en almen skolelov i 1814, medens den norske skole efter et par mindre revisioner må vente til 1860-erne før den bliver gennemgående reformeret.

• Markussen, Ingrid (2002). Lærerens verden. [Radio]. København : Gyldendals forlag. Vis sammendrag

  Fagligt konsulentarbejde på fordanskning af Gunn Imsen: Lærerens verden. Konsulentarbejdet består i justeringer af den norske teksten, så den svarer til danske forhold. Dette gør sig specielt gældende for historiske redegørelser for skoleloves og læreplaners udvikling i Danmark og for skolepolitisk sagsbehandling af læreplaner, skolelove etc.

• Markussen, Ingrid (2002). Familien i idehistorisk perspektiv. Vis sammendrag

  En idehistorisk belysning af nordisk ægteskabslovgivning efter reformationen frem til i dag. Fra patriarkat til dagens enslige mødre.

• Markussen, Ingrid (2002). Opdragelse til demokrati efter 1945 - i Danmark. Vis sammendrag

  Demokrati indgik i målformuleringen for dansk skole efter 1945. Men opfattelsen af hvad en demokratisk skole er var man ikke enig om i den danske skoledebatten. Frigørelse fra skolens autoritære traditioner og indførelse af en udelt skolestruktur blev for mange væsentlige ingredienser i en demokratisk opdragelse; undervisning i mellemfolkelig forståelse og fredsundervisning blev også vigtige faktorer - men hvilke værdier lå bag det nye demokratiske skolesyn?

• Markussen, Ingrid (2002). Petter Dass hustavle som tekst. Vis sammendrag

  I Petter Dass hustavlesange kan man aflæse de normer som ligger i Hustavlen. Men er det sikkert at det er Petter Dass stemme vi hører - og hvis ikke- hvis stemme er det da?

• Markussen, Ingrid (2002). Familien - kilde til selvrealisering eller samfundets lim? Vis sammendrag

  Foredraget tager udgangspunkt i Gilles Lipovetskys opfattelse af familien som et sted hvor dagens individualistiske ægtefæller kun bliver så længe de mener at ægteskabet svarer til den model for lykke som de har opstillet. På denne baggrund opridses den idehistoriske udvikling af ægteskabet i norsk-dansk patriarkalsk ægteskabslovgivning fra reformationen, over Hustavlens verden, Hegels syn på familien, som influerede nordisk ægteskabspolitik til ægtefællenes ligestilling i ægteskabet omkring 1920. Foredraget viser at opløsning af ægteskaber ikke er et nyt fænomen, men det er tidligere blevet opløst af andre årsager end i dag. Derfor er det ikke familien i sig selv, men den patriarkalske familie som er i fare i dag.

• Markussen, Ingrid (1999). Oppositionsindlæg ved dr.scient.afhandling, Institutt for specialpedagogikk UiO,vedr. Solveig Magnus Reindal: "Disability, personal autonomy and the subject - a dilemma in special needs education?". [Radio]. Institutt for specialpedagogikk, UiO : Det utdanningsvitenskapelig fakultet, UiO.
• Markussen, Ingrid (1999). Oppositionsindlæg ved fil.dr.afhandling, Ingrid Olsson, Linköping Universitet: "Att vara lytt i Linköping på 1800-talet". [Radio]. Universitetet i Linköping, Sverige : Tema Hälsa och samhälle, Universitetet i Linköping.
• Markussen, Ingrid (1999). Oppositionsindlæg ved dr.scient.afhandling: Berit H. Johnsen:"Et historisk perspektiv på ideene om en skole for alle. Rekonstruksjon av sentrale tanker og tradisjoner med basis i Erik Pontoppidans og Ole Vigs pedagogiske tekster". [Radio]. Institutt for specialpedagogikk, UiO : Det utdanningsvitenskapelige fakultet, UiO.
• Markussen, Ingrid & Kirkebæk, Birgit (1999). Ugekursus med foredrag under titelen: Handicap, uddannelse og samfund- historiske og idehistoriske perspektiver på dagens specialundervisning. [Radio]. Danmarks Lærerhøjskole, København : Institut for psykologi og specialpædagogik.
• Markussen, Ingrid (1999). Humanistiske perspektiver på NFRs velfærdsprogram. [Radio]. Norges Forskningsråd, Stensberggata 26, St. Hanshaugen : Norges forskningsråd. Vis sammendrag

  Sammen med prof. Liv Emma Thorsen, indlæg på programstyremøde i Norges forskningsråd.

• Markussen, Ingrid (1999). Oppositionsindlæg ved dr.philos.afhandling: Dagrun Skjelbred:..."de umistelige Bøger". En studie av den tidlige norske abc-tradisjonen. [Radio]. UiO : Hf-fakultetet.
• Markussen, Ingrid (1999). Siraks visdomsord og Siraks betydning for undervisning og opdragelse i Danmark-Norge i 1700-tallet. [Radio]. UiO : HF-forskningsdagene. Vis sammendrag

  Foredraget drejer sig om det paradoksale forhold at oplysningspædagogikken benyttede sig af gammeltestamentlige visdomsord både i læse-og skriveindlæring. Foredraget prøver på at give en forklaring.

• Markussen, Ingrid (1998). Kundskabens træ. Vis sammendrag

  Forelæsningen drejer sig om John Lockes og Etienne de Condillacs kundskabsteori og dens konsekvenser for synet på handicappede og på behandling og undervisning af handicappede i 1700-tallet. Condillacs værk fra 1754 Traite de sensation gennemgås på baggrund af den svenske idehistoriker Christina Quarfoods disputats: Condillac, statyn och barnet, Göteborg 1998 og konsekvenserne af Condillacs tænkning sættes i forbindelse med behandlingen af den såkaldt vilde dreng fra Aveyron år, som blev fundet år 1800.

• Kirkebæk, Birgit & Markussen, Ingrid (1997). Diskurs, diagnose og konstruktion. Foucaltinspireret handicaphistorisk forskning i Norden. Canter for handicaphistorisk Forskning,Danmark lærerhøjskole, København.
• Kirkebæk, Birgit & Markussen, Ingrid (1997). Diskurs, diagnose og konstruktion. Center for Handicaphistorisk Forskning, Danmarks Lærerhøjskole. ISSN 87-7777-068-4. Vis sammendrag

  Rapport fra nordisk seminar om Foucaultinspireret forskning med relation til handicaphistorisk forskning. Blandt deltagerne: Arne Brink Lund: Om logos og etos hos Foucault og Habermas, Jan Froestad: Politisk-økonomisk modernisering og utviklingen av en organisert handikapomsorg i Skandinavia i forrige århundre; Åsa Bergenheim: Barnet, libido och samhället; Henning Kirke: Da alderen blev en diagnose; Edith Mandrup Rønn: Hvordan glemmer man Foucault?; Bjørn Hamre: Wilhelm Frydendahl - en modig patient; John Krejsler: Individualitetens billeder: Birgit Kirkebæk: Ø-anstalten Livø.

Se alle arbeider i Cristin