10 Cap. Om Præsters Embede med Lig.
1 Art. Præsterne skulle kaste Jord paa de Døde, naar de ere hensatte, eller i Jorden nedsatte, og dersom de have stunder, og ere bedne derom, skulle de paa
s. 84
Prædikestolen holde en Prædiken og Formaning af Guds Ord til Folket, og maa Kiøbstæd-Præsterne annamme hvis dennem derfor godvilligen givis; Men ingenlunde maa de nogen forreskrive, hvad eller hvor meget de ville have, under deris Kalds Fortabelse; For Jorden allene at paakaste maa der intet tagis paa Landet; Men begæris der Prædiken, da nyder Præsten for en Bonde, eller hans Hustrue, fire Mark Danske, og af Unge folk efter Proportion, som de ere gamle og have Middel til; Men begærer Bonden Præstens Tieniste udi sit Huus, da bør hand derfor efter Billighed fornøje hannem.
2. Udi Ligprædikener skulle de holde Maade med de Dødis Livs og Levnets Opregnelse og Berømmelse og vogte sig, at de intet sige, som kand være imod deris egen Samvittighed, saa og at de intet usømmeligt om den Døde mælde.
3. Udi Pest og smitsomme Syges Tider skulle de i Kirken giøre kort og kun halv saa lang Ligprædiken, som ellers, og paa Kirkegaarden i Stædet for Ligprædiken allene giøre en kort Formaning, eller læse en Bøn og Herrens Bøn, og der udi med de Hosværende Gud om Sygdommens Formildelse og anden Nødtørft paakalde.
4. De maa ej kaste Jord paa, eller holde Ligprædiken over nogen, som for sin Misgierning er bleven rettet, eller har myrt sig selv med Villie, eller er bandsat og ikke afløst, eller er dømt til Mindre Mand, førend Øvrigheden og Sagsøgeren er tilfreds stillet.