22.5.1 Eksempelsetninger
Konstateringer
| 1) Některé pojmy jsou považovány za zvláště důležité. | Noen begreper anses som særlig viktige. |
| 2) Původní podoba toho jména byla zapomenuta. | Den opprinnelige formen på dette navnet har blitt glemt. |
| 3) V té době byly kladeny základy společnosti nového typu. | På den tiden ble fundamentet for en ny type samfunn lagt. |
| 4) Vládnoucí třídy byly lidem nenáviděny. | De herskende klassene ble hatet av folket. |
| 5) Budou muset být zavedena přísnější opatření. | Det må bli innført strengere tiltak. |
| 6) Zakryl si tvář rukama, aby nebyl poznán. | Han skjulte ansiktet sitt med hendene for ikke å bli gjenkjent. |
| 7) Nebylo jim dovoleno, aby svůj názor vyložili. | Man tillot dem ikke å forklare deres oppfatning. |
| 8) Bylo uvažováno o více možnostech. | Flere muligheter ble overveid. |
Leddspørsmål
| 9) Co s ním udělají? – Bude souzen. | Hva skal de gjøre med ham? – Han vil bli dømt. |
| 10) Co se jim stalo? – Nic. Byli včas nalezeni a zachráněni. | Hva skjedde med dem? – Ingen ting. De ble funnet i tide og reddet. |
| 12) Kdy bude zboží dodáno? – Jakmile bude zaplaceno. | Når vil varene bli levert? – Så snart de blir betalt. |
| 13) O čem bude jednáno na schůzi výboru? – O výši daní. | Hva vil det bli forhandlet om på møtet i komiteen? – Om skattetrykket. |
| 14) Proč jste tam nezůstali? – Bylo nám řečeno, že máme odejít. | Hvorfor ble dere ikke igjen der? – Det ble sagt til oss at vi skulle gå derfra. |
Ja/nei-spørsmål og oppfordringer
| 15) Byli řádně ošetřeni? – Byla jim věnována veškerá potřební péče. | Ble de ordentlig undersøkt? – De ble gitt all nødvendig pleie. |
| 16) Čekala jste to? – Byla jsem na něco takového připravena. | Ventet De det? – Jeg var forberedt på noe slikt. |
| 17) Vědí, že přijedete? – Náš příjezd jim byl hlášen. | Vet de at dere kommer? – Vår ankomst har blitt meddelt dem. |
| 18) Zůstanete tady? – Bylo rozhodnuto, abychom odjeli. | Blir dere igjen her? – Det har blitt bestemt at vi skal reise herfra. |
22.5.2 Forklaringer
Semantisk struktur
Setningene ovenfor viser en viktig måte å “skifte fokus” på: passiv diatese.
Mens det i aktiv diatese er en aktiv partisipant (agens) som står i sentrum for oppmerksomheten, er situasjonen omvendt i passiv. Vi er interesserte i den ikke-aktive partisipanten, i den eller det som påvirkes av en prosess eller en handling. Sammenlign: Vláda zavedla opatření před dvěma roky. (“Regjeringen innførte forholdsreglene for to år siden.”) versus Opatření byla zavedna vládou před dvěma roky. (“Forholdsreglene ble innført av regjeringen for to år siden.”). Dette skiftet i fokus oppnås ved å gjøre om på setningsmønsteret på en slik måte at den ikke-aktive partisipanten blir det primære begrepet (vanligvis representeret av et subjekt i nominativ), mens den aktive partisipanten, agens, enten utelates helt eller markeres som et element med lavere rang, for eksempel ved hjelp av instrumentalis (vládou ovenfor, se også setning 4)).
Passiv brukes oftest med setningstypene NF V NF oper og NF V NF kaus. (Passiv er umulig med typene NF V NF stat og NF Poss stat.)
Passiv er også ganske hyppig med NF Ment-setninger (inklusive de statiske variantene, se setning 1) og 4)). I noen NF Ment-setninger er det temaet eller innholdet i den mentale prosessen som blir fokus (snarere enn den ikke-aktive partisipanten). Se setningene 7), 8) og 18).
Med NF Komm Meddelelse/Tema er det meddelelsen/temaet som blir fokus.
Andre setningstyper er enten umulige eller uvanlige i passiv.
Tsjekkisk og norsk
1. Passiv som en måte å skifte fokus på er mye mindre vanlig på tsjekkisk enn på norsk. Det skyldes at tsjekkisk kan skifte fokus på andre viktige måter:
a) Ordstilling: Sammenlign: “Peter selger bøker” versus “Boka selges for 20 kroner stykket” = Petr prodává knihy. versus Knihu prodávají za 20 korun.
b) Refleksivisering: “Det ble holdt et møte der.” = Konala se tam schůze heller enn Byla tam konána schůze.
“Han ble drept i en ulykke.” = Zabil se při nehodě. Byl zabit. (Den siste setningen ville innebære at hans død ikke var noe uhell.)
“Han ble født i 1988.” = Narodil se v roce 1988. (Her finnes det slett ingen passivform på tsjekkisk.) (Se også leksjon 17.1 og 17.2 om refleksivisering.)
Det er altså ingen automatisk sammenheng mellom tsjekkisk og norsk passiv.
2. Tsjekkisk og norsk har ulike måter å uttrykke agens på i passive setninger:
Byl jsem probuzen telefonem. (agens uttrykkes ved hjelp av Sinstr) – “Jeg ble vekket av telefonen.” (agens uttrykkes ved hjelp av av en preposisjonsfrase).
Morfosyntaktiske mønstre
I tillegg til de semantiske betingelsene som er omtalt ovenfor, må et verb oppfylle to ytterligere syntaktiske betingelser for å kunne danne et predikat i passiv:
- det må være ikke-refleksivt;
- det må kunne inngå i mønstre med to partisipanter i aktiv diatese:
|
Snom "noe" Vf 1/2/3 |
Det betyr at verb som for eksempet běžet og pracovat ikke kan ha passiv.
De mulige setningsmønstrene med passive verb er da:
1. Passive setninger med Snom-subjekt. Dette mønsteret er mulig hvor den tilsvarende aktive setning har et Sakk-objekt:
| Mønster i aktiv | Mønster i passiv |
|---|
|
Snom Sakk Vf 1/2/3 |
|
Snom Vf3 passiv 3...
Vf passiv 1/2/3... |
|
Považujeme některé pojmy za důležité. Lidé původní podobu jména zapomněli. Lid vládnoucí třídy nenáviděl. Včas nás našli a zachránili. Něco takového by mě nepřekvapilo. Zakryj si tvář, aby tě nepoznali. |
Některé pojmy jsou považovány za důležité Původní podoba jména byla zapomenuta. Vládnoucí třídy byly lidem nenáviděny. Byli jsme včas nalezeni a zachráněni. Nebyl bych něčím takovým překvapen. Zakryj si tvář, abys nebyl poznán. |
2. Passive setninger med ledsetning eller infinitivkonstruksjon i stedet for Snom-subjekt. Dette mønsteret er nødvendig hvis den tilsvarende aktive setningen har leddsetning eller infinitivkonstruksjon i stedet for et Sakk-objekt:
| Mønster i aktiv | Mønster i passiv |
|---|
|
Snom leddsetning / infinitivkonstruksjon Vf 1/2/3 |
| leddsetning / infinitivkonstruksjon Vf passiv 3 sg N... |
|
Dovolili mi, abych svůj názor vyložil. Rodiče mu tam nedovolili zůstat. Řekla nám, že máme odejít. Zakázali tohle dělat. |
Bylo mi dovoleno, abych svůj názor vyložil. Nebylo mu dovoleno tam zůstat. Bylo nám řečeno, že máme odejít. Je zakázano tohle dělat. |
3. Passive setninger uten subjekt. Dette mønsteret brukes hvis den tilsvarende aktive setningen har genitiv, dativ eller instrumentalis i stedet for et Sakk-objekt, eller hvis en preposisjonsfrase utgjør objektet:
| Mønster i aktiv | Mønster i passiv |
|---|
|
Snom Sikke-akk... Vf 1/2/3 |
| Vf passiv 3 Nsg... Sikke-akk |
|
Cíle dosáhneme za každou cenu. Výbor bude jednat o nových daních. Nerozuměli mi dobře. |
Cíle bude dosaženo za každou cenu. Bude jednáno o nových daních. Nebylo mi dobře rozuměno. |
- Alle mønstrene kan suppleres av en instrumentalis (Sinstr) som et middel til å uttrykke nedtont agens:
Vládnoucí třídy byly lidem nenaviděny.
Byl souzen vojenským soudem. (“Han ble dømt av en militærdomstol.”)
Výborem bylo rozhodnuto, že máme odjet. (“Det ble bestemt av utvalget at vi skulle reise bort.”)
Slike instrumentalis-fraser brukes for det meste bare hvis agens er noe annet enn en person:
Probudil mě telefon. – Byl jsem probuzen telefonem.
Loď pohánějí dva motory. – Loď je poháněna dvěma motory. (“Båten drives av to motorer.”)
Včasná lékařská pomoc mu zachránila život. – Včasnou lékařskou pomocí mu byl zachráněn život.
- eller hvis agens er kollektivt (som lid, soud, výbor osv.).
Morfemstruktur: passive verbalformer
Passiver former af verbet består av hjelpeverbet být og partisipp passiv. De bøyes etter nedenstående skjema:
| singularis | pluralis | |
|---|---|---|
| Presens | jsem překvapen, -a | jsme překvapeni, -y |
| jsi překvapen, -a | jste překvapeni, -y | |
| je překvapen, -a, -o | jsou překvapeni, -y | |
| Preteritum | byl, -a jsem překvapen, -a | byli, -y jsme překvapeni, -y |
| byl, -a jsi překvapen, -a | byli, -y jste překvapeni, -y | |
| byl, -a, -o překvapen, -a, -o | byli, -y překvapeni, -y | |
| Futurum | budu překvapen, -a | budeme překvapeni, -y |
| budeš překvapen, -a | budete překvapeni, -y | |
| bude překvapen, -a, -o | budou překvapeni, -y | |
| Kondisjonalis | byl, -a bych překvapen, -a | byli, -y bychom překvapeni, -y |
| byl, -a bys překvapen, -a | byli, -y byste překvapeni, -y | |
| byl, -a, -o by překvapen, -a, -o | byli, -y by překvapeni, -y | |
| Imperativ | — | buďme překvapeni, -y |
| buď překvapen, -a | buďte překvapeni, -y | |
| — | — | |
| Infinitiv | být překvapen, -a, -o; -i, -y |
Morfemstruktur: passive partisipper
Utover et mulig prefiks består passiv partisipp av
rod + stammesuffiks + passivsuffiks + endelse:
(pře-) kvap-e-n-a
(za-) kry-t-o
osv.
Endelsen sørger for kongruens mellom det passive partisippet og Snom-subjektet:
| muž byl překvapen | MA sg | — muži byli překvapeni | MA pl |
|---|---|---|---|
| dům byl zničen | MI sg | — domy byly zničeny | MI pl |
| žena byla překvapena | F sg | — ženy byly překvapeny | F pl |
| město bylo zničeno | N sg | — města byla zničena | N pl |
- Endelsen -a i pluralis nøytrum i det passive partisippet er boklig (på samme måte som i l-participet). I umarkert daglig tale brukes i stedet endelsen -y: města byly zničeny (jf. også tabellen over verbets former i passiv ovenfor).
Der findes to passivsuffikser: -n- og -t-.
Hvilket suffiks som brukes med hvilken stamme, vises i tabellen under (sammenlign med den tilsvarende, men mindre fullstendige tabellen i leksjon 3.3).
| I. -Ø- | II. -nu/Ø- | III. -e- | IV. -i- | V. -a- | VI. -ova- | |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1. -e- | nese | otevře | bere | |||
| nesl | otevřel | bral | ||||
| nést | otevřít | brát | ||||
| nesen | otevřen | brán | ||||
| peče | píše | |||||
| pekl | psal | |||||
| péct | psát | |||||
| pecen | psán | |||||
| 2. -ne- | rozhodne | začne | ||||
| rozhodl | začal | |||||
| rozdhodnout | začít | |||||
| rozdhodnut | začat | |||||
| 3. -je- | pije | kupuje | ||||
| pil | kupoval | |||||
| pít | kupovat | |||||
| pit | kupován | |||||
| 4. -í- | drží | mluví | ||||
| držel | mluvil | |||||
| držet | mluvit | |||||
| držen | mluven | |||||
| vyrábí | ||||||
| vyráběl | ||||||
| vyrábět | ||||||
| vyráběn | ||||||
| 5. -á- | dělá | |||||
| dělal | ||||||
| dělat | ||||||
| dělán |
- Passivsuffikset -t- brukes med verb av klasse II/2: rozhodnout, prominout; med verb av klasse V/2: začít; og med de fleste verb av klasse I/3: pít.
- De fleste verb av klasse IV/4 som ender på -tit i infinitiv, har -cen (i stedet for -těn) i partisipp passiv: chytit – chycen, platit – placen osv. (Men der finnes unntak: cítit – cítěn).
Noen verb på -stit i infinitiv har -štěn ( i stedet for -stěn): pustit – puštěn, zjistit – zjištěn, … (Men: přemístit – přemístěn, …).
Noen verb på -dit i infinitiv har -zen ( i stedet for -děn): posadit – posazen, řídit – řízen, … (Men: dědit – děděn…).
Noen verb på -sit i infinitiv har -šen ( i stedet for -sen): nosit – nošen, prosit – prošen, hlásit – hlášen, … (Men: zatarasit – zatarasen).
Noen verb på -zit i infinitiv har -žen ( i stedet for -zen): zkazit – zkažen, vozit – vožen (vozen er også mulig, men mindre vanlig), ohrozit – ohrožen…
- Noen verb av rozhodnout-typen (klasse II/2) har -en i partisipp passiv (i stedet for -nut): (před)stihnout – (před)stižen, zdvihnout – zdvižen, (vy)táhnout – (vy)tažen, dosáhnout – dosažen…
- Noen prefigerte verb av typen začít (klasse V/2) har -jmout i infinitiv (og -m- i stedet for -n- i konjugasjonen). Disse verbene har -jat eller -ňat (avhengig av prefikset) i partisipp passiv: zajmout – zajat, přijmout – přijat, vyjmout – vyňat, sejmout – sňat …
