Leksjon 11. Å uttrykke eierforhold

11.1 Setninger om eierforhold med to partisipanter

Konstateringer

1) Tu knihu si vezmu.	Jeg tar den boken.
2) Jan dostal práci na stavbě.	Jan fikk arbeid på en byggeplass.
3) Dělníci dostávají mzdu.	Arbeiderne får lønn.
4) Nechali si dům na venkově i byt ve městě.	De beholdt både huset på landet og leiligheten i byen.
5) Takhle ztratíme poslední vhodnou příležitost.	På denne måten mister vi den siste passende anledningen.
6) Takové země nepřijímají zahraniční hospodářskou pomoc.	Slike land tar ikke imot utenlandsk økonomisk hjelp.
7) Cestující získali značné výhody.	Passasjerene oppnådde betraktelige fordeler.
8) Zůstali v cizím městě bez peněz.	De ble igjen i en fremmed by uten penger.

Leddspørsmål

9) Kdo má ten časopis – Vzal si ho Karel.	Hvem har tidsskriftet? – Karel har tatt det.
10) Co jsi tam dělal? – Bral jsem si nějaké věci.	Hva gjorde du der? – Jeg tok noen ting.
11) Kde bydlíš? – Dostal jsem nový byt v Praze.	Hvor bor du? – Jeg har fått en ny leilighet i Praha.
12) Kde pracujete? – Našel jsem si práci v továrně.	Hvor arbeider De? – Jeg har funnet meg arbeid på en fabrikk.
13) Kde jsou ty knihy? – Nechala si je Marie.	Hvor er bøkene? – Marie har beholdt dem.
14) Co je nového? – Získali jsme zajímavé informace.	Hva er nytt? – Vi har fått tak i noen interessante opplysninger.

Ja/nei-spørsmål

15) Máš ten dopis? – Ne, nedostal jsem ho.	Har du brevet? – Nei, jeg har ikke fått det.
16) Ztratil jsi klíč? – Ano, ale kamarádi ho našli.	Har du mistet nøkkelen? – Ja, men vennene mine fant den.
17) Budeš předsedou? – Ne, tu funkci nepřijmu.	Blir du formann? – Nei, jeg vil ikke ta på meg det vervet.
18) Bude to těžké? – Nebude to bez problémů.	Blir det vanskelig? – Det blir ikke uten problemer.

11.1.2 Forklaringer

Semantisk struktur

Setningene ovenfor uttrykker et forhold mellom to partisipanter. Forholdet vises som et eierforhold: noen eier noe, erverver noe, eller er utstyrt med noe. Det possessive predikatet (Poss) kan ha trekk av en statisk situasjon (Stat), en dynamisk situasjon (Dyn), eller en prosess der noen håndterer eller bruker noe (Oper).

NF Poss stat innebærer at man kan spørre "Hva skjedde?": Bratr má peníze. Eva je bez peněz. Se også 9), 15) og 18

NF Poss dyn svarer på spørsmålet "Hva skjedde?" men ikke "Hva gjorde NN?": Bratr dostal/našel peníze. Bratr ztratil peníze/zůstal bez peněz. Se også 2), 3), 5), 8), 11), 15) og 16).

NF Poss oper svarer på spørsmålet ”Hva gjorde NN?”: Bratr si vzal peníze. Pavel si našel práci. Přijali hospodařskou pomoc. Se også 1), 6), 9), 10), 12) og 17.

det refleksive pronomenet si bestemmer fortolkningen: Bratr našel peníze (Dyn) – Bratr si našel peníze (Oper).
noen elementer kan være tvetydige; de kan være enten Dyn eller Oper: Bratr získal peníze – Broren mottok penger med eller uten egen innsats. Eva si ty peníze nechala – enten er hun den som fortsatt oppbevarer dem, eller hun har satt seg i besittelse av dem.

Tsjekkisk og norsk

1) Både tsjekkiske og norske enkeltverb kan ha flere betydninger, avhengig av hvilke mønstre de inngår i:

Vzal jsem ten kámen – jeg tok den i hånden, grep den = NF V NF oper

Vzal jsem si peníze – jeg tok dem i min besittelse = NF Poss oper

Našel jsem tu ulici. Našel jsem tu knihu na stole – jeg fant, oppdaget det = NF Ment dyn/oper

Našel jsem peníze – jeg fant noe som var gjenglemt eller etterlatt

2) Akkusativ av tsjekkiske personlige pronomen tilsvarer ofte de norske ”den” og ”det”:

Kdo má ten časopis – Vzal si ho Karel – Karel har tatt det.

Máte knihu? – Našel jsem ji – Jeg har funnet den.

Men: Kde potkala toho muže? – Viděla ho na ulici – Hun så ham på gaten.

Kam vzal dívku? – Vzal ji do auta– Han tok henne inn i bilen.

ho refererer altså til substantiv i maskulinum og ji til substantiv i femininum helt uavhengig av om disse betegner personer eller ting. Denne bruken av personlige pronomen kjenner vi fra nynorsk.

Tsjekkisk pluralis minner imidlertid mer om norsk:

Kde jsou ty knihy? – Nechala si je Marie – Marie har beholdt dem.

Kde jsou sestry? – Viděl je ve škole. – Han så dem på skolen.

Morfosyntaktiske mønstre

I dette avsnittet representeres de semantiske ”eierstrukturerene” av disse mønstrene:

Snom mít f3

Sakk

mít 1/2/3

Cestující mají značné výhody. Kdo má ten dopis?

Máš práci? Nemáme peníze.

(Se mere om mít i leksjon 3.1.)

Andre verb av mít-typen:

vzít si, vzal si, vezme si < brát si něco/ někoho. Se 1), 9) og 19) (OBS! vzít si někoho – gifte seg med noen)

dostat, -al, -ane < dostávat něco. Se 2), 3), 11) og 15.

nechat si < nechávat si něco/někoho. Se 4) og 13).

ztratit < ztrácet něco/ někoho. Se 5) og 16).

přijmout, přijal, přijme < přijímat něco/ někoho. Se 6).

získat < ziskávat něco/ někoho. Se 7) og 14).

najít si, našel si, najde si < nacházet si něco/ někoho. Se 12) og 16).

Snom být 3

bez Sgen

být 1/2/3

Karel je bez peněz.

Byli jsme bez auta. Se også 18)

Andre verb av být-typen:

zůstat, zůstal, zůstane < zůstávat bez něčeho/někoho. Se 8).

Morfemstruktur: personlige pronomen i akkusativ

I noen setninger i dette avsnittet står personlige pronomen i stedet for Sakk.

Tabellen viser nominativ- og akkusativformene av personlige pronomen:

nominativ	akkusativ
já	mě
ty	tě
on	ho
ona	ji
my	nás
vy	vás
oni, ony	je

Tabellen viser kun de trykksvake formene av akkusativ. Flere former presenterer vi i avsnitt 11.5.

Akkusativ av kdo og co er koho og co.

Ordstilling

Akkusativformene ho, ji og je (av de personlige pronomenene on, ona, oni, ony) er trykksvake. Hvis de forekommer sammen med andre trykksvake ord (f.eks. se og si og former av hjelpeverbet být, se leksjon 2.4 og leksjon 3.2), styres ordstillingen av denne regelen:

første trykksterke ord eller frase

hjelpeverb

personlig pronomen i akkusativ

resten av setningen

Nedostal

jsem

ve škole.

Nechala

ji.

Vzal