Danske nyhedsmediers dækning af depression
“News coverage of health constitutes one of the most visible features of the contemporary world” (Briggs & Hallin 2016, 1). Derfor er det heller ikke overraskende, at måden vi taler om sundhed og sygdomme påvirker udbuddet af sundhedsbehandling. Den seneste forskning indenfor medier, retorik og sundhedskommunikation viser dog, at den offentlige samtale om sundhed og sygdomme, modsat øvrige politiske områder, er præget af konsensus og mangel på polyfoni.
For at blive klogere på denne enstemmighed undersøger Anna Krogh, Ph.D.-studerende i Retorik på Aarhus Universitet, til dette forskningsseminar forholdet mellem emne, genre, vidnesbyrd og topik i danske nyhedsmediers dækning af depression fra 2023 til 2025. Oplægget sætter dermed fokus på samspillet mellem artikelemner, journalistiske genrer, personlige fortællinger og topiske argumentationsmønstre i den sundhedsjournalistiske fremstilling af depression som sygdom.
Og hvorfor netop depression? Depression er ifølge den danske sundhedsstyrelse den sygdom, der fører til flest årlige ekstra dødsfald i Danmark. Samtidig har depression historisk været nedprioriteret i det danske sundhedsvæsen.
Løftebrudsanklager i dansk politik
Anklager om løftebrud har i en årrække fyldt meget i dansk folketingspolitik. I flere af sagerne har anklagerne kostet regeringen eller centrale politikere magten, hvilket vidner om, at løftebrudsanklager påvirker fundamentale ting i det danske demokrati.
Til forskningsseminaret præsenterer Lærke Lundh, ph.d.-studerende i Retorik ved Aarhus Universitet, sit arbejde med politiske løftebrudsanklager. Med udgangspunkt i efterlønssagen fra 1998 under Danmarks daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen undersøger hun løftebrudsanklager fra borgere, medier og politikere. Oplægget peger på, at disse løftebrudsanklager ikke kun handlede om at udpege Nyrup Rasmussen og hans regering som de skyldige i løftebruddet, men også blev brugt som platform for borgere, medier og politiske modstandere til at positionere sig selv og skærpe egen identitet. Det indikerer, at løftebrudsanklagen er en særlig anklagegenre, som kan have andre funktioner end skyldsudpegning.