14.1.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
| 1) Bylo osm hodin ráno. | Klokken var åtte om morgenen. |
| 2) Zítra bude osmého března. | I morgen er det åttende mars. |
| 3) Je rok 2012. | Det er år 2012. |
| 4) Brzo bude jaro. | Det blir snart vår. |
| 5) Tenkrát bylo léto, byl červenec. | Den gang var det sommer, det var juli måned. |
| 6) Byl poslední týden února. | Det var den siste uken i februar. |
| 7) V poledne je brzo a večer bude pozdě. | Midt på dagen er for tidlig, og om kvelden er for sent. |
Leddspørsmål
| 8) Co je dnes? – Pondělí. | Hvilken dag er det i dag? – Mandag. |
| 9) Který den byl včera? – Byla neděle. | Hvilken dag var det i går? – Det var søndag. |
| 10) Kolikátého je dnes? – Sedmého března. | Hvilken dato er det i dag? – Sjuende mars. |
| 11) Kdy bylo prvního? – V pátek. | Når var den første? – På fredag. |
| 12) Který je teď měsíc? – Máme březen. | Hvilken måned er det nå? – Det er mars. |
| 13) Kolik je teď hodin? – Je půl druhé. | Hvor mye er klokken nå? – Den er halv to. |
| 14) Kolik máš hodin? – Čtvrt na dvě. | Hvor mye er klokken? – Kvart over ett. |
Ja/nei-spørsmål
| 15) Máš čas? – Ne, je pozdě. | Har du tid? – Nei, det er for sent. |
| 16) Je tři čtvrtě na deset? – Je přesně za deset minut deset. | Er klokken kvart på ti? – Den er nøyaktig ti minutter på ti. |
| 17) Byla včera středa nebo čtvrtek? – Středa. | Var det det onsdag eller torsdag i går? – Onsdag. |
| 18) Bylo v sobotu prvního? – Ne, druhého. | Var det den første på lørdag? – Nei, den andre. |
| 19) Je příští středa svátek? – Ano, ve středu je svátek. | Er neste onsdag helligdag? – Ja, det er helligdag på onsdag. |
14.1.2 Forklaringer
Uttale og rettskrivning
Grunntallene sedm (sju) og osm (åtte) har to stavelser: [se-dm], [os-sm]. I den siste stavelsen er m stavelsesdannende (se leksjon 3.1.2). I dagligtale uttales de to tallordene med vokalen u i stedet for stavelsesdannende m: [sedum], [osum].
Semantisk struktur
Setningene ovenfor angir tiden ved å referere til en bestemt tid og navngi en passende tidsenhet (fra kalenderen eller klokken). Tidsreferansen kan være eksplisitt – som med ordet zítra i setning 2), brzo i setning 4), tenkrát i setning 5), co i setning 8), včera i setningene 9) og 17), dnes i setning 10), kdy i setning 11), teď i setningene 12) og 13), v sobotu i setning 18) og příští středu og ve středu i setning 19). Tidsreferansen kan også være implicit og altså ikke representert med noe ord, men bare underforstått ut fra situasjonen – som i de øvrige eksemplene.
Tidsenhetene fra kalenderen eller klokken kan ha hvilket omfang som helst: et kvarter, en time, en dag, en dato, en måned, en årstid, et år.
Strukturen består av to komponenter: et tidsuttrykk (tid), som fungerer som ”subjekt” og et kalender- eller klokkeuttrykk (kalender/klokke). Den semantiske formelen er altså: Tid Kalender/Klokke.
Tsjekkisk og norsk
Der er stor forskjell på hvordan man angir klokkeslett på tsjekkisk og norsk:
| Je pět (hodin). | Den er fem. /Klokken er fem. |
| Jsou dvě (hodiny). | Den er to. /Klokken er to. |
| Je jedna (hodina) a pět (deset) … minut. | Klokken er fem (ti) minutter over ett. |
| Je za pět (deset) … minut jedna (hodina). | Klokken er fem (ti) minutter på ett. |
| Je čtvrt na dvě. | Klokken er kvart over ett. |
| Je čtvrt na dvě a pět minut. | Klokken er tjue minutter over ett. |
| Je půl druhé. | Klokken er halv to. /Den er halv to. |
| Je za deset minut půl druhé. | Klokken er tjue minutter over ett. |
| Je tři čtvrti/čtvrtě na dvě. | Klokken er kvart på to. |
| Je tři čtvrti/čtvrtě na dvě a pět minut. | Klokken er ti minutter på to. |
| Je za deset minut dvě. | Klokken er ti minutter på to. |
Legg særlig merke til uttrykk som Je čtvrt na dvě, hvor man på tsjekkisk tenker ”framover mot den påbegynte timen", mens man på norsk forholder seg til den siste hele timen (Klokken er kvart over ett).
Tsjekkisk bruker ordenstall, ikke grunntall, i uttrykk med půl (halv): Je půl druhé. Se på morfosyntaktiske mønstre nedenfor.
Når tall ord inngår i subjektet påvirkes hele den tsjekkiske setningens struktur (for eksempel Je pět hodin. versus Jsou dvě hodiny.) Dette behandles utførlig i leksjon 16.1.
Datoer: 8. března 2012 (osmého března dva tisíce dvanáct). I brev og lignende skrives dne 8. 3. 2012.
Morfosyntaktiske mønstre
A.
Tid Kalender/Klokke-setningene med implisitt tidsuttrykk representeres av disse mønstrene:
| Snom být f3 |
| tider på døgnet | Je den/ noc /ráno /večer /poledne. |
| ukedager | Je pondělí/ úterý /středa /čtvrtek/ pátek/ sobota/ neděle. |
| måneder | Je leden/ únor/ březen/ duben/ květen/ červen/ červenec/ srpen/ září/ říjen/ listopad/ prosinec. |
| årstider | Je jaro/ léto/ podzim/ zima. |
| helligdager | Jsou svátky/ vánoce/ … (oftest i pluralis) |
| år | Je rok 1982. |
| hele timer | Je/byla/bude jedna hodina. |
| Jsou/byly/budou dvě/tři/čtyři hodiny. | |
| Je/bylo/bude pět/ šest/ sedm/ osm/ devět/ deset/ jedenáct/ dvanáct hodin. | |
| halve timer | Je/bylo/bude půl jedné /druhé/ třetí/ čtvrté/ páté/ šesté/ sedmé/ osmé/ deváté/ desáté/ jedenácté/ dvanácté … |
| kvarter | Je čtvrt/ tři čtvrti/ čtvrtě na jednu/ dvě/ tři. |
| Snom Sgen být f3 |
| Når større enheter deles i mindre enheter: |
Je začátek/konec léta. Byl konec roku 1980. Je první/poslední týden února. |
| Num orden gen S måned gen být f3 sg N |
| Bylo druhého srpna. |
| datoer: | Je prvního/ druhého/ třetího/ čtvrtého/ pátého/ šestého/ sedmého/ osmého/ devátého/ desátého/ jedenáctého/ dvanáctého/ třináctého/ čtrnáctého/ patnáctého/ šestnáctého/ sedmnáctého/ osmnáctého/ devatenáctého/ dvacátého/ dvacátého prvního/ dvacátého druhého/ dvcátého třetího/ dvacátého čtvrtého/ dvacátého pátého/ dvcátého šestého/ dvacátého sedmého/ dvacátého osmého/ dvacátého devátého /třicátého/ tricátého prvního. |
Ordenstall fra 21 og oppover kan enten bestå av to ord: dvacátého prvního, dvacátého druhého osv. eller være et enkelt, sammensat ord jedenadvacátého, dvaadvacátého osv. (Legg merke til bindebokstaven -a- ). Třicátého har kun denne ene formen.
|
Adv být f3 sg N |
| Je/bylo/bude brzo/pozdě. |
B.
Det eksplisitte tidsuttrykket i Tid Kalender/Klokke-setninger representeres av disse uttrykkene:
| Adv |
| Dnes je pondělí. Včera bylo dvacátého ledna. Teď je půl druhé. Tenkrát bylo léto. |
dnes / zítra / včera / teď / tentokrát / tenkrát
| Sakk attribut akk |
| Minulou středu bylo třetího dubna. Příští sobotu bude sedmnáctého dubna. Tuto středu bude sedmnáctého dubna. |
Ukedager med attribut
| Sgen |
| Dvacátého ledna je brzo. |
Datoer
| v Sakk |
| V pondělí je dvacátého března. Ve středu bude čtrnáctého. V jednu hodinu bude pozdě. V pět hodin je brzo. V poledne je brzo. |
Ukedage, timer og poledne
| v Slok |
| V létě/v zimě je pozdě. V roce 1992 bylo brzo. V lednu/v únoru/v březnu/v dubnu/v květnu/v červnu/ v červenci/ v srpnu/ v září/v říjnu/v listopadu/ v prosinci bude pozdě. |
noc, léto, zima, rok og måneder
| Na jaře bylo pozdě. |
| na Slok |
kun jaro
| Na podzim je brzo. |
| na Sakk |
kun podzim
Morfemstruktur: ukedager og måneder
pondělí, úterý er N-substantiver som nádraží. (De brukes imidlertid sjelden utenfor nominativ og akkusativ; da foretrekkes bøyde former av de alternative uttrykkene pondělek og úterek).
středa, sobota er harde F-substantiver og bøyes som žena.
neděle er et mykt F-substantiv som bøyes som růže.
čtvrtek, pátek er MI-substantiver og bøyes som hrad, unntatt i genitiv hvor čtvrtek har endelsen -a: čtvrtka.
leden, únor, březen, duben, květen, červen, srpen, říjen, listopad er harde MI-substantiver og bøyes som hrad, unntatt i lokativ hvor endelsen er -u (v lednu, v únoru) og genitiv hvor de har -a (ledna, února). Kun listopad har -u i genitiv (listopadu).
září er et N-substantiv som nadraží.
červenec og prosinec er myke MI-substantiver som stroj.
Oversikt over bøyningsmønstrene finnes i leksjon 4.3.2.
