13.3.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
| 1) Přátelé mu zachránili život. | Vennene reddet livet hans. |
| 2) Včas utekl a zachránil se. | Han flyktet i tide og reddet seg. |
| 3) Schoval se a zachránil si život. | Han gjemte seg og reddet livet sitt. |
| 4) Ten člověk se zabil. | Mannen slo seg ihjel. |
| 5) Umyla a oblékla svoje malé sourozence. | Hun vasket og kledde på småsøskenene sine. |
| 6) Sousedovy děti se navštěvují s našimi chlapci. | Naboens barn og guttene våre besøker hverandre. |
| 7) Zlato si schovali na neznámém místě. | De gjemte gullet på et ukjent sted. |
| 8) Pavel a Eva se neviděli. | Pavel og Eva så hverandre ikke. |
Leddspørsmål
| 9) Co se stalo? – Zabili je vojáci. | Hva skjedde? – Soldatene drepte dem. |
| 10) Co si oblékneš? – Černé šaty. | Hva tar du på deg? – Svarte klær. |
| 11) Kdo ti to dal? – Nikdo, koupil jsem si to. | Hvem har gitt deg det? – Ingen, jeg har kjøpt meg det. |
| 12) Kam jsi dal ty věci? – Uložil jsem si je do skříně. | Hvor har du lagt de tingene? – Jeg har lagt dem i skapet. |
| 13) Odkud máte ty knihy? – Přinesl jsem si je z knihovny. | Hvor har du bøkene fra? – Jeg har hatt dem med fra biblioteket. |
| 14) S kým jste se tam setkali? – Se svými přáteli. | Hvem møtte dere der? – Vennene våre. |
Ja/nei-spørsmål
| 15) Máš čas? – Ne, oblékám se. | Har du tid? – Nei, jeg driver og kler på meg. |
| 16) Umyl sis ruce a obličej? – Umyl jsem se celý. | Har du vasket hender og ansikt? – Jeg har vasket hele meg. |
| 17) Neviděl jsi ji? – Ne, ale viděl jsem se s jejími sestrami. | Så du henne ikke? – Nei, men søstrene hennes og jeg så hverandre. |
| 18) Znáš moje rodiče? – Ne, s tvými rodiči se neznám. | Kjenner du foreldrene mine? – Nei, vi kjenner hverandre ikke. |
| 19) Znal jsi to slovo? – Našel jsem si ho ve slovníku. | Kunne du det ordet? – Jeg fant det i ordboken. |
13.3.2 Forklaringer
Semantisk struktur
Det refleksive pronomen se i akkusativ erstatter de "vanlige" personlige pronomenene når både subjekt-NF og den NF, som ikke er subjekt, refererer til én og samme person:
|
NF V NF oper/kaus |
|
| Matka mě umyla. ~ | Pavel se myje. |
| Mor vasket meg. | Pavel vasker seg. |
| Sestra je oblékla. ~ | Děti se oblékly. |
| Søsteren kledde på dem. | Barna kledde på seg selv. |
| Zabili ho vojáci. ~ | Ten člověk se zabil. |
| Soldatene drepte ham. | Mannen slo seg ihjel. |
|
NF ment |
|
| Viděli jsme tě. | Viděl jsem se v zrcadle. |
| Pavel je dobře zná. | Já se dobře znám. |
- Temmelig ofte signaliserer bruken av se at NF, som ikke er subjekt, er fjernet fra predikatet. En setning med to partisipanter endres altså til en setning med én partisipant. De to typene refleksivitet kan være vanskelige å skille fra hverandre:
|
NF V NF kaus |
NF V dyn/ag |
| Schovali nás v domě. | Schoval jsem se v domě. |
| De gjemte oss i et hus. | Jeg gjemte meg i et hus. |
| Zachránila je nějaká cizí loď. | Loď se potopila, ale cestující se zachránili. |
| De ble reddet av en fremmed båt. | Båten sank, men passasjerene reddet seg/ble reddet. |
| Někdo ho zabil. | Pavel se zabil v autě. |
| Noen slo ham ihjel. | Pavel blev drept i bilen/ tok livet av seg i bilen. |
se brukes også i setninger der subjektet og de NF, som ikke er subjekt, kan byttes om, og der predikatet gjelder begge veier (dvs. der det er resiprokt):
| Pavel neviděl Evu a Eva neviděla Pavla. | = Pavel a Eva se neviděli. |
| Pavel og Eva så hverandre ikke. | |
| Já znám vás a vy znáte mě | = My se známe. |
| Vi kjenner hverandre. |
Det refleksive pronomen i dativ si erstatter det ikke-refleksive personlige pronomenet (se Leksjon 11.4), når subjektets nytte, gavn eller interesser tilgodeses; når subjektet oppfører seg ”egoistisk”:
| Zachránili mu život. | Zachránil si život. |
| De reddet livet hans. | Han reddet livet sitt. |
| Schovali nám oběd. | Schovali si zlato na neznámém místě. |
| Maminka mu myla ruce. | Honzík si myl ruce. |
| Mor vasket hendene hans. | Jan vasket hendene sine. |
| Klíče jsem jim dal na stůl. | Klíče jsem si dal do kapsy. |
| Uložili nám věci do skříně. | Uložili jsme si věci do skříně. |
| Položím ti to sem. | Položil jsem si to sem. |
Tsjekkisk og norsk
1. Ofte, men ikke alltid, tilsvarer det tsjekkiske si (på samme måte som dativformene av ikke-refleksive personlige pronomen) norske possessive (ikke refleksive) pronomener:
Dal jsem si peníze do kapsy. – ”Jeg la pengene i lommen min.”
Zlato si někde schovali. – De gjemte gullet sitt et eller andet sted. (Den tsjekkiske setningen kan også oppfattes som "De gjemte i egen interesse gullet et eller andet sted.")
Obléknu si černé šaty. – Jeg tar på meg svarte klær.
2. Leg merke til at se brukes i alle grammatiske personer:
| Oblékám se. | Jeg kler på meg. |
| Oblékáš se. | Du kler på deg. |
| Obléká se. | Han/Hun kler på seg. |
osv.
4. Tsjekkisk har ikke noe spesialisert resiprokt pronomen som norsk “hverandre”: Viděli jsme se. – “Vi så hverandre.”
Morfosyntaktiske mønstre
De resiproke transitive forholdene representeres av to typer mønstre ("Vf refl" betyr refleksivt finitt verb, dvs. verb med se):
|
Snom + Snom Vf refl pl Vf refl pl |
|
Pavel a Eva se neviděli. Já a ty se známe. Neznali jsme se. |
|
Snom Vf refl 3 s Sinstr Vf refl 1/2/3 |
|
Pavel se neznal s Evou. Eva se setkala se svými přáteli. Viděli jsme se s ní v divadle. |
Mange (men ikke alle) verb av denne typen har alternative representasjoner med et ikke-refleksivt verb og akkusativ:
| vidět > uvidět se s někým | vidět > u- někoho |
| znát se > -- s někým | znát > někoho |
| potkat < potkávat se s někým | pokat < potkávat někoho |
Men: setkat < setkávat se s někým
Ordstilling
Verb med se eller si kan ha to ulike morfosyntaktiske arrangementer i 2. person singularis preteritum:
Enten: både hjelpeverbet jsi og se/si som separate ord:
Zachránil jsi se. Umyl jsi se? Uložil jsi si věci do skříně? Umyl jsi si ruce?
Eller: hjelpeverbet jsi og se/si blir ett ord. se eller si utgjør første delen av ordet; jsi er redusert til s:
Zachránil ses. Umyl ses? Uložil sis věci do skříně? Umyl sis ruce?
Morfemstruktur: possessive pronomen i instrumentalis pluralis
Formene er oppført i leksjon 13.5.
