Faglige interesser
- Nordisk idéhistorie
- Opplysningstiden
- Historieteori og historiefilosofi
- Temporalitet og historiografi
- Tidlig moderne klimateorier og miljøtenkning
Jeg forsker i, hvordan forestillinger om Norden har udviklet sig i samspil med idéer om tid, historie og fremskridt fra ca. 1750-1800.
Går fremskridt hurtigere eller langsommere højt mod nord? Var Norden mon mere frugtbar før i tiden, eller kan den opdyrkes til nye højder? Kan man lære af erfaringer fra varmere egne, eller gælder der andre spilleregler i denne del af verden? Fryser kulden dens indbyggere fast i gamle vaner, eller tvinger de barske forhold dem til at være mere opfindsomme? Er det dér menneskeheden er kommet fra eller vandret hen for at dø – eller måske for at forløse sit iboende potentiale?
Det var spørgsmål, som optog en bred vifte af (natur)historikere, filosoffer, opdagelsesrejsende, konger og embedsmænd i oplysningstiden. Med særligt fokus på Danmark-Norge (herunder Island) undersøger jeg, hvordan de var med til at omtolke Norden og udfordre og formulere nye forståelser af tid og historie. Dermed søger jeg at bidrage til en større forståelse af, hvordan historie og klima i denne tid blev set som uløseligt forbundne størrelser, og hvad vi kan lære af det i dag, hvor klimakrisen rokker ved vores tidslige kategorier og fremtidstro.
Bakgrunn
- Master i idéhistorie og religionsvitenskap fra Aarhus Universitet med originalspråkstudier i norrønt språk og litteratur. Uteksaminert i juni 2022 med avhandlingen “Sprogets renhed og historiens gang: en komparativ undersøgelse af Arngrímur Jónssons Crymogæa (1609) og Eggert Ólafssons Reise igiennem Island (1772) som indlæg i den ’uafbrudte islandske sprogrøgtsdebat’”.